Vores plet i skoven

Rundt langs Farum Sø ligger flere små landgangspladser, der tidligere har været brugt til at landsætte kanoer og kajakker, på sejlture med madpakker eller hvad man nu bringer med.

I forbindelse med (går jeg ud fra) at Skov- og Naturstyrelsen lukkede op for fri teltning i en hel del af landets skove, er landingspladserne lukket op for andre end sejlere til at slå telt op og overnatte på pladserne.

Fælles for alle landingspladserne er, at der er et bålsted, og dermed mulighed for at tænde bål. Brændet kan man enten selv medtage i form af kul, eller samle blandt skovens nedfald.

De gange vi har brugt muligheden for en overnatning i skoven, har vi bevidst valgt at finde et sted med mulighed for bål. Det gjorde vi også denne gang, for selvom sommerdage kan være varme er det rart med et bål. Ikke kun for varmen, men også for hyggens skyld.

Det er svært hjemmefra at vide hvordan en plads ser ud. Med søgemuligheden på Skov- og Naturstyrelsens side,med de beskrivelser der er om det enkelte sted, og luftfotos fra Krak som hjælp, er det begrænset hvor meget vi reelt får at vide.

Vi valgte pladsen længst væk fra bebyggede områder ved den sydvestlige ende af søen. Præsteskov Landgangssted, og skønt stedet var i orden, udsigten fantastisk og dyrelivet hyggeligt - Anders så et dådyr af en art - var det også en anelse ugenert.

Stien langs søen lå lige op ad bålpladsen, og viste sig at være godt brugt. Dagen igennem kom der både mountainbikeryttere, motionister og slentrende mennesker forbi i en lind strøm. Alle var glade, hilste, og det var som hyggeligt nok at være der.

I løbet af aftenen gik vi en tur langs stien, for at se hvordan de andre landingspladser lå i forhold til ugenerthed og hyggelighed, og skulle vi have valgt om, havde vi valgt pladsen en tak længere ind mod byen, som var trukket en smule længere væk fra stien, med noget buskads mellem til at give lidt mere ensomhed.

Vi flyttede ikke, for stedet var fint og vi havde nogle skønne timer derude i naturen.

Vi satte teltet op tæt ved vandet, med den skønneste udsigt at vågne op til. Ænderne lå lige udenfor, snadrede og snakkede indtil mørket faldt på og lige ovre på den anden side kunne vi se et imponerende bygningsværk, som siden viste sig at være Farumgård.

Jeg ved ikke noget om Farumgård, men den ligger smukt, og der skulle være  mulighed for at gå en tur i parken, så jeg tænker, der sikkert er en smuk have for dem, der synes det er spændende.

En sjov detalje var det fine skilt med pladsens navn. På bagsiden har nogen tegnet en fin tegning og skrevet en besked, vi ikke var helt sikre på, hvorvidt hentydede til stedet eller noget helt andet...