Om at snyde

Skulle jeg alene af sted til Frilandsmuseet i går, havde jeg uden tøven cyklet hele vejen. Men nu skulle Emilie med, og hun er ikke teenager for ingenting, så bare tanken om at introducere planer om alt for meget cykling, pakkede jeg sammen længe inden den nåede andre steder end mit hovede.

I stedet mente jeg, at vi skulle tage cyklerne med toget, og så køre de godt tre kilomter fra stationen. Bare den ide udløste det meget lidende blik, teenagere generelt er rigtig gode til at frembringe.

Jeg holdt dog på mit, og cyklerne kom med. Jeg havde bare glemt sporarbejdet, der betyder at ingen tog kører mellem Svanemøllen og Hellerup. Linie B fra Høje Tåstrup kører dog til Buddinge, og selvom Emilie ikke var meget for planen, og Buddinge ikke ligger på samme linie som Lyngby, besluttede jeg på stedet, at tage til Buddinge og cykle de to en halv kilometer til Lyngby.

Ret hurtigt blev hun enig med sig selv om, at det måske alligevel var at foretrække mod de to skift med cykel op og ned mellem forskellige spor, vi ellers skulle have været gennem.

Faktisk kan hun godt lide at cykle. Hun er bare rigtig god til at glemme det, til fordel for teenagevrangvilligheden (som hun ellers ikke er storforbruger af - det skal også med)

Det tog ingen tid at cykle først til Lyngby, siden til Frilandsmuseet og (næsten som sædvanligt) nåede Tøsebarnet at undre sig over, at der ikke var længere...

Hjemturen gik i første omgang præcis som udturen, bare omvendt. Emilie var også allerede på vej op ad trappen ved Buddinge station, da jeg fik hende kaldt tilbage og mente at vi skulle fortsætte på cykel.

Hun så meget skeptisk ud, da hun spurgte hvor langt. Cirka lige som i går, svarede jeg, og mente turen ind til Søndermarken, vel vidende at det var mere end i underkanten. Jeg fortsatte og mente, at hvis vi cyklede hele vejen hjem, havde vi langt bedre argumenter for sodavand og chokolade senere på aftenen.

Med et hørligt suk, satte hun sig på cyklen og mente nok at kunne køre lidt længere. Jeg sagde ikke noget om, at der ikke ville være nogen muligheder for at stoppe, når først vi var fortsat. Hvorpå snyderiet for alvor trådte i kraft - godt hjulpet på vej af skiltninger og pejlemærker.

Ved den store rundkørsel, stod nemlig sort på hvidt: Herlev 4 km. Da Emilie ikke lige havde helt styr på hvor vi egentlig befandt os, var det let at komme med en yderst logisk forklaring om at vi skulle til Husum (som ligger før Herlev) og der derfor ikke kunne være særlig langt.

Da vi nåede trafikpladsen, og kunne dreje mod Husum, kunne jeg også udpege Herlev Hospital, hvilket hun godt ved hvor ligger - jeg undlod bare at fortælle, hvor langt længere mod nord vi faktisk befandt os, i forhold til normalt...

Siden nåede vi Vestvolden - som strækker sig meget langt, men hele vejen kan kaldes Vestvolden... Og efterhånden befandt vi os i mere kendte områder.

Næsten hjemme, udbrød Pigebarnet: Der var jo ikke særlig langt. Vi kunne lige så godt have cyklet hele vejen derud også...

Jeps... Tænkte jeg..

Jeg har i øvrigt målt. Der er ret præcist seksten kilometer fra Frilandsmuseet og hjem. Fra Buddinge station til Frilandsmuseet er der omkring fem. Altså en dagstur på knap en og tyve kilometer.

Ikke en bjergetape, men godt for os.