fredag den 26. april 2013

Megasweateren, eller som Anders kalder den: Den fine trøje


Den har været længe undervejs. Næsten tre år. På et tidspunkt ikke kun gemt, men nærmest glemt. Så glemt at jeg måtte ud i strikkeprøver, for at gennemskue hvilken størrelse pind det nu lige var jeg brugte.


mega7


Starten gik da Netto havde tykt uldgarn på tilbud. Det var billigt, men siden er det gået op for mig, at garn kan fået til samme priser og med langt mere kvalitet andre steder. Siden har jeg taget en beslutning om ikke at købe garn fra Netto længere. Jeg tror ikke det kan betale sig i længden.

Næste skridt blev en tegning. Anders producerede selv. Tænkte, tegnede og kom med alskens ideer, han ikke på nogen måde overvejde om rent faktisk kunne føres ud i livet.

Når det gælder strik, kan man næsten alt. Hvis man tør, har mod eller ved. Jeg ved, og der var ingen tvivl om, at min baggrund som håndarbejdslærer med speciale i garnarbejde - mest strik, betød at han kunne have kommet med hvad som helst.

Anders elsker snoninger, så de var ikke til at komme udenom. Jeg tegnede dem ikke selv, men tog udagngspunkt i den spidse fladedækkende udgave af Bjärsborten fra  Vikingemønstre i Strik. I min bog findes diagrammet på side otteogtyve. Det er ikke første gang jeg har brugt mønsterborter fra den bog. Jeg synes den er genial og fyldt med guld til de første mange, mange modeller.


mega3


Også snoningen midt over brystet og op ad arm og skulder er hentet i bogen. Diagrammet til borten med sammenflettede ringe fra side toogtyve blev brugt uændret.

Langs for- og hættekant strikkede jeg en tredie snoning. Den lavede jeg selv, men mere ny er den ikke, end jeg er sikker på, at den findes igen og igen mange andre steder. At jeg lavede den selv, betyder her kun at jeg ikke brugte noget diagram.

Trøjen har dobbelte forstykker, og knappes både med de yderste synlige knapper - der tog en krig at finde - og nogle mindre og mere udseelige indeni, for at holde det inderste forstykke på plads.

Hætten var ikke med på den originale tegning. Dengang ville han have en høj krave, der kunne knappes og blive til en art rullekrave. Da det gik op for ham at der var mere end garn nok til en hætte, ville han hellere have det, og stod det til Anders var den muligvis blevet endnu større end den blev.


mega4


Saddelskuldrene var heller ikke en del af originaltegningen. Det er en detalje jeg valgte at tilføje. Det virkede som en god ide, og jeg synes at snoningen, der fortsætter op over skulderen virker rigtig godt.

Siden den blev færdig har den næsten været umulig at flå af ham. Specielt da den skulle vaskes og var flere dage om at tørre. Men også da de sidste indvendige knapper skulle syes i.

Til gengæld var der ingen problemer med at få ham til at stille op til en fotoseance. Han insisterede dog på at have sin tryllestav/e-cigaret med på billederne.





 




Design: Anders har stået for den tegnetekniske del af opgaven. Desværre er originaltegningen for længe siden forsvundet. Den var ellers pæn.

Jeg har målt, beregnet og stået for strikken. På et tidligt tidspunkt troede jeg at projektet skulle ende op med en opskrift. Men da jeg havde trævlet op igen og igen, ikke helt havde styr på ændringer og efterhånden opfandt hen ad vejen, droppede jeg den ide.


Garn: Mélange Uld fra Netto i koksgrå. Garnet er 100% uld og meget tykt. Det har vejet godt til at sidde med, hvilket (bilder jeg mig ind)også har været med til at det har taget så lang tid.

Den færdige trøje vejer 1360 gram.


Pinde: Selve trøjen er strikket på pind 5, mens forkanten, der er strikket på til sidst er strikket på pind 4½.


Størrelse: Anders.


mega6


Bemærkninger: Det har været et stort arbejde. Og tungt.

Ud over saddelskuldrene, der krævede lidt ekstra beregning er der ikke indgået teknikker jeg ikke har prøvet før.

Det har været sjovt at overføre Anders' ideer til design til et færdigt projekt. Jeg tror ikke det er sidste gang vi kaster os ud i et sådan projekt. For eksempel snakker han i øjeblikket om en kasket efter ganske særlige linier.

Jeg håber at garnet holder til at blive brugt, og kan godt ærgrer mig lidt over ikke at have brugt en ordentlig kvalitet. Fingrene er krydsede og foreløbig virker den fint trods en første gang i vaskemaskinen.

Om ikke andet er den meget varm, kan jeg hilse og sige.

Det allerbedste er at Anders er mere end tilfreds.


mega2


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan de ses lige her på Ravelry.

26 kommentarer:

  1. Hvor er det et flot arbejde I /du har lavet..den er så pæn og der har vist været mange tanker indover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange, Anne.
      Og heldigvis til det bedste :)

      Slet
  2. Hvor er den flot. Jeg kan godt forstå den næsten ikke er til at få af ham. Det samarbejde fungere.

    Mvh Maibritt H

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maibritt, vi er vist faktisk rigtig gode til det der med samarbejde :)

      Slet
  3. Hvor er den flot! Skön farve og den ser laekker og varm ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemette,varm er vist noget nær en underdrivelse :)

      Slet
  4. Den er godt fed - flot arbejde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sascha, det har nærmest været lidt af et eventyr at finde vej gennem hele processen :)

      Slet
  5. Hvor ser den super lækker ud. Kan godt forstå han ikke vil af med den...
    Mvh Gitte Juhl

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, han har også ventet længe :)

      Slet
  6. Dét er da et mesterstykke!! Super fed kofte - ja, det vil jeg kalde den. Og meget vikingeagtig. Virkelig skøn.
    Kan se, at du som jeg kan lide at have en overordnet idé, og så ellers tilpasse og designe undervejs :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fru Olsen, det er det helt rigtige at kalde den. Og vikingetilsnittet er helt bevidst.
      Jeg kan godt være snorlige og følge opskrifter, men jeg er helt klart bedst til at lave lidt om efter forgodtbefindende :)

      Slet
  7. Ej hvor sjov en historie Pernille :o) den har da virkelig allerede sjæl den sweaters :-)
    Sikke håndværk og du er da helt genial med et par pinde i hånden, siger den "ikke kreative"...
    Lækker lun sag her til foråret, sensommeren og ikke mindst hele den lange vinter!!

    Rigtig dejlig Store Bededag
    Kram OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. OddStyle, han kommer vist til at bo i den :)

      Slet
  8. Fantastisk! Jeg er dybt imponeret! :)

    SvarSlet
  9. Hold da fas,t hvor er den flot. Et mester stykke. Kh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, Det føltes næsten også som at aflevere en større eksamensopgave :)

      Slet
  10. Hold da op Pernille, det har været noget af et stykke arbejde, men åbenbart en dejlig fællesting :-) Den er godt nok flot og dejligt at han er stolt over den.

    God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nola, det tog længere tid end jeg troede da jeg startede, og ventetiden til trods, er han meget glad for den :)

      Slet
  11. wow hvor er den flot og Anders ser total cool ud i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, det er så lækkert at lave noget som modtageren er vild med :)

      Slet
  12. Hvor er den flot, du ka' bare det der. :)

    SvarSlet
  13. Hvis han ikke snart gifter sig med dig, så gør jeg. Hold nu op hvor er den flot, flot, flot.
    Du kan noget. Virkelig. Jeg er så imponeret over det.
    Jeg håber at garnet og trøjen holder i mange år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Frederikke. Jeg håber også det holder :)

      Han har lovet at gifte sig med mig, men det skal lige vente til efter Emilies ophold hjemmefra - der er nemlig nogle sjove regler om tilskud og forsørgerpligt. I hvert fald i forhold til efterskoler. Jeg er ikke helt sikker på at de samme regler gælder for kostskoler. Men ellers mange tak :)

      Slet