Det er efterhånden nogle år siden jeg sidst spillede World of Warcraft. Computerspillet alle unge computernørder for nogen år siden spillede. Mange af dem spiller vist endnu. I hvert fald kommer udviddelserne stadig i en lind strøm.
Jeg ville slet ikke spille, og følte mig presset til det, da jeg endelig prøvede. Det ændrede sig...
Egentlig var det drengene i Caféen der spillede. Og spillede. Og spillede. Jeg kunne kigge over skuldrene på dem, uden at forstå det mindste af, hvad der foregik.
Siden rykkede det også ind herhjemme. Blandt drengene. Daniel har endnu ikke sluppet taget. Nogen mente også jeg skulle prøve. Men ikke om jeg gad!
Men så alligevel. Det kunne jo være smart at kunne snakke med, når drengene i Caféen sad foran computerne. Så jeg lod mig overtale. Og synes det var sjovt. Endte endda med at være guruen, for de mindre erfarne blandt Caféens computerdrenge.
Nu er det længe siden. De nuværende computerdrenge har andre interesser. MineCraft er i højsædet. Jeg har ikke prøvet, til gengæld forstår jeg fra sidelinien, og kan godt snakke med.
Til tider dukker det alligevel op igen. Som for eksempel når man pludselig, på en skovsti ved Farum Sø, står overfor en nøgen stamme med svampekonstruktioner, der leder tankerne hen på bygningskonstruktionerne i trætoppene blandt computerverdenens elvere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar