fredag den 8. juli 2011

Måske ramte jeg guld


Det er de mærkeligste ting, man kan finde, når en kælder ryddes og alt ses igennem.

Emilie fandt et par cowboybukser, der var alt for store, dengang de entrede hustanden, og nu var endt blandt alt det aflagte. De passer perfekt og får den sidste rest af lillepigeudsynet til at forsvinde – hun er jo nærmest hot!


toppen af isbjerget


For mig gik det op, at jeg har langt mere garn, end jeg gik og troede. Garn der er pakket væk, garn jeg fået forærende og garn, der bare lå. En hel del røg ud, tungt af vand og stinkende efter at have været for tæt på gulvhøjde.

Og så var der de to flyttekasser, jeg egentlig troede var tre, og som jeg også troede befandt sig i gulvhøjde. Jeg tog fejl. De var sat længere op, og var kun to. Jeg havde også en ide om at de indeholdt de sidste rester, der endnu ikke var pakket ud. Men der tog jeg også fejl.

De er ikke fyldt til randen, men de er begge fyldt med garn. Garn, der har været pakket ned og væk i mindst ti år og som jeg tydeligvis ikke har savnet. Nu står begge kasser midt i stuen og fylder. Sammen med et par poser, der også dukkede op og som sjovt nok også indeholdt garn.

Faktisk kan der godt være mere dernede, for indholdet i reolerne, der ikke har stået under vand, lod jeg klogeligt være – det var uden for mine evner at overskue mere end det absolut nødvendige. Reolerne må få en tur en anden dag – nu er der så heldigvis plads, når jeg beslutter det er tid.

Men altså. To flyttekasser med garn. Garn jeg aldrig kommer til at bruge. Jo måske noget af det. I hvert fald er det min forestilling, at når jeg har kigget igennem og taget det, jeg vil have, så må I få resten. Det lugter hengemt, men det er der vel råd for, og jeg har ingen anelse om hvornår jeg får taget mig sammen til at kigge det igennem.

På den anden side fylder to flyttekasser i vores deminutive stue. Så det skal nok være snart. Men hav venligst tålmodighed. Selvom nogen fylder år og ender som teenager engang i næste uge og selvom der er inviteret til både kaffe og kage, betyder det ikke jeg når så langt med kasserne. De kan nemlig sagtens gemmes væk andre steder i lejligheden, skulle jeg ikke nå så langt.

Så lige pludselig. Og måske er der slet ikke så meget guld imellem. Jeg ved det faktisk ikke. Der er formentlig en grund til at det har været pakket væk de sidste ti år.. Men det er jo garn!

2 kommentarer:

  1. Det er da fantastisk! Tænk at finde garn, man havde glemt... Det er jo ret sjovt, som man så pludselig kan huske, hvor man købte det og hvad man havde tænkt osv....
    Iøvrigt vildt med de der kældre - her hos mig har folk også ryddet op og ryddet ud i den helt store stil. Jeg har også lidt, men fik reddet det meste.
    Sjov idé med duploen i dit forrige indlæg. Giver ny mening til begrebet "klodset op"!

    SvarSlet
  2. Christunte, et hurtigt overblik får mig til at tænke at den ene kasse er noget jeg har fået, mens den anden i højere grad er rester fra dengang jeg strikkede på maskine. Jeg har stadig strikkemaskinen, men jeg har ikke plads heroppe :)

    Ja sådan en kassefuld klodser kan bruges til mange ting :)

    SvarSlet