Mandag og opstart

Vækkeuret ringede tidligere end de sidste uger har budt på. Mærkeligt nok var jeg allerede vågen. Ventede nærmest.

Aftenens sidste masker på Stephen Wests Rockefeller er dokumenteret. Jeg synes det bliver flot. Og spændende. Spændende er det også, hvad der skal ske med de rå kanter, der stadig står tilbage.

Der er endnu et clue tilbage. Jeg gætter på en form for vinger langs siderne. Både fordi jeg har svært ved at tro, at de rå kanter skal stå tilbage. Men også fordi der stadig er masser af garn i forhold til den afpassede mængde.

Jeg pakker mig langsomt sammen. Om lidt begynder arbejdslivet igen. En lang dag venter. Langt længere end hverdagen normalt byder på. Det er stadig ferietid. Skolen har stadig lukket. Så har vi åbent. Længere end normalt.

Der er planer om omrokering. Så dagen skal nok få ben at gå på.

Jeg tager af sted med lyden af Emilies glade stemme. Hun ringede og sagde godmorgen. Langt gladere at høre på, end opringningen i aftes. Det kommer ikke bag på mig. Men nogen ting er man nødt til selv at se i øjnene. Nogen ting er svære at sige fra over for.

Jeg ved hun ser frem til hjemkomst fredag.