Masker på en søndag - Uge 11

 

Ugen kort:

• Ugen startede med en tur til Frederiksberg og Røntgenklinikken på H.C. Ørsted vej. Den sluttede med et besøg hos lægen, der kunne konstatere at billederne var helt normale. 
• Jeg er ikke i tvivl om, at mit knæ er gået i stykker. Jeg har ikke en fornemmelse af, at det handler om knogler, hvilket billedet så også viste. Heldigvis blev jeg mødt i at der er noget galt. Det er ikke bare slid, som jeg må leve med - som jeg tidligere er blevet skudt i skoene. Der er flere mulige aspekter, så i morgen kan jeg ringe til en ortopædkirurg, og håbe på en tid inden for overskuelig tid.
• Vi oprettede pauserummet i ti-pausen for elever, der havde brug for det. Vi er ikke længere sikre på hvor stort behovet er. Næste uge bliver ugen, inden vi for alvor evalurere. 
• De skønne fodboldpiger spillede kvartfinale i skolefodbold på hjemmebane, og hele skolen mødte op. De kæmpede og blev ved, men måtte også erkende at de mødte et bedre hold. Jeg er imponeret af, at de spillede sig helt frem til de otte bedste hold i hele Danmark, inden de blev slået ud. Jeg er også imponeret over at de ikke gav op, men blev ved til det sidste.
• Valgfagsholdet mødtes og savede hele dagen. Der bygges kasser og de fleste gav den en skalle. Selvom jeg havde meldt ud, at jeg ville fordele dem ved bordene, var der gennemgående utilfredshed. Det vidste jeg godt, der ville være. 
• Jeg hentede Oscar til en fredagsovernatning. Og Emilie kom hjem på weekend. 
• Vi hyggede med Oscar og Emilie tog hjem igen uden at have ryddet værelset, som egentlig var planen. Her må både hun og jeg tilstå ikke at have nået det, vi havde lovet. Hun kommer igen om tre uger, og så skal der ske noget. 
• Jeg skal aflevere opgave i næste uge, og synes endnu en gang den er svær at få hul på.

Læse:

Jeg læste Mosaik af Geeti Amiri. Det var både en forfærdelig og god historie. Sproget er letlæst. jeg har en fornemmelse at at lix-tallet ikke er højt. 

Handlingen drejer sig om en ung kvindes forståelse af sig selv, sit ophav og sin egen plads i livet. Den gør ondt undervejs, den er fyldt med social kontrol og ind imellem blev jeg irriteret på hende, når hun ikke kunne se hvordan hun lod sig styre i en retning, der ikke var hendes. 

Mellem favntaget med livet er hun nyuddannet skolelærer og ender på en skole med et børnesyn, jeg ikke genkender i det skoleliv jeg kender. Jeg er ikke i tvivl om at det findes, men jeg håber ikke at hele organisationer er så gennemsyret af opgivelse, som jeg oplevede her, og igen blev jeg irriteret. 

Det var ikke nogen dårlig bog, jeg er bare mere til krimier. 

Altså er jeg vendt tilbage til Ingrid Bergman i Göteborg. jeg mand er slået ihjel, kvinder bliver stalket på det groveste og selvom de to forskellige sager ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, slog det mig om de alligevel har.

Det er jul og afdelingen er underbemandet. Sneen flader tungt, det er noget nær umuligt at komme frem, og hvordan kan en mand der hele tiden beskrives som fantastisk vise sig at være ganske forfærdelig.

Strikke:

Sidste weekend var jeg til Fiberfolk i Vejle. Med hjem kom et fed strømpegarn i varme toner. Det er ikke mine farver, men det gør ikke noget, for det er ikke til mig. 

Det skal blive et par strømper til en ganske særlig person, der har fødselsdag om et par måneder. 

Garnet er vundet op, og starten er gået. Jeg besluttede at strikke Sway Socks af Lykkefanten. jeg har strikket dem før, de er så fine og jeg kunne mærke, at jeg gad strikke dem igen.