mandag den 6. september 2021

Masker på en søndag - Uge 35

 

Ugen kort:

  • Min cykel var endelig klar til afhentning.
  • Berit skulle til ansættelsessamtaler, hendes klasse manglede en vikar og jeg lovede at overtage.
  • Vores noget pressede vikardækker blev glad.
  • Det lykkedes at kopiere halvdelen af sløjdlærerens nøglebundt. Mange år med mærkelige nøgler betyder at alle ikke er lige kopierbare. Men jeg fik vist den til rundsaven.
  • Oscar var ikke imponeret af Anders' frikadeller. Han er lovet fiskefrikadeller på tirsdag. 
  • Det lykkedes mig at hive stillbilleder fra en video til et hemmeligt projekt.
  • Tøsehygge på Mette Bs terrasse var en god ide. 
  • Det er længe siden jeg sidst bagte boller til hele klubben - det blev vel modtaget.
  • Jeg har tanket op på Vestbadskontoen, så jeg igen kan motionere. Det er tiltrængt.
  • Held i uheld betød at jeg brugte fredag formiddag som vikar i Håndværk og Design sammen med yndlingslæreren og en af de skønne klasser.
  • Brandalarmen gik og alle børn løb planmæssigt til boldbanen.
  • Nogen siger jeg er god til det der AMR-noget. 
  • Jeg er ikke helt så sikker. 
  • Vi bagte endnu en gang pandekager over bål. Det er hyggeligt. 
  • Lørdag var Vikingemarked i Ballerup sammen med Daniel, Anders og Oscar.
  • Oscar købte en pil - en rundstok med en gummedup. Han havde ingen brug for en bue, men pilen var fantastisk til alt muligt. 
  • Endnu en omgang zumba - det er stadig sjovt, og jeg kan stadig ikke finde ud af det.
  • Jeg har hældt garn fra solfarvningsglas, skyllet og vasket. Det er meget gult og lugter fælt. Et par dage udenfor skulle gerne gøre det af med lugten.
  • Jeg vil så gerne skrive flere indlæg, men det er åbenbart ikke lige nu.







Læse:

Billys søster Ethel arbejder på det lokale gods. Et besøg fra kongen med tilhørende gæster har måske givet anledning til at møde flere fra bogens persongalleri. 

Foreløbig er jeg stadig i Wales, nu med Billy, søster og den lokale herremand.

Jeg læser stadig langsomt. Siderne er afsindig tynde, og det føles rigtigt at det kommer til at tage lang tid at nå til slutningen af historien.


Strikke: 

Jeg har en kollega der flere gange har spurgt om jeg vil strikke hende et par strømper. Jeg har sagt at kommer hun med garn, vil jeg gerne strikke. Det er ikke sket endnu.

Den anden dag havde Emilie - for jeg ved ikke hvilken gang - været forbi en genbrugsbutik, og mellem alt det spændende stof fundet et par nøgler grønt garn.

Det er helt almindeligt Bumbo strømpegarn i striber. Siden billederne har jeg slået op til et par Heel Toe Do Si Do af Crazy Sock Lady. 

Hvis ikke de bliver alt for kedelige at strikke, burde de være hurtigt færdige. Så er det spændende om kollegaen synes de er pæne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar