For præcis et år siden...

... åbnede himlen for sluserne. Det værste skybrud i femogtyve år. Vand i mængder, der ikke kunne finde vej væk. Vand der endte i vores kælder.

I første omgang troede jeg ikke det var helt så slemt, som det senere viste sig at være. Hvor meget vand, der reelt endte i vores kælderrum, har jeg ingen andelse om. Jeg havde aldrig overvejet at mit kælderrum var tæppebelagt. Eller at tæpper suger meget vand.

Der gik det meste af en uge, inden vandet i kælderen var forsvundet i en grad, der muliggjorde en tøming og oprydning i kælderrummet. Noget måtte ud - og tæppet forsvandt.

Først efter fem måneder kunne jeg pakke alting sammen, for alvor rydde ud og opmagasinere i et lille skummelt rum i bunden af skolens kælder. Derefter overtog et rengøringsfirma kælderen, vaskede ned og sørgede for at gøre livet hårdt for eventuelle svampeinfektioner og andet af den art.

I januar kunne vi igen gøre krav på kælderrummene. Siden har alting stået, pakket i flyttekasserne, med planer om at blive pakket ud. Gerne i forbindelse med en længere ferie.

Ferien er her nu, og med min vanlige sans for planlægning, er det først i dag, at jeg aftalt udbringning af paller til opklodsning af alt det, der ikke gerne skulle blive udsat for vand endnu en gang.

Heldigvis nåede meldingerne om skybrud i sidste uge ikke hertil. Jeg nåede ellers lige at opleve en mindre grad af panik, ved tanken om en gangtagelse. Ikke kun fordi jeg har flyttekasser med kælderindhold stående direkte på gulvet, men også fordi jeg ingen anelse har, om hvorvidt der er gjort tiltag til at forhindre fremtidige store vandmængder.

Inden længe vil jeg sørge for mine egne små tiltag.