onsdag den 11. juli 2012

Fremgang


Ikke så snart havde jeg nålet noget strik fast i altanens gulvbrædder, før noget vejr mente at skulle dryppe.


Sommermystik


Jeg lod dryppene dryppe og lod kameraet tage billeder af fremskridtet, vel vidende at skulle det strikkede blive alt for vådt, er der masser af tid til at tørre.

Fjerde del at Wendy Knits mystiske sjal er færdiggjort. Først en gang i næste uge venter afslutningen. Det er stadig overraskende sjovt at strikke delmål. Ikke at vide hvor jeg ender. Så sjovt at jeg inden for de sidste dage er faldet over endnu to sjaler (nogen siger man aldrig kan få for mange) som rask væk blev indlemmet i samlingen.


Sommermystik


Foreløbig har jeg afsluttet to mystiske sjaler. Begge sjaler, jeg synes er endt smukt og meget fint. Det igangværende er jeg til gengæld lidt i tvivl om. Det betyder ikke, at det ikke ender med at blive fint. Det er slet ikke usansynligt. Lige nu er jeg bare rigtig meget i tvivl.

Min tvivl er stor nok, til at jeg nok venter med at færdiggøre, til andre er nået langt nok til at vise billeder. Jeg har ellers et princip om, ikke at kigge billeder før en etape er overstået.

En uge kan være lang tid at vente. Så er det godt Stephen Wests hemmelige sommersjal starter på fredag, og giver endnu lidt mystik til en ellers knap så mystisk sommer.

14 kommentarer:

  1. Jeg synes nu det ser utroligt smukt ud. Gid jeg kunne strikke den slags små eventyr.

    SvarSlet
  2. Marina, jeg synes også det er fint. Jeg kan bare ikke rigtigt forestille mig, hvor det er på vej hen. Det synes jeg er lidt mærkeligt og sjovt, men vel egentlig også meningen.

    Måske kan du ikke strikke, men så kan du så maget andet eventyrligt :)

    SvarSlet
  3. Det er en sjov ting med de små "stikkekapitler" - at man ikke ved hvor man ender. Jeg synes at det ser lovende ud. Jeg glæder mig til at se det endelige resultat...

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, det er nemlig rigtig sjovt, og det her ender sikkert også fint. Jeg er spændt på det færdige resultat :)

      Slet
  4. Du har efterhånden gjort mig lidt nysgerrig på at prøve sådan et projekt :-) Dine sjaler er alle smukke at se på, det bliver spændende om det igangværende også ender smukt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er altid sjovt at kunne sende lidt nysgerrighed ud til andre. Jeg synes det virker som om, at det er hurtigere at strikke et projekt i mindre dele, end et helt. Måske fordi de mindre dele bliver meget overskuelige.

      Lige netop det her projekt har været præget af meget små og meget overskuelige dele. Jeg synes bare ikke det ser ud til at være tæt på enden, så jeg spændt på hvor stor den sidste del er.

      Slet
  5. Indtil videre ser det meget smukt ud og jeg glæder mig til at se det endelige resultat.

    Måske bliver det overhalet af det hemmelige Stephen West sommersjal?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lea, de to projekter kan i hvert fald hurtigt komme til at være sideløbende.
      Jeg er også temmelig spændt på det færdige resultat :)

      Slet
  6. Hvor er det smukt! Den lækreste farve og det yndigste mønster :-)

    SvarSlet
  7. Jeg synes også, at det ser ud til at blive et meget smukt sjal. Westknits mystery shawl lokker også her... måske jeg bare skulle hoppe på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Erika, jeg har ikke strikket noget af Westknits før, men jeg synes det meget grafiske, han som regel laver er spændende. Jeg er i hvert fald spændt på hvad han har fundet på :)

      Slet
    2. Jeg har meldt mig under fanerne, og strikker med nu. :-D

      Slet
    3. Det bliver spændende at se, hvor det ender :)

      Slet