Brag sagde det

Og regnen væltede ned.

Cirka samtidig med, at Louise mente, at jeg pakke sammen og tage hjem, begyndte det at buldre i det fjerne. Mens vi stadig stod og snakkede - for jeg er ikke altid specielt hurtig - begyndte  spredte dråber at falde.

Jeg kan nok lige nå hjem, inden det for alvor går løs - tænkte jeg og fik låst cyklen op.

Jeg nåede ikke længere end ned til krydset, før lyn og brag stod i et og regnen faldt tungt. Tre kilometer i heftig sommerregn, iført lækker strik, giver meget tunge og meget gennemblødte klæder.

Jeg valgte at nyde regnen, mens jeg cyklede, og ikke behøvede forsøge at køre uden om pytterne, der lå med jævne mellemrum. Om vandet kom fra oven, eller fra neden, gjorde ikke den store forskel i forhold til gennenblødningsfaktoren.

Sommerregn er varmt, og så længe jeg er på vej hjem, gør det ikke noget at blive godt våd. Det er næsten helt hyggeligt.

Hjemme nåede jeg lige at få cyklen i hus og låse, inden Anders stod udenfor med sin cykel og så lige så druknet ud, som jeg følte mig.

Det havde ellers været skønt vejr i alle timerne før. Drengene havde spillet bold udenfor. De små nye kørt rundt på banancyklerne, og jeg havde tre tøser med på volden og lede efter skatte i form af geocaching.

Vi ledte efter tre, fandt tre, og pigerne synes det var sjovt. Jeg tænker det er bedst med små grupper. En anden dag, kan en anden gruppe, tage på jagt efter de samme.

Da først det våde tøj var væk, varm the brygget og et uldent tæppe lagt om mig, skulle jeg lige læse lidt - men gik så ud med et brag.

Det er alligevel lidt hårdt at starte arbejde efter en lang ferie...