Sidste år lavede vi ganske som sædvanligt en juledekoration i klubben. Vi tændte den også og brændte i nærheden af halvdelen af lyset ned.
Inden jul blev vi sendt hjem på tidlig juleferie. Senere lukkede skolerne i Rødovre ikke op, årets første måned gik med hjemmeundervisning og nødåbent i andre lokaler end klubbens. Til sidst fik de små lov at komme i skole igen, alle blev delt op, ingenting var som det plejede og først langt hen i foråret fik vi for alvor øje på den efterhånden noget visne og dryssende juledekoration, der stadig stod i baren.
Den fik lov at blive stående, blev på en eller anden måde et symbol på en tid der var så anderledes og langt fra det vi plejede. På et tidspunkt begyndte vi at tale om at tage den i brug igen, når julen igen meldte sin ankomst.
Da hverdagen igen blev mere almindelig, flyttede dekorationen hen under vinduet til den bænk vi ofte sidder på, med også bare bliver brugt som afsætning. Sjovt nok fik den lov at blive stående, ingen børn pillede ved den og enigheden om at flyttede vi den til et sted, hvor vi ikke kunne se den ville vi glemme den, var høj.
I sidste uge skilte jeg den ad - sådan da. Det tilbageblevne fik en tur med en varrmebestandig spray, der efter sigende holder til 800 graders varme, og kom derefter en tur i ovnen, for at hærde malingen. Det lugtede frygteligt og jeg var glad for at ovnen inde i Hobby ikke bliver brugt til mad. Jeg annekterede den, dengang vi fik nyt køkken. Det har været en god ide.
De afmonterede dele blev sat fast igen med limpistolen. Selvom der kun er et halvt lys tilbage, virker det ret godt.
Tilbage på baren er det vildt så mange børn, der piller ved den.
Jeg havde håbet at malingen og hærdningen ville holde lidt på de resterende nåle, men må konstatere at den stadig drysser.
Resten af vores jul er sådan set også genbrug, men af den slags, der pakkes ud igen hvert år - det tæller ikke rigtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar