Inden det igen er weekend, er det vist på tide at samle op på sidste uge. Specielt da det faktisk lykkedes mig at tage billederne i søndags.
Ugen kort:
- Daniel glemte at komme og spise sammen med Oscar tirsdag.
- De kom onsdag i stedet, og havde det helt fint med and og Mortensaften.
- Oscar er vild med kopper, tallerkener og den kage af træ jeg har fundet til ham.
- Skolebestyrelsen holdt endnu et møde - desværre med meget få deltagere.
- Jeg flettede endnu en taske færdig. Og kom i tanke om hvorfor jeg ikke skal flette i alt for lang tid ad gangen.
- Mine håndled og tommelfingre er efter uges pause holdt op med at gøre ondt.
- Heldigvis kunne jeg sagtens strikke.
- Jeg havde tematorsdag i Håndværk og Design. Vi var på tur til Blindes Arbejde, og fik en fantastisk rundvisning.
- Lis og Stein delte glade ud af deres kundskaber og lod både børn og voksne prøve kræfter med børstenbinderiet.
- De fleste af børnene glæder sig til vi går i gang.
- Jeg er blevet kaldt lærerinde.
- Jeg ved nu der findes en operation, der kan gøre blinde seende, men kræver at en hjørnetand bliver flyttet fra munden op i øjet..!
- Jeg ved ikke hvordan det virker.
- Jeg huskede madpakken til turen. Den står alt for tit i det hjemlige køleskab, når jeg er kørt.
- Vi holdt triomøde
- Jeg var til MUS-samtale. Det blev en god snak.
- Vores gode sekretær skal videre og vi fik sagt godt farvel. Hun havde en god dag.
- Og blev glad for tasken.
- Weekenden blev brugt på så lidt som muligt.
- Jeg nåede zumba en gang.
Læse:
Årstallet er 1917, verdenskrigen er stadig i gang. USA er endnu ikke trådt ind i krigen og alle håber på det bedste.
I London kæmpes der kvindernes rettigheder, suffragetterne er i fuldt vigør.
I regeringsbygningerne rundt om i verden tales der om at krigen nu skal vindes, ingen kan rigtig huske hvorfor den startede og ingen vil give op.
På slagmarkerne dør soldaterne og det er længe siden jeg har været omkring Buffalo. Det samme gælder Rusland.
Måske har jeg mere overskud, måske bliver bogen mere spændende. Jeg læser mere end jeg startede med og historien føles mere spændende, selvom jeg stadig synes persongalleriet er lidt for stort og dermed lidt for svært at følge med i.
Så er det sådan set fint mok at visse personer glider ud, men samtidig vil jeg gerne vide hvor de er blevet af.
Strikke:
Jeg har købt garn til årets nissehue til Oscar. Det bliver en lille kompakt hue i år. En Skumfidus af Geilsk.
Faktisk er den færdig, men den så ud som på billederne i søndags.
Jeg har prøvet den på Oscar, han kan godt have den på, men gad egentlig ikke.
Han får den ikke for alvor, før jeg kan tage billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar