Eschenheimer Tor

 

Det er ved at være tid, til at tage tilbage til sommerens tur til Tyskland. 

Efter turene til de små smukke sydtyske landsbyer, var vores tid ved Bodensee ved at være slut. Næste stop var Frankfurt am Main.

Frankfurt viste sig at være en langt mere spændende by end München. Om jeg havde for høje forventninger til München, eller om Frankfurt ganske simpelt er mere spændende, kan jeg ikke svare på. Uanset havde vi nogle gode dage i byen. 

Frankfurt har langt tilbage gennem tiden været et handelscentrum, et magtcentrum og en by, der hurtigt er vokset. Set ovenfra er der tydelige spor efter middelalderby og voldanlæg, der er stadig mange gamle bygninger - også en del smukt genopbyggede efter de voldsomme bombninger under WWII.

Frankfurt er i dag et økonomisk centrum, med en skyline, der både rummer det gamle og det meget nye. Midt i overgangen mellem nyt og gammelt står Eschenheimer Tor. 

Eschenheimer Tor er en gammel byport der kan dateres tilbage til engang i femtenhundredetallet. Tårnet er en af de få bygninger, der overlevede bombardementerne under anden verdenskrig. 

I dag står tårnet alene, midt på en plads, omgivet af travle veje, moderne bygninger og underneden kører U-bahnen. Tårnet er ikke længere adgangsvejen til en by, det har set tiden gå, portåbningen kan stadig ses og i dag huser det en restaurant. 

Det er en vild oplevelse at se det gamle smukke tårn, stå alene uden bymur og vagter og alt det, der engang hørte et porttårn til. I stedet står det nu som et vartegn, omgivet af en moderne by, travlhed og en tid, der ligger meget langt fra femtenhundredetallet. 

Masker på en søndag - Uge 50

 

Ugen kort:

• Jeg er stadig træt, selv ikke en weekend kan ændre på det. Jeg glæder mig stadig til ferie. 
• Det med ferie nærmer sig. I mandags havde vi sidste undervisningsgang i pædagogik og didaktik. Matematikken fortsætter tirsdag med. 
• I håndværk og design så ugen en smule anderledes ud. Timerne ligger parallelt med madkundskab, og i denne uge slog vi os sammen, flyttede lidt på fordelingen og lavede julemad i køkkenet, mens vi på værkstedet lavede laminerede dækkeservietter og stod for borddækningen. Det var et superfint projekt, som Tine har lavet før, og jeg fik and og brun sovs tre gange i løbet af en uge.
• Der blev tid til koordinerende teammøde. Det er altid godt og til tider en mangelvare.
• Tirsdag var sidste frist for aflevering af den skriftlige matematikopgave. Jeg mødtes med studiegruppen og vi fik det sidste på plads. Det har været en mærkelig oplevelse. En gruppeopgave, et oplæg og en tidsramme der var svær at få til at harmonere. Mest har det været omstændigheder, der var ingen tvivl om at vi alle gerne ville aflevere noget godt, men at det blev godt, stod ikke skrevet i stjernerne til at starte med. Omstændighederne taget i betragtning synes jeg vi endte med at aflevere et rigtig godt stykke arbejde.
• Jeg har alligevel valgt at næste opgave - som der heldigvis er god tid til - den skriver jeg alene. Jeg er ganske simpelt for gammel til ting, der ikke fungerer.
• Mens Daniel og Oscar var til julehygge i SFO'en forberedte jeg torsdag og  købte ind. De stod udenfor og ventede da jeg nåede hjem, for de fik nok undervejs og gik derfra tidligere end jeg havde forventet.
• Det blev en hyggelig aften, og Oscar havde slet ikke tid til at tage hjem. 
• Endnu en omgang omstændigheder betød at jeg stod med hele valgfagsholdet på skolen torsdag. Jeg valgte at støbe tin, for der har ikke været meget metal ind over undervisningen og de skulle kunne blive færdige på en dag. Jeg var lidt spændt på hvordan et par og tyve ottendeklasseselever skulle kunne være og fungere i et lokale med seks høvelbænke og seks løvsave, når de alle skulle bruge begge dele. Det gik overraskende godt, de var gode til at dele og de lavede nogle rigtig fine figurer.
• Jeg mødtes med Lotte til en god snak om alt det jeg havde glemt, troede jeg vidste og en smule ny viden. Det var skønt.
• Et nyt tiltag betyder at vi omdanner håndværk og designlokalet til pauserum fire dage om uge i det lille frikvarter. Jeg står for de tre dage og startede i fredags. Det var så hyggeligt. Præcis som forventet.
• Jeg kørte i centret og pludselig har jeg mere eller mindre styr på alle julegaver. Det har ellers svævet rundt i det uvisse.

Læse:

Jeg nåede til Vietnamkrigen og havde mest lyst til at lukke bogen og stoppe med at læse. Det er som sådan ikke en anderledes krig end så mange andre, alligevel er det på en eller anden måde blevet krigen jeg står af på. 

Jeg fortsatte - gennem mord og voldtægter  - og kom ud på den anden side, hvor den udsendte hovedperson blev hjemsendt og det nu blot er politik. Det er lidt nemmere at forholde sig til. 

Gennem hele trilogien er store dele af persongalleriet verden over i midtpunktet af de respektive landes mest magtfulde mennesker. I den tredje del er en del også involveret i den mere kunstneriske verden med sang, musik og skuespil. Et par er journalister - på hver side af jerntæppet. Jeg tænker det er med til at sætte fortællingen midt i verdenshistorien.

Strikke:

Jeg har stadig mest af alt brug for let tilgængeligt strik. Karklude blev min redning og rødt garn fundet frem. Jeg havde ikke rødt nok, kombinerede med pink og har været ude og finde mere, for at komme helt i mål. 

Karklude er lette at have med. De kræver ikke den store tankevirksomhed. 

Det er godt nu.

 

Nova Scarf

 

Knap havde jeg strikket den lille halsklud til Emilie, før hun kom hjem med en fortælling om, at Josefine var en smule misundelig. Og om ikke jeg kunne strikke endnu et lille sjal, så Emilie kunne give hende et i adventsgave.

På det tidspunkt var jeg allerede ved at planlægge adventsgaver til begge piger, og her blev en god ide serveret færdig og klar. Svaret blev at jeg desværre nok ikke kunne nå det. Hvorefter jeg skyndte mig at finde garn, opskrift og pinde frem, så jeg kunne nå det - som en af mine gaver. 

Anden søndag i advent kunne Josefine pakke den lille halsklud op. Den skabte glæde. Emilie lukkede op for svensk slik, som hun havde bestilt dengang jeg var i Göteborg - og som jeg desværre heller ikke kunne finde...

Der er så mange hemmeligheder op mod jul.

Design: Nova Scarf af Rikke Ørum/Not Perfect Knit.

Garn: Blackhill Cashmere Once.

Der gik bare 23 gram til det lille tørklæde. 

Pinde: 4 mm.

Størrelse: Det endte med et færdigt mål på 148 x 15 cm.

Bemærkninger: Ifølge opskriften skal der være et mellemstykke uden udtagninger. Jeg vedblev at tage ud, til længden passede med målene i opskriften. Dermed fik jeg en lille smal spids i midten. Det synes jeg er pænest.

Jeg bloggede det ikke specielt, men det voksede alligevel en del, efter at være blevet skyllet op. 

Sådan kan det gå.

Vi du se flere billeder af tørklædet, kan de ses på Ravelry.

Adventsklude

 

Emilie og jeg plejer at bytte adventsgaver. Det har vi efterhånden gjort i mange år. Selvom hun er flyttet hjemmefra, så hun ingen grund til at ændre på den tradition. 

Jeg synes ikke bare jeg skulle sende fire pakker til Emilie, når hun bor sammen med Josefine. Altså endte jeg med at pakke to gange fire næsten ens pakker. Et sæt til hver af pigerne. 

Emilie mener det er vigtigt at pakke op sammen. Første december sad vi derfor i hver sin ende af en mobiltelefon med billede på og pakkede fælles op. Pigerne samtidig, jeg bagefter.

Jeg fik en lækker shampoobar og et etui, der passer i størrelsen. Jeg kan godt lide shampoobarene, de er fantastiske på rejser og andet der kræver at shampooen skal med. Hjemme er jeg ikke helt nået til at droppe de flydende shampooer, men jeg kan mærke det er på vej.

Pigerne pakkede karklude op.

Emilie havde bemærket at Josefine ikke havde flere end de tre jeg strikkede til hende for længe siden. Hun har sikkert haft flere, men jeg er ikke sikker på, at Emilie tæller flere end de hjemmestrikkede. 

Design: Mine efterhånden gennemprøvede egne noter, jeg synes bliver til fortræffelige karklude. 

Garn: Jeg startede med lageret, satsede på grøn til Josefine og pink til Emilie. Der blev lidt lilla i det pink og jeg måtte tilføje en smule lys blå til den grønne. Men det lykkedes kun at bruge fra lageret.

Jeg endte med at bruge 166 gram til de pink klude og 150 gram til de grønne. Forskellen handler formentlig om, at noget bomuldsgarn løber 160 m pr 50 gram og noget 170. Strikket i en klud, er der ikke den store forskel. 

Det er langt vigtigere for mig at garnet er enten økologisk eller i mindste ØkoTex certificeret. Det har jeg en oplevelse af, at det meste bomuldsgarn er, i dag.

Pinde: Jeg strikker mine klude med to tråde på en pind 4 mm. Jeg bruger strømpepinde og sætter en dut i den ene ende af hver pind og ender dermed med små jumperpinde. 

Størrelse: Kludene ender med et færdigt mål på cirka 26 gange 26 centimeter.

Bemærkninger: Jeg strikker som tidligere nævnt med to tråde, og slår 50 masker op med en hæklenål. Det giver sådan en fin kant, der ligner aflukningskanten.

Jeg strikker retriller, men tager de første to masker på hver pind løst af med garnet foran arbejdet, for at skabe en pænt kant i siderne. 

Når jeg har strikket 44 riller, lukker jeg af og hæfter enderne i iCordkanterne.

Skifter jeg garn undervejs, laver jeg en magisk knude og klipper garnet tæt til. Det er min oplevelse at det fungerer fint i bomuldsgarn. 

Pigerne blev glade for kludene.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry. De pink, og de grønne.

Schloss Waldsee

 

Jeg tror helt ærligt ikke, det bliver sidste gang jeg skriver om uger der forsvinder og træthed. Det er sådan det er lige nu. Det er heldigvis også spændende, og jeg føler generelt jeg er med, selvom jeg ikke er med her.

Så; endnu en uge er gået, jeg får ikke taget billeder, men jeg har en del på lager. Både fra i sommers (som jeg stadig gerne vil dokumentere) og mere strikkerelaterede, endda færdige projekter, der endnu har til gode at blive vist frem. 

Kommer tid, kommer råd, tænker jeg og vender i første omgang tilbage til sommerferien og Slottet i Bad Waldsee. (Jeg skal gerne nå igennem alle billederne, inden næste sommer. Allerhelst inden næste ferie - i hvert fald vinterferien...)

For der var et slot. 

Lige uden for den gamle by ligger slottet. En art alle fører gennem slotsparken over voldgarven til et lille slot, der bestemt har set bedre dage. Vi kunne ikke komme ind, men vi kunne gå hele vejen rundt.

Slottet kan føres tilbage til midt i 1500-tallet, da Truchsess George IV fik det opført. Jeg kan ikke finde en oversættelse af truchsess, men jeg tænker det er en adelsmandstitel. En greve af en art. Slottet hørte under Waldburg-Woelfegg-Waldsee-linjen, der med tiden blev til Waldburg-Wolfegg-Wolfegg-linjen - prøv lige at sige det fem gange...

Undervejs i familiehistorien blev et andet og større slot hovedkvarteret. 

i 1745 blev slottet om- og udbygget og det slot der står i dag, er resultatet af den udvidelse. Der er stadig bevaret dele af det oprindelige slot. Efter sigende er en del af de bærende nedre mure fra ældre tid.  

Den sidste adelige beboer var Prins Franz Ludwig. Han døde i 1989, og derefter stod slottet ubenyttet hen. 

I 1991blev det totalrenoveret og overtaget af et internationalt universitet. Jeg kan ikke finde noget om det, det forsvandt tydeligvis fra bygningen, måske lukkede skolen helt, måske opstod den et andet sted under et andet navn. 

Under alle omstændigheder stod slottet igen hen, og forfaldt nok igen. 

Jeg kan også være lidt i tvivl om hvad totalrenovering betød...

I dag bliver det brugt kommercielt. Det er muligvis pænt indenfor, men ude trænger det til en kærlig hånd. Murene krakelerer, vinduesrammerne har set bedre dage og voldgraven er vokset til med mærkelige planter. Slottets egen hjemmeside, viser noget pænere billeder, end dem jeg kan præstere.

Indenfor har flere firmaet til huse. Det ser ud til at de bebor de to øverste etager, mens den nederste etage kan lejes til bryllupper og andre arrangementer. 

Vi mødte et svanepar med svællinger og så små geder mellem al bevoksningen i vandet. Eller det vil sige, Anders så geder og pegede dem ud, for jeg kunne ikke se dem. Mens vi stod der, kom et ældre par. De havde samme fordeling af det med at se geder. Se!, pegede manden og damen kiggede med. 

Slottet ligger nærmest med udsigt til den store St Peters Kirke inde i byen. Mon ikke kirken har været brugt af slottets tidligere ejere.

Masker på en mandag - Uge 49

 

Ugen kort:

• Endnu engang stod jeg tidligt op mandag morgen og havde 7.C i matematik. Det var stadig hyggeligt. 
• Senere samme mandag præsenterede vi valgfag for 7. klasse, som skal ønske lige efter jul og begynde valgfag lige inden vinterferien. Der er ingen tvivl om, at jeg nok skal få elever på mit hold. 
• Efter studie mandag, tog jeg ind til Sille. Det er alt for længe siden, vi sidst har set hinanden. 
• Den skriftlige matematikopgave, der både er noget rod og nok skal blive god, krævede et møde med studiegruppen. Vi fordelte opgaver, aftalte at mødes igen, har skrevet beskeder gennem weekenden og er tæt på mål. 
• Onsdag droppede vi al undervisning og tog på tur, sammen med store dele af resten af skolen. Målet var Valby Parken, hvor pige-skole-fodbold-holdet var i kredsfinalen. Det er altså stort. Masser af tilskuere, DBU-forordnede og to hold, der begge spillede godt. Det blev en gyser, med forlænget spilletid og straffespark, der blev ved og ved og ved. Vi trak det længste strå, og er videre til landsfinalerne i foråret. 
• Pigerne blev hyldet inden fredagsmorgensangen. Det har de fortjent. 
• Vi holdt reflekterende teammøde og det blev sent før jeg nåede at hente Oscar. Han var det sidste barn tilbage, det har jeg alligevel ikke oplevet før. Hjemme var far nået frem, og der blev både tid til mad, leg og Lille Nørd, inden de pakkede sammen og kørte hjem.
• Håndværk og designeksamen fortsatte med del B. Der var en fantastisk stemning og alle gjorde deres bedste. Til januar venter sidste del. 
• Matematik om torsdagen er tit let befolket. Med at vi kun var tre, er alligevel lidt af et særsyn, Til gengæld havde vi i den grad læreren for os selv. Han ændrede retning, fandt noget andet og vi besluttede at gå tidligere hjem. Trods mindre tid, var jeg blevet meget klogere. 
• Et par støttetimer blev omdannet til hygge og snak. Først et pigemøde, senere på dagen, havde en vikar sidste time i et fast skema, løb ud med en bold og alle drengene og pigerne vidste lige hvad timen skulle gå med. Det var så hyggeligt. 
• Emilie kom hjem på weekend, bærende på ris alamand til julehygge hos min mor. Jeg hentede ved bussen, så det blev lettere at bære. 
• Lørdag var julehygge hos min mor, med pakkeleg og god mad. Flere af os havde mange gaver med. Jeg fik en, Emilie fik en, min søster fik en og Daniel gik hjem med en hel posefuld. Sådan kan det gå. 
• Når nogen vælger at flytte langt væk, kan det være nødvendigt at tage nye midler i brug, Altså sad Bettina og jeg i den ene ende, mens Lotte sad i den anden over Teams, til et par hyggelige timer med snak og strik. Vi gør det igen en anden gang.

Læse:

I Rusland er Khrusjtjov blevet afsat i noget der lignede et kup. I Sibirien sidder en tidligere forfatter efter et ophold i en fangelejr, og kan ikke få lov at rejse. 

I USA har Bobby Kennedy besluttet at stille op til senator. Mens en ung englænder forsøger at få foden ind i tv branchen. Andre unge englændere spiller rockmusik og vil til tops uanset hvad.

I Østberlin kan en ung mor ikke få udrejsetilladelse, og ungdommen finder måder at danse og more sig, selvom det ikke er tilladt. 

Der er mange tråde, som ind imellem krydses, og som måske på sidste side ender med at hænge sammen, 

Strikke:

Adventsstrømpestrik nummer to er til Emilie. Hun pakkede det fine fed fra By Kiilerich, som hun har haft liggende længe ind og fandt opskriften på Herbarium Socks med fine blade. 

Der er mange drejede retmasker og jeg kan ikke umiddelbart memorere mønstret. Jeg tror det bliver hjemmestrik. Strik der egner sig bedst i sofaen med opskriften inden for rækkevidde. 

Det er helt fint. Det skal der også være plads til. 

Det er heldigvis et mønster, der stadig er simpelt nok til at jeg i min lidt pressede studieverden kan overskue det.

Nissehue 2024

 

Så gik der en uge, jeg får ikke skrevet noget. Sådan er det lige nu. Men årets julehygge hos min mor, var planlagt i lørdags, og helt som vi plejer, mødtes vi ved Damhussøen på vej derover, og tog billeder af årets nissehue.

Jeg er ikke sikker på at Oscar synes huerne er et hit. Men det gør hans mor. Hun har dem alle, med årstal og bruger dem som pynt. Det forpligter jo. 

Oscar havde set og prøvet huen på forhånd. Og konstateret at den er blød - lige nu det bedste der kan siges om strik. Det er godt, så er der stadig håb om at han får den på. 

Design: Mood Nissehue af Spetakelstrik.

Garn: Fraya Delicate fra Selfmade. Jeg brugte farverne rød/513 og naturel/498.

Der gik i alt 84 gram til huen - 46 af den røde og 38 af den lyse. 

Pinde:  3 og 3,5 mm

Størrelse: Jeg startede ud med den mindste, men måtte erkende at min strikkefasthed ikke holdt, trævlede det hele op, og strikkede i stedet den største størrelse. 

Bemærkninger: Jeg målte den ikke, men kan se den passer.

Jeg sad i lufthavnen i Barcelona, havde strikket hele ugen og var næsten færdig, da jeg måtte erkende at så lille et hoved havde barnet ikke. 

Jeg trævlede det hele op, havde pakket den korte pundpind ned, og endte derfor med at strikke hele huen magic loop. Jeg havde heldigvis stadig den mindre størrelse (3 mm) pind liggende i projektposen, og slog op med den lyse, for senere at kunne fjerne den, når jeg havde strikket ombukskanten forneden sammen. 

Jeg endte med at lade den hvide være. Den var ret fin indeni.

Jeg nåede et godt stykke på vejen hjem i flyet og strikkede færdig, da jeg nåede hjem. 

Jeg fulgte opskriften, og synes den er blevet helt vild fin.

Masker på en søndag - Uge 48

 

Ugen kort:

• Virkeligheden indhentede mig og en forkølelse på stemmebåndet har sat sig godt og grundigt. Det var ventet. Jeg kører mig selv hårdt, og det er lige præcis hvad der plejer at ske, når jeg er presset.
• Jeg vikarierede i matematik i 7. klasse. Det var rart at være tilbage og jeg har lovet mig selv ud igen i morgen. 
• På studiefronten er en ny gruppe dannet. Vi skal skrive om matematik og jeg kørte til Utterslev Skole for at observere sammen med resten af gruppen. Nu skal vi bare lige have fordelt skrivningen...
• Observationen betød at et par af os havde besluttet at blive væk fra pædagogik. Der er ikke mødepligt til et meritstudie, men jeg har det bedst med at møde op. Desværre, eller heldigvis, blev læreren syg, så udeblivelsen blev aflyst.
• På månedens lærermøde fik vi et kursus i AI. Både i forhold til forberedelse, elever og en smule snyd. Der var mange gode input.
• På skolen var pigerne nået til semi-kreds-finalen. På hjemmebane. Vi passede undervisningen til, gik ud og heppede, frøs med anstand og jublede, da de efter lidt af en gyser vandt og nu er endnu et skridt videre. De er altså seje. 
• Oscar var på sit første legegruppebesøg hos en af pigerne. Jeg hentede ham til overnatning, og kom hjem med en lidt træt dreng. De havde hygget fortalte legegruppeforældrene og hjemme blev legen skiftet ud med hygge i sofaen og Lille Nørd, inden vi fandt godnatlæsningen og han faldt hurtigere i søvn, end han plejer. 
• Jeg afleverede ham torsdag morgen, inden jeg kørte videre ud på skolen og del A af eksamen i håndværk og design. Eksamen er delt i tre dele. I første del får de læst prøveoplægget op, og har derefter en time til at brainstorme, finde på, tegne, fortælle og lave en materialeliste, hvis der skal købes noget helt bestemt ind. Anden del er på torsdag, hvor de har fem timer og et kvarter til at starte projekterne, lave plancher der fortæller hvor de vil hen, hvordan de kommer dertil og hvad tankerne bag er. Tredje del er først efter nytår, hvor censor møder op, de har fire timer til at blive færdige og undervejs forklare og vise hvad de kan. Jeg synes det er spændende. 
• Jeg mødtes med kollegatøserne og spiste med kniv og gaffel i Viften. Det er altid skønt at se dem. 
• Fredag var klippeklisterdag på skolen. Klassedørene bliver pyntet og en vinder bliver senere kåret. Ungerne gik til opgaven med liv og sjæl, og selvom de næppe vinder, lavede de det hele selv, og var stolte af resultatet. Det var en skøn dag.
• Dagen fortsatte på KP, hvor matematikstuderene, - undervisere og -interesserede var inviteret til foredrag om spil i matematikundervisningen. Det var superspændende, og blev præsenteret både fra et forskerperspektiv og et underviserperspektiv. Der var mange gode ideer, som jeg tænker jeg skal huske, når jeg en dag står med min egen klasse, og kan arbejde længerevarende med undervisningen. 
• Min opfattelse af Post Nord er lige nu på et minimum. Jeg har bestilt en pakke fra Tyskland, den har været længe undervejs og jeg kunne følge den i min app. Først blev den forsøgt afleveret hjemme. Der var selvfølgelig ingen hjemme. Dernæst blev den væk, for at dukke op et par dage senere - i Brøndby Strand. Det lykkedes mig at kontakte Post Nord, som tilbød mig 50,- mod at jeg hentede den selv. De endte med at love mig at få den ombragt. Der skete bare stadig ikke noget, og jeg endte med at cykle de seksten kilometer for selv at hente den. Jeg blev simpelthen bange for, at den endte med at ligge på udleveringsstedet for længe, og derfor blive sendt tilbage til Tyskland. 
• Fredag aften toppede forkølelsen for alvor. Det er igen ret typisk - jeg har fri og så bliver jeg for alvor syg. Min mor og jeg blev enige om at aflyse den aftale vi havde og lørdag blev mest af alt brugt i sofaen. Søndag vågnede jeg til mærkbar bedring. 
• Jeg skulle en hurtig tur i Centret og stødte ind i Nana, min tidligere sparingspartner og guru i håndværk og design. Det var så skønt at se hende og vi blev endnu engang enige om at vi skal ses igen. 
• Jeg kunne hente adventspakker fra Emile - jeg har sendt til både hende og Josefine. I dag kunne vi mødes online og åbne fælles. Det var superhyggeligt. Vi gør det igen på søndag.
• Det er længe siden. Men det skete. Jeg har fundet lus! Oscar har vist været så sød at dele, efter han kom hjem med dem.

Læse:

Kennedy er netop blevet skudt. Mange er i chock. 

Borgerrettighedsbevægelsen med Martin Luther King har bredt sig over hele landet, men mange modarbejder. King har holdt sin berømte tale om en drøm.

De unge i både Tyskland og England er mødtes og udvikler musik. Andre unge fra England og USa har også fundet hinanden og i Rusland står et søskendepar med benene i begge lejre. Den ene er assistent for Khrujstjov, den anden journalist med et noget anderledes syn på magtbalancen.                                                                                 

Strikke:

Sidste år fik jeg Anders og Emilie til at pakke fire fed strømpegarn ind, som jeg kunne åbne hver søndag og strikke et par strømper af. Jeg fandt kassen med strømpegarn og det garn, der står Anders på frem, og fik ham til at pakke to pakker. Når Emilie kommer hjem på fredag, kan hun pakke endnu to. 

Jeg må erkende at nok har jeg stadig masser af strømpegarn, men ikke så meget der står Anders på. Det er muligt, der skal laves om på det.

I morges kunne jeg pakke nogle rester, sammen med et helt nøgle ud. Anders ønsker tykke sokker. Og havde en plan om at den grønne Sisu skulle være følgetråd gennem hele parret. Han blev lidt trist, da det gik op for ham, at det er der ikke grønt nok til. 

Planen blev at det grønne skal med ned over foden og jeg er startet oppefra. Ja tak, sagde han, da jeg spurgte om der skulle en snoning med. Han fandt den selv i Knitted Cable Sourcebook, og jeg håber at have taget nok ud, til at snoningerne kan trække sammen på det hele, og han stadig kan få dem på. 

Det er helt rart at strikke sokker igen. Måske har jeg savnet det mere end jeg troede. Måske er det bare det jeg kan lige nu.

Og spændende, hvad jeg kan pakke ud næste søndag.