fredag den 29. juli 2011

Den sjove undren


Genrelt er jeg fuldt tilfreds med Fakta, jeg får ikke mere end de giver udtryk af.

Egentligt synes jeg ikke det er pænt at hænge andre ud. Nu gør jeg det alligevel, for dagens undren var af en art, der i højere grad kalder på smil end harme.

Udenfor vores lokale Fakta har i længere tid stået en palle med olielamper. Der står ingen pris, men jeg regnede med at de var langt dyrere, end jeg lige synes at have i overskud. Da Anders var med forbi i dag, pegede jeg, han hoppede på, og var smart nok til at spørge efter prisen. Fyrre kroner skulle vi af med, for en bombeformet olielampe, der sikkert vil pynte på altanen, og gør min bombeglade kæreste glad.

Købt blev den, og vel ude af butikken gik det op for os, at vi ingen lampeolie har.

Det har Fakta heller ikke.


bombeformet olielampe


Nu står vi så med en bombeformet skønhed uden ild, og undrer os en smule over vareudvalget i en butik, der ud over de udenfor stående olielamper, også har flere forskellige versioner inde i butikken…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar