Den egentlige grund til at jeg ville til Vejle, var Fiberfolk. Der er Fiberfolk i Roskilde hvert år, men alle de billeder jeg har set fra Spinderihallerne i Vejle i Fiberfolkregi, har altid fået mig til at blive en lille smule misundelig.
Nu har jeg været der selv, og der er ingen tvivl om, at det er et fantastisk sted som ramme om alle mulige arrangementer, Fiberfolk ikke at forglemme. Stemningen i lokalerne, der også rummer museum og cafe, er geniale til store arrangementer. Jeg kunne godt fristes til at tage til Vejle igen.
Anders fulgte mig til døren. Her skiltes vores veje for en tid, mens jeg gik ind i fiberhimlen, gik han ud i byen, og havde et godt bud på frokost, da jeg kom ud igen.
Jeg gik turen rundt et par gange, første gang for at se, anden gang for at købe udvalgte effekter. Mere end forventet. Sådan er det tit.
Jeg havde et mål om et fed strømpegarn til en gave. Jeg havde også en plan om at se på minier. Og måske endda købe. Jeg har stadig ikke rigtigt forstået minier, men jeg har et projekt i tankerne, som lige så godt kunne bestå af hele fed, men som også kunne være et forsøg ud i de der minier.
Jeg fandt begge dele. Stømpegarnet synes jeg var svært. Det at finde den helt rigtige farve til en helt bestemt person, også selvom det ikke er en farve jeg nogensinde ville have valgt. Jeg synes det lykkedes. Garnet fandt jeg hos Camijo Knit, farven hedder Cinnamon Spice.
Det med minierne var slet ikke så let, som jeg havde forventet. Alle de gange jeg ikke har set til deres side, synes jeg de har været overalt. Nu var der ikke ret mange. Jeg tog mig selv i at tænke, om de mon har haft deres storhedstid, og fandt et par stykker rundt omkring. Stort set alle i farver, der ikke passer min plan. Hos Farverige Fibre, fandt jeg alligevel tre, der fandt nåde for mit blik. Nu var det en plan, så jeg købte dem. Men jeg har egentlig mere lyst til hele fed. Jeg tænker tæppe, så der kan sagtens blive plads til hele fed.
Det var så det planlagte...
Når jeg er på fibermesser, går jeg altid forbi Deadly Daisies og Triknitty, hvis de er der. Hos Deadly Daisies kigger jeg på strikkespejdermærker. Hun havde ikke nogen nye, og jeg har stadig nogen, jeg ikke har fået syet på min taske. Hos Triknitty kigger jeg på perlemarkørerne. De er klart mine favoritmarkører, og denne gang havde hun en lille abe, jeg ikke har set før.
Ved Træmandens Værksted blev jeg fanget af en håndten. Den er som sådan ikke særlig eller speciel. Den var bare pæn, og lå godt i hånden. Og mens jeg stod der og overvejede for og imod, gik det op for mig, at han også havde spindefibre med. han havde tre farver, af den slags, der er kartet samme af flere farver. Den grønne var pæn. Jeg endte med både fibre og ten.
Jeg gik lidt videre rundt. Havde egentlig fået nok, og vendte mig mod indgangen og frokost ude i byen. Jeg ved ikke hvor længe jeg var der. Halvanden time kan nok gøre det. det var hyggeligt, stemningen var fantastisk og jeg nåede endda at møde et par stykker jeg kender.
Tak for denne gang, siger jeg bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar