Masker på en onsdag - Uge 46

 

Ugen kort:

• Studiegruppen mødtes til en sidste finpudsning af den fremlæggelse vi skulle stå for mandag eftermiddag. Det gik overraskende godt, og vi havde endda tid til at reflektere efterfølgende.
• Begge studieprodukter er godkendt og frem til januar venter masser af læsning, så vi er forberedte til eksamen.
• Jeg oplevede fødselsdagsfejring, da et af børnene fyldte år, og mine timer dannede grobund for hygge og sjov. De har mange fine traditioner. 
• Lærermødet blev omdannet til kursus i professionel forældredialog. Det var spændende, og vi havde nogle gode snakke om forskellige dilemmaer. 
• Kristine og jeg holdt børnesamtaler med alle børnene i klassen, forud for skole-hjem-samtaler.
• Et telefonmøde kan også være en god måde at dele informationer. 
• Jeg tog med badedamerne til stranden i blæsevejr og hoppede i bølgen blå. 
• Jeg har bildt mig selv ind, at del A af eksamen i håndværk og design er to uger senere, end det rent faktisk er. Det betød at jeg pludselig har et par torsdage, der skal fyldes ud. 
• Cyklen er stadig ikke funktionsdygtig. Det kræver tid mens der er åbent, at fragte den til cykelsmeden. Derfor tager jeg bussen, og det lykkedes mig både at køre for langt og vente på busser, der aldrig kom. 
• Jeg hentede Oscar i sidste øjeblik - det med busser, der aldrig kommer - vi tog han lille cykel med i bussen og havde et par hyggelige timer, inden jeg fulgte ham hjem. 
• Arbejdet med kompetencepakken er langt mere spændende, end først antaget. Jeg er spændt på hvad den byder på næste måned. 
• Ugen bød på to gange vinterbadning, da jeg mødtes med Tine i Vestbad. Jeg har en fornemmelse af at det er koldere i Vestbads bassin end på stranden, selv med blæst og regn. Det er lidt sjovt. 
• Bettina og jeg mødtes i Farum og kørte til Birkerød, hvor Garnblomsten holdt lagersalg. Senere kørte vi hjem til de bløde sofaer, strik og snak. 
• Jeg fik taget hul på et projekt, der skal være færdigt inden en bestemt dato. Jeg tænker jeg når det.

Læse:

Jeg læser videre om Lisbeth Salander. Jeg kan stadig ikke huske hvor historien bringer mig hen. Jeg læser, oplever genkendelse, men har ingen anelse om jeg ender.

Strikke:

Sweateren til Anders med de mange snoninger vokser langsomt. Men dog med fremskridt. Jeg strikker en pind eller to, næsten hver dag. Det kan mine håndled holde til. 

Den bliver smuk og lækker og meget stor. Men den passer.

Jeg strikker Saven sweater af Hudson +West Co i garn fra Garnudsalg.