fredag den 20. juli 2012

Flot Pernille!


Lad os sige, at jeg brugte det sidste på toiletrullen. Lad os også sige, at jeg ville skifte den brugte rulle med en ny.

Lad os (bare for sjov) sige, at jeg lænede mig frem og tog den gamle rulle og pinden indeni af toiletrulleholderen, for derefter at rette mig op.

Lad os så forestille os, at jeg stod der, med den tomme rulle og pinden indeni og den nye rulle i den anden hånd. På vores ikke særlig store toilet.


rulle1


Lad os tænke, at jeg inden jeg nåede så langt, havde trykket på knappen på toppen af toilettet og det derfor var i fuld sving med at skylle ud.

Nu er det så alle er velkomne til at se billeder af scenen, da jeg ikke holdt fast nok, og pinden i den tomme rulle helt af sig selv gled ud af rullen, ned i toilettet og forsvandt. Som i helt forsvundet!


rulle2


Lad os bare sige, at jeg har fikset en ny pind, at Anders har lovet at lave en ny, når ferien er slut, og at jeg ikke håber den forsvundne pind sætter sig på tværs et sted i nedfaldsstammen, med forstoppelse til følge...

2 kommentarer:

  1. Haha - lad mig bare sig; flot gjort Pernille!
    Tak for underholdningen og jeg havde et par helt klare billeder på nethinden under læsningen.

    SvarSlet
  2. Helt ærligt Anette, er jeg ikke dygtig? Da den første panik havde lagt sig, kunne jeg ikke andet end grine :)

    SvarSlet