Hæklede blonder

Ferien er begyndt, og mens de sidste dage inden fridage og feriedage blev brugt uden mange børn og uden den planlagte afvaskning af køkkenskabe, voksede i stedet blonder til ærmer og nederste kant på den nye yndlings.

Feriedage er sjældent fyldt med børn. De sover længe og når aldrig frem, mens dørene er slået op. I stedet er der plads til masser af oprydning og afvaskning. Denne gang kom en mus, eller måske en hel flok, på tværs og lange pauser med hækletråd og –nål blev i stedet sat ind.

Måske de var sultne – musene, måske de ikke viste bedre, eller måske holder de bare af larm og ballade. Den var helt gal, sagde mændene fra alarmcentralen, der røde i hovederne og med paniske glimt i øjnene løb frem og tilbage, op og ned fra kælder til kvist i forsøget på at finde fejl på fejl, mens alarmen lystigt bimlede med et lydniveau, der fik mig til at flygte. For høreskader uden skrigende børn i nærheden – det har jeg alligevel ikke lyst til.

Men nu er der dømt ferie og lange dage uden de store planer. Kun det jeg gider og i mit tempo.

Blonderne vokser, vasketøjet svinder, mens opvaskemaskinen kører og kører og kører… utroligt hvad sådan en familie kan frembringe af rengøringsklart service.

Oplægget fandt jeg i Hæklebogen fra Politikens forlag, kortede lidt i bredden og med selv en lille nål og stangmasker går det stærkt.

Mon ikke jeg kan være blondeklar inden søndag.