Vi ville ud i naturen. Med telt og trangia. Vi ville have bål og primitivitet. Alene. Ikke kun for tosomheden - men også fordi Emilie ikke gider.
Egentlig ville vi have været af sted allerede mandag. Med to overnatninger. Men så skulle der pakkes og planlægges og hentes et telt. Og så var mandagen gået. Altså ventede vi til tirsdag, og overvejede om vi alligevel kunne presse to overnatninger ind.
En viste sig at være rigeligt. Dels fordi vejret ikke lagde op til en nat mere. Dels fordi vores liggeunderlag trænger til en opgradering. Eller også er vi ved at være gamle. Og slidte. I hvert fald er der store overvejelser om indkøb af nye - og bedre. Helst uden huller. For den ene af de selvoppustelige tabte luften. Hvilket kun lagde til, til overvejelserne om antallet af overnatninger.
Med Skov og Naturstyrelsen som hjælp fandt vi frem til et sted i en skov, hvor der er fri teltning og dermed mulighed for en overnatning langt fra alle andre.
Vi endte ved Farum Sø med en skøn udsigt, et dejligt bålsted og åbent nok til sol gennem træerne. En flok ænder holdt til, lige ved søkanten og gav anledning til både grin og sjove optrin.
Anders så en gedde mellem sivene. Den gav grund til overvejelser om det var derfor andemor kun havde en enlig ælling med sig. Der var masser af fuglesang og myggene var store, men gav heldigvis ikke store kløende stik.
Jeg synes der er skønt derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar