mandag den 17. marts 2025

Hjertesokken

 

Det fjerde par adventsstrømper i julen blev også det andet opslag mellem de tolv i årets udfordring. Emilie havde pakket og fundet garn fra eget lager. Hengemt garn, der i sin tid blev til et par strømper med en lille nisse underneden. 



Nu forestillede hun sig at farverne kunne vendes, at dengang bundfarve nu var mønsterfarve og mønsterfarven bundfarve, for at skabe garn nok. 

Hun havde ret. 

Det er min oplevelse at flerfarvemønstrede strømper tager lang tid at strikke. De små hjerter viste sig langt hurtigere end forventet - da jeg først fik hul på dem, fundet dem frem efter opslagsfesten og pludselig var de færdige. 

Siden har de ligget og ventet. Ventet på Emilie og tid til billedetagning.






Design: Hjertesokken af Monika Mortensen.


Garn: Ufarvet Taran (strømpegarn med glimmer) fra By Kiilerich og The Danish Dyelot Glitter i farven Glow. 

Der gik 80 gram til hele parret - 50 gram af den ufarvede og 30 gram af den brune. 


Pinde: 2,25 mm rundpind 80 cm. Jeg strikker helst strømper med magic loop.



Størrelse: Jeg startede med 72 masker og tog ind til 64 masker.

Emilie bruger en str 39/40, så den skal helst være lidt stor til mig. 


Bemærkninger: Opskriften er onesize. Jeg startede med 72 masker, hvilket betød at jeg måtte omregne flæsen, som derfor startede med 126 masker. 

Mod hælen tog jeg to masker ind omkring den midterste maske midt bag fire gange, så jeg endte med 64 masker. 

Hælen er en fin konstruktion, der minder om en timeglashæl. Det betyder at den ekstra plads en hæl med hælflap og kile giver, ikke findes her. Emilie påtalte at der ikke var meget plads, da hun skulle have dem på.


Se flere billeder af strømperne på Ravelry.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar