torsdag den 19. juli 2012

Leftie


Leftie


Da først problemerne med pinde og størrelser var et overstået kapitel, gik det hurtigt at strikke Leftien færdig. Det gik også overraskende hurtigt at hæfte alle de ender, der fulgte med.

Det er første gang blandingen af uld og bomuld har været på programmet. Men det er bestemt ikke sidste. Dels har det været et lækkert stykke strik, dels er resultatet blødt og dejligt.

Tørklædet er allerede taget i brug. Det har været en tur i skoven, varmet skønt og dufter nu af bål. Efter den tur, er der en del uld, der trænger til en tur i sæbevand. Jeg satser på, at morgendagen kan bruges til den opgave.


Leftie


Leftie








Design: Leftie af Martina Behm.


Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i farven sand og Rustik fra Netto med et langt løbende farveforløb, der fint egnede sig til skiftende farver på bladene.

Tørklædet vejer i alt 98 gr, fordelt på 66 gr Yndlingsgarn og 32 gr Rustik.


Pinde: Strømpepinde størrelse 3. Ikke en løsning jeg vil foreslå andre at beguve sig ud i, men mulig hvis man ikke lige er i besiddelse af rundpinde i den rigtige størrelse.


Størrelse: Jeg strikkede 30 gentagelser af bladmønstret.

Mit færdige sjal har et vingefang på 213 cm og måler 36 cm på det bredeste sted.


Leftie


Bemærkninger: Bortset fra mit pindeproblem, har det været en fornøjelse at strikke.


Har du lyst til at se flere billeder af tørklædet, kan de ses lige her på Ravelry.


Leftie

12 kommentarer:

  1. Hvor er det bare flot!!! Og det har en god størrelse - sejt gået med dit strømpepinde-system!!!

    Ønsker dig en rigtig hyggelig uld-vaske-dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lea. Jeg vil som sagt ikke anbefale det med strømpepindene til andre, men jeg er også rigtig godt tilfreds med resultatet :)

      Slet
  2. Super lækkert tørklæde.Det er flot med de skiftende farver i striber og snipper. Meget smukke billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Balles Bazaar. Det var hyggeligt at tage billeder langt ude i skoven :)

      Slet
  3. Flot !
    Og ja, Rasmillas ynglingsgarn er bare, ja, ynglings :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, jeg forstår godt navngivningen :)

      Slet
  4. Meget smukt Leftie! Jeg er selvfølgelig helt vild med farverne:-) Sommerlige og sorbetagtige:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Irene, ja de farver hører vist også til blandt dine yndlinge :)

      Slet
  5. Hvor bliver det fint med det lange farveskifteforløb... det må jeg prøve på min leftie nr 2...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen Kathrine. Jeg havde ikke rester nok til et mere varieret farveforløb, men så fandt jeg på det her - og har siden set, at jeg slet ikke er den eneste, der har fundet på det :)

      Slet
  6. Skønt sommertørklæde. Desværre er det jo vældig anvendelig i år...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, ja det er dejligt, sådan at kunne bruge alle de nye sjaler :)

      Slet