Køkkenskriver

Emilie har travlt ude i køkkenet. Hun bager. Til i morgen. I morgen holder vi nemlig fødselsdag. For Emilie og min mor.

Emilie fyldte år for en uge siden, min mor i går. De blev enige om at holde dagen fælles. På stranden. Så vejret bliver godt.

Min mor bager boller og står for den mere sunde del. Vi bager kage. Flere forskellige. Lige nu er det chokoladekage. Opskriften har hun fået af sin lærer, da de i skolen sidste år havde en flexuge om mad. Emilie var i konditoriet.

Om lidt springer hun på Annes Lakridscookies og jeg har lovet at røre sammen til Karens raw cake fyldt med dadler. Det er alt sammen prøvet af før, og for en del tilført vores egne krumspring.

Så er der endelig kanelsneglene. De der, der skal være til enhver fødselsdag herhjemme. Ellers truer gæsterne med at gå. Problemet er bare, at Emilie ikke er specielt vild med kanelsneglene, og faktisk slet ikke ville have dem på gæstelisten.

I stedet prøver vi noget andet. Lones Kanelkrøller. Jeg tror ikke det kan gå galt, og Tøsebarnet har sagt god for dem.

Hun er i øvrigt iført egen kreation. Forklædet, der startede i helt andre farver, og lå alt for længe og samlede støv, inden hun kasserede det. På ingen tid havde hun klippet noget nyt og syet det sammen. Jeg synes det var sejt og resultatet er rigtig fint.

Om lidt går jeg ud og hjælper - når jeg har grinet færdigt altså. For hun er sjov at høre på, når hun er i køkkenet. Hun skifter mellem at synge, råbe af ingredienserne eller på hjælp mens hun danser rundt på den minimale plads vores køkken indeholder :)