Masker på en søndag - Uge 37

 

Ugen kort:

• Sille og jeg gik ud at spise. Vi var ikke længere sultne, da vi gik derfra. Det var skønt at have god tid til snak.
• Jeg brugte alle ugens lyse timer hjemme på at male et billede. 
• Jeg er stadig træt og går tidligt i seng. Specielt på sene uddannelsesaftener. 
• Det lykkedes mig at læse en forkert tekst. Læreren mente jeg dermed er forud. Jeg følte mig ikke forberedt...
• Jeg hentede Oscar i SFO. Vi købte perler og garn på vej hjem. Perlepladen er færdig og garnet er i brug. 
• Oscar synes lige nu, det er afsindig sjovt at tegne på tegnepladen, hvor tegningen kan viskes ud. Helst skal vi tegne ål og slanger. For at prøve noget nyt, tegnede jeg en sommerfugl, Oscar viskede den resolut ud. Da jeg ikke var helt tilfreds, svarede barnet: Men den fløj...
• Endnu en tidlig torsdag stod jeg klar til at cykle sammen med de elever, der ikke er sikre på vejen. Sidste uge kørte de fra mig på vej tilbage, fordi jeg insisterede på at køre bagerst. Jeg insisterede igen, og de kunne sagtens finde vej.  Nu er det spændende om de stadig mener vi skal følges på torsdag. 
• Jeg kørte forbi min mor på vej hjem og havde et par skønne timer sammen med både hende og Emilie. Igen måtte jeg erkende at jeg er træt, og pakkede vistnok tidligere sammen end jeg plejer. 
• Skønne, skønne Louise fyldte fyrre og inviterede til fejring. Det blev en skøn aften med sjove indslag og gensyn med gamle kolleger, jeg ikke har snakket med længe. 
• Emilie har købt billet til at flytte hjemmefra. Jeg har lovet at følge til toget.

Læse:

Lina Bengtsdotters debutroman Annabelle, fik en del priser dengang den var ny. 

Annabelle er forsvundet fra en lille udkantsby i Sverige. Kriminalinspektør Charlie Lager bliver sendt ud for at hjælpe det lokale politi med at finde hende. Charlie er selv opvokset i den lille by, har ikke set sig tilbage i de nitten år, der er gået siden hun forlod den. Og hun har aldrig haft intentioner om nogen sinde at vende tilbage. 

Med sig har hun sin gode kollega Anders Bratt, der måske kender hende bedre end hun tror. Og som jeg forestiller mig skal hjælpe hende gennem gensynet med barndommen på godt og ondt.

Strikke:

Jeg er startet på trøjen til Oscar. Jeg følger hans anvisninger så godt jeg kan, og håber han bliver tilfreds. Jeg vil gerne nå lidt længere inden næste weekend, hvor vi får fornøjelsen af ham, så jeg skal ikke strikke alt for meget mere.

De grønne snoninger strikker jeg som en slags intarsia, mens bundfarven i højere grad fungerer som flerfarvestrik. Det er lidt besværligt med de grønne tråde, der filtrer sig ind i hinanden, og jeg filtrer ofte ud.

Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Drops, fordi jeg godt kan lide den bagudtrukne skulderkonstruktion. jeg havde brug for et maskeantal, også selvom min strikkefasthed ikke passede opskriften. Jeg kan heldigvis regne om.

Jeg har besluttet at strikke for og bag hver for sig og sy sidesømmene sammen til sidst. Dels fordi stribestrikken fungerer bedst frem og tilbage. Dels fordi det er rigeligt at holde styr på tre snoninger - i stedet for seks. 

Han snakkede meget om krydser. Han endte med at tegne et enkelt bagpå. Jeg tænker at enten skal det broderes til slut, eller det skal applikeres på. Det har jeg gjort før til mine egne børn. Det er nem måde at tilføje sjov på en børnetrøje. Samtidig kan krydset forøges til mere end bare et. Hvis han vil have det. 

Vævede vaskeklude til min mor

 

Fødselsdagskludene til min mor, var endnu ikke færdige. Jeg havde vævet, jeg havde vasket og stoffet lå klar til vider forarbejdning. 

Efter end vævning, lå stoffet et par dage, før jeg fik det vasket. Derfra gik jeg lidt rundt om mig selv, arbejde fyldte, og selvom jeg godt vidste at det ville være en rigtig god ide at klippe og sy, inden vi tog mod Tyskland, tog den ene dag den anden, uden jeg nåede videre.

Først da jeg endelig kunne lægge skolen bag mig, dagene med forberedelse, i de første dage af elevernes sommerferie, var slut og pakning mod fjorten dage hjemmefra stod for døren, fik jeg fundet stoffet frem, klippede og syede.

Det var dagen før vi tog af sted. Altså i sidste øjeblik. 

Men jeg nåede det. Billederne tog jeg vel hjemme igen, inden jeg pakkede ind. 

Projekt: Vaskeklude af eget vævet stof.

Materialer: Økotex-certificeret bomuld vævet til stof på rammevæven. 

Jeg endte med et stykke stof på 444 x 25 centimeter vasket og tørretumblet stof. 

Stoffet ændrede karakter gennem vævningen, hvilket betød en flok klude, der alle har samme trend, mens islættet skifter og giver en bunke, der helt sikkert er i familie, men ikke er ens.

Søstre - men ikke tvillinger. 

Størrelse: Jeg endte med 14 klude på cirka 25 x 25 centimeter hver.

Bemærkninger: Jeg målte, regnede, dividerede og kom frem til at klippe stykker på cirka 31,5 centimeter hver. 

Før jeg klippede, målte jeg op og satte nåle i stoffet. Derefter lavede jeg to smalle zigzag ned gennem stoffet, trådret, så jeg så vidt muligt, zigzaggede over en tråd i stoffet. Derefter kunne jeg klippe mellem zigzaggerne, og dermed sikre at stoffet ikke trevlede, inden det videre arbejde. 

I enderne af stoffet zigzaggede jeg også, inden jeg klippede alt det overskydende trendtråd af.

Jeg foldede hver ende om cirka 1+1 centimeter. Det bliver hurtigt lidt mere i det forholdsvis tykke hjemmevævede materiale. Ombukkene syede jeg med lige sting og en grå tråd. Grå forsvinder lettest, når der er mange farver at forholde sig til. 

Endelig gav jeg alle kludene en gang damp med strygejernet. Og så var de klar til brug - eller at give væk.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.

Vævet bomuld

 

I juli fyldte min mor firs. Hun ønskede sig mest oplevelser, men jeg havde lyst til noget andet. Allerede en gang sidste år fyldte jeg op på bomuld i farver jeg tænkte min mor ville kunne lide, og i juni satte jeg trend på væven.

Jeg ville væve vaskeklude.

Jeg har gjort det før, og selv er jeg meget glad for resultatet. 

Det var selvfølgelig nødt til at være hemmeligt.

Jeg er helt sikker på at helt almindelig bomuld 8/4 ikke er beregnet til at væve med, men det virker altså ret godt.

Jeg havde en deadline, der hed noget i retning af inden vi tog på ferie, og det nåede jeg. Vi tog på ferie d. 4. juli, vævningen var færdig 19. juni. Derefter manglede jeg vask, klip og at sy klippekanterne op.

Projekt: stof til vaskeklude.

Garn: Økotex-certificeret bomuldsgarn, dels købt til formålet, dels fra kassen med bomuldsgarn.

Jeg købte Bumbo Print Økotex-certificeret bomuld i farverne Grå og Rainbow, og brugte det til trend og den første del af vævningen. Jeg vidste godt det ikke ville være nok, men vidste også at jeg havde mere i farver der virkede til formålet hjemme. Samtidig kan jeg godt lide at hele stykket ikke er helt ens, når det alligevel skal klippes op i mindre stykker - der dermed passer sammen, men har et tvist.

Det er også en god måde at få brugt nogle af resterne på.

Jeg endte med et forbrug på 358 gram. 

Kam: 30/10 - det vil sige 30 tråde pr ti centimeter. Det er den kan jeg bruger til bomuldsgarn. Jeg har ikke prøvet andre, men jeg synes det giver et godt stof.

Da jeg for et par år siden vævede klude første gang, satte jeg streger på kammen, så jeg ved hvor bredt det skal være. Jeg brugte stregerne til at tælle efter hvor mange trendtråde jeg skulle bruge. 

Trend og islæt: Jeg brugte det grå og regnbuefarvede garn til både trend og islæt. Jeg stribede trenden så der er to tråde af hver farve hen over hele det vævede stykke. To ensfarvede og to multifarvede. Det giver et fint farvespil hen over det vævede. Eller det gør det lidt sjovere.

Jeg væver islættet på samme måde. Frem og tilbage med en ensfarvet og frem og tilbage med en multifarvet. Jeg startede med den grå og den regnbuefarvede, til jeg løb tør for de to farver.

Jeg sætter islættet op, så den ene farve starter på den ene side af trenden, den anden starter på den anden side af trenden. Det giver en tunget kant, fordi den nye farve for hver stribe, skal løftes over en stribe af den anden farve, når den starter op. At det sker i begge sider, gør kanterne ens. Det kan jeg godt lide. 

Når en farve slap op, satte jeg en ny farve til fra kassen med bomuldsgarn. En ensfarvet blev skiftet ud med en ensfarvet og en multifarvet blev skiftet ud med en multifarvet. Jeg synes at den ensfarvede er med til at give et roligere resultat, end havde hele væven været fyldt med multifarvet garn. 

Jeg havde to af de multifarvede Bumbogarner liggende, som jeg vidste jeg ville bruge til projektet. Farverne hedder Regnskov og Ocean. Jeg fulgte op med et par grønne og en blå som de ensfarvede. Farverne skiftede ikke samtidig, hvilket giver flere farvesammensætninger hen over det vævede.

Jeg væver helt almindelig lærredsvævning. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med andet. På en eller anden måde har jeg heller ikke behov for det - endnu. Jeg har set smukke vævemetoder, der måske, måske ikke, på et tidspunkt skal prøves af.

Størrelse: Frisk fra væven målte det lange vævede stykke stof 460 x 27 centimeter. Efter vask ved 60 grader og tørretumbling, havde det samlet sig og målte nu 444 x 25 centimeter.

Jeg tørretumbler ikke meget af mit vasketøj - som regel kun håndklæder. Er der på ingen måde plads til at hænge sengetøj til tørre, ryger det også i. Det er som regel kun midt om vinteren, det kan være nødvendigt. 

At jeg tørretumbler et vævet stykke som det her, handler om at jeg vil sikre at det trækker sig så meget sammen som muligt. Jeg plejer i øvrigt også at vaske de færdige klude sammen men håndklæderne, og så får de også turen i tumbleren. 

Jeg kan godt lide den blødhed der følger med. 

Bemærkninger: Jeg lavede med vilje en lang trend, der vist var i omegnen af fire en halv meter. Jeg ville have så mange klude som muligt. 

De tungede kanter er jeg stadig vild med. Jeg er ikke overbevist om, at det er den rigtige måde at gøre det på. Men det er jeg ærlig talt temmelig ligeglad med.

Særudstillingen

 

Inde i skålen ved siden af - eller den hører til - BMW museet, holder særudstillingerne til. I sommers var titlen motorcykler gennem hundrede år - eller sådan noget.

Udstillingen er i flere lag inde i skålen, man går op ad en sneglegang, til man når toppen. På den første del er udstillingen mest flad og hænger på væggen, efterhånden opstår hylder, og senere noget mere plads. 

Når hele udstillingen er set, foregår nedstigningen ad en meget lang rulletrappe. 

Der var mange fine motorcykler - og nogen der var temmelig grimme. Jeg kan ikke finde et billede af et af de første forsøg på en scooter eller noget. Den lignede mest noget man kunne have bygget af en flok LEGOklodser, der ikke rigtig passede sammen. 

Det er sjovt at se fejltagelserne. 

Der var også specialmodeller. Den ene af tre i et samarbejde med en af de store taskedesignere. Jeg kan ikke huske hvilken. Eller den der havde kørt et eller andet stuntløb. 

Der var også bare fine modeller, fortiden, udviklingen og fremtiden. 

Vi var trætte da rulletrappen førte os ned og ud igen. Trætte nok til at Anders gik den ene vej, jeg den anden og vi et kort øjeblik ikke kunne finde hinanden. 

Mere BMW

 

Da vi for længe siden var på BMW-museet i München, skrev jeg et kort indlæg og lovede sjove historier senere. Sjovere har de historier så ikke været, for jeg kan ikke huske dem. Har jeg sagt biler ikke rigtig er min ting...

Men jeg har bladret billederne igennem, og fundet dem jeg synes er sjovest, pænest, mest interessante, eller som jeg kan huske noget om havde en historie... Også selvom jeg ikke rigtig kan huske historien.

De kommer her, mere eller mindre uden den store forklaring. 

Så kan jeg i hvert fald hakke det punkt af på listen.

Billederne er alle fra den historiske del af BMW-komplekset i München. BMW-museet. Vi gik ikke i BMW-Welt, der så vidt jeg forstår fokuserer mere på fremtiden. 

Museet ligger bag dørene, under skiltet i den flade bygning, den strækker sig over flere etager. Selvom der er en tydelig skiltning med numre gennem alle rummene med forskellige indblik i historien bag BMW, var det alligevel muligt at fare lidt vild undervejs. Der var steder hvor vi skulle lede efter næste nummer i rækken. 

Den lille grå sportsvogn stod i området med lækre historiske biler, der kunne noget ud over det sædvanlige. Jeg er sikker på Anders fortalte mig spændende detaljer om den. Jeg husker mest at han synes en af de andre var mere spændende, jeg har glemt hvilken. Jeg synes helt klart den her var flottest. Og sødest.

Isettaen, som bare er hyggelig - og åbnes fortil. En italiensk opfindelse, der blev en tøsebil. gerne med matchende tørklæde.

BMW har også gjort sig i motorsport. Både biler og motorcykler og i flere forskellige klasser. Der hang en formel1 racer på en væg, den var bare mere eller mindre umulig at tage billeder af (alt for mange mennesker). Den her synes jeg var fin. Igen måtte jeg erkende at de gæster, der vidste bedre end mig, synes bedre om en af de andre.

Modellen det danske politi i tidligere tider kørte rundt på. 

selvfølgelig skal den her på museum. Der stod en halvtredsermikrofon på stativ, centralt placeret. Så man kunne tage en selfie, med bil i baggrunden og den rigtige forgrund. 

Selvom det ikke var et museum jeg synes er allermest spændende, er det en lækker udstilling. Der er ingen tvivl om, at er man vild med biler er det must, hvis turen går forbi München. Og selvom jeg ikke er målgruppen, kan jeg godt se det lækre, potentialet og hvorfor bilentusiaster kan blive hængende længe. 

Kaniner

 

Når jeg er på ferie, forsøger jeg at fastholde de ugentlige opdateringer. Således også i Tyskland. Den første søndag undervejs, pakkede jeg derfor de igangværende (og medbragte) projekter, sammen med den igangværende bog, og begav mig ud i området for at finde et sted at tage billeder. 

Vi boede ud mod en stor vej - Hanauer Strasse - næsten lige ved siden af et stort indkøbscenter. Ikke det mest sindsoprivende i forhold til at finde en pæn baggrund. Til gengæld lå der er S-bahnstation ved indkøbscentret, og det er rart.

Jeg gik over gaden og forvildede mig ind i et boligområde, og håbede på en bænk. Jeg endte med en lille legeplads. 

På vej mod legepladsen, kunne jeg mellem buske se noget, der lignede en kanin. Midt på en af stierne. Det gav ingen mening. Hvorfor skulle der være en kanin midt i et boligområde???

Jeg kiggede flere gange, den sad helt stille, blev ved at ligne en kanin. Måske var det en figur. Indtil den bevægede sig og var en kanin. Jeg synes stadig det var mærkeligt med en kanin midt i et boligområde. 

Jeg var nok mest fokuseret på de billeder, jeg skulle have taget. For det var først på vej tilbage, det gik op for mig at den ene kanin, jeg havde set, var en del af en større koloni.

De var alle steder. Der var fyldt med dem, og de virkede ærlig talt temmelig ligeglade med mennesker. 

Jeg ved ikke om det er godt eller skidt med kaniner midt i et boligområde. Men det var lidt hyggeligt. 

Søndagen efter, kiggede jeg kort, fandt en park og tog på tur med strikketøj og Anders. 

Forsøg på blødhed

 

Jeg hentede Oscar i går. Vi slog et slag om centret efter hvide perlepladeperler. Oscar har nemlig arbejdet på et spindelvæv, de sidste gange han har været her. Men vi løb tør for hvide perler. 

Vi havde købt perler. Og nødder, for barnet har fundet ud af at nødder smager godt. Det viser sig at rene nødder ikke har samme værdi som ristede med salt eller honning. Vi var på vej mod udgangen, da vejet besluttede at nu skulle det regne. 

Kunne vi måske lige udsætte det der med at cykle hjem...

I det samme gik vi forbi Selfmade-popupshoppen, der har mere garn end stof. Jeg har af flere gange forsøgt at strikke til Oscar, men han synes strik stikker. Vi har snakket om blødt garn, og om at jeg måske kunne strikke noget til ham af meget blødt garn...

Han har ikke udelukket det.

Jeg har blødt garn herhjemme, men det er ikke garn der duer i vaskemaskinen, og måske kunne det være godt at prøve noget andet først.

Gad vide... tænkte jeg, og satte kursen mod garnhylderne. Mens vi følte på det ene og det andet garn, Oscar havde meget specifikke ønsker og vi snakkede om den der trøje, var jeg ret sikker på at damen i butikken synes vi rodede lidt for meget i hendes garn.

Vi endte med Fraya Delightful, Superwashbehandlet Ekstra fin Merino. Og meget blødt.

Oscar valgte fem farver, snakkede om krydser. Jeg forstod ingenting. Han prøvede virkelig at forklare.

Hjemme fandt jeg papir, tegnede en trøje, ryg, for, ærmer og kanter. Vi hjalp hinanden med at parre fem farveblyanter med de fem farver garn, og Oscar gik i gang med at farvelægge. 

Det endte med lodrette striber og et stort kryds på ryggen. Det skal nok blive sjovt at strikke. 

Det var ærlig tal noget lettere dengang jeg lavede samme øvelse med hans far. Daniel valgte også fem farver. Mens Oscar ville have en trøje til at trække over hovedet, ville Daniel i sin tid have knapper foran. Det betød fem dele - to forstykker, en ryg og to ærmer. Jeg havde dengang forestillet mig et virvar af farver, der skulle genskabes. Daniel valgte at farve hver del i sin egen farve...

Jeg håber at komme i gang i løbet af weekenden. Der skal gerne være noget at vise, næste gang barnet kommer på besøg.