torsdag den 14. oktober 2010

Bevægelsesskader


oktober 2010


Det er allerede torsdag. Ugen er gået i ufattelig fart og snart venter en uges ferie og ophold i den anden ende af landet.

Jeg har været alene hele ugen. Det har været hyggeligt og ugens sidste dage forbliver formentlig i samme ånd.

Til tider kan det være frustrerende at være alene, men lige nu er det helt i orden. Specielt med tanke på grunden til aleneheden, der får mig til at trække lidt på smilebåndet, mens jeg skynder mig at ynke min søde kollega.

Samme søde kollega er nemlig af den slags, der glad og gerne leger vilde lege, spiller bold eller løber rundt med ungerne. Med tanke på hvor meget han løber rundt med ungerne er procentdelen af uheld meget lille – de er bare tit meget sjove…

Jeg mener jeg tog ud og skøjtede een gang, og måtte sygemeldes fjorten dage med hjernerystelse. Det er snart fire år siden, og jeg har ikke skøjtet siden, til gengæld oplevede jeg de dengang, meget store selvcentrede drenge, pludselig vise sig fra den hjælpsomme, bekymrede side.

Min søde kollega har ikke været ude at skøjte, til gengæld faldt han engang på en kælk – men det er efterhånden mange år siden. Næ, denne gang har han undervist i idræt. (Skolen mangler vikarer og hvad er mere nærliggende end dreje hovedet mod de i forvejen ansatte pædagoger – en helt sikkert rigtig god ide, hvis ikke lige samme pædagoger kommer til skade..)

Nå, men han underviste i idræt, spillede fodbold og forstrakte noget i lysken. Formentlig. I hvert fald havde jeg en kollega med på hyttetur i weekenden, der blev mindre og mindre mobil. Og selvom det selvfølgelig er ganske forfærdeligt, var det også temmelig sjovt, at han hverken kunne forcere et (noget højt) dørtrin, eller sætte sig ned, uden hjælp til placering af benet.

Så nu ligger han derhjemme, har fået forbud mod at bevæge sig og spiser smertestillende i et væk.

Vi andre griner lidt. Tillidsmanden/kvinden er begyndt at snakke om forbud mod at lege med ungerne og chefen synes at nu må han liige…

Og de stakkels børn, der ikke kan få opfyldt deres lyst til fodbold, tennis, bordtennis eller en god løbetur (rundt om noget) ynker lidt, men synes mest det er synd for dem selv… Måske har de ret..

4 kommentarer:

  1. Uha, ja det kan være farligt at lege med ungerne, men også helt vildt sjovt!

    SvarSlet
  2. Ja både sjovt og temmelig skadeligt. Vi har en anden kollega, der faldt over et barn og brækkede armen tidligere på året... :)

    SvarSlet
  3. Uha-- skete der noget med barnet?

    SvarSlet