Anders synes det er fantastisk at skyde. Så fantastisk at han ledte længe og fandt den helt rigtige luftpistol for et stykke tid siden. Nu er han så bidt af gale hagl, for vidste jeg det ikke, ved jeg nu at der findes et utal af hagl i forskellige udformninger, der hver især kan noget, de andre ikke kan.
Nu må man jo ikke bare gå rundt og skyde, så det sker selvfølgelig efter foreskrifter, love og regler. Foreskrifter, love og regler jeg ikke har planer om at sætte mig ind i. Men da jeg ikke skyder nogen eller noget, er det vel heller ikke så vigtigt, jeg kender retningslinierne.
I dag kom han hjem med et mål. Ikke særlig stort, og adspurgt mente han sig bestemt i stand til også at ramme. Jeg mente nemlig ikke at mine evner ville række til at ramme så lille et mål.
Han har selv tegnet og tilrettelagt og med babylegetøjets tumlinge som forbillede, har han fremstillet en dims, der selv kan rejse sig op, efter at være skudt ned. For at skabe den rette tyngde er den fyldt med messing i bunden – jeg troede fejlagtigt det bare var pynt, men hvad ved jeg.
Jeg ved i hvert fald, at jeg synes tanken er smart og den ser ganske fin ud. Om den også gør det, efter at være overfaldet af en flok hagl, det skal jeg lade være usagt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar