For et par dage siden kunne jeg endelig lukke den sidste maske af i Kirsten Kapurs Mystery Shawl.
Troede jeg!
Inden da havde jeg forsøgt med mere end én aflukning. For selvom mønstret udtrykkeligt sagde, at der skulle lukkes meget løst af, var min meget løse aflukning ikke løs nok.
Endelig troede jeg at have fundet de vises sten. Jeg troede helt bestemt, at nu var aflukningen løs nok. Det var den sådan set også.
Den var så løs, at der var alt for meget aflukning, i forhold til at kunne blokke sjalet bare i mindste måde fornuftigt. Det gik så bare ikke op for mig, før jeg sad med det våde sjal, millioner af nåle og det nålevenlige grundlag for stræk og udspænding af det færdige produkt.
Jeg vil vove at påstå, at en del af grunden til den forkerte aflukning lå i, at jeg ikke havde gennemskuet, hvordan maskerne i aflukningen ville ende med at skulle fungere sammen. Og sådan blev jeg klogere.
Mens det uvåde mærkeligt udspændte sjal tørrede, havde jeg muligheden for at kigge, tænke, forstå og endelig efter endt tørring, at pille det hele op og lukke af igen.
Nu ligger det igen udspændt. Måske er det stadig en smule meget løst lukket af, men jeg synes det virker. Jeg er godt tilfreds med resultatet. Og glæder mig til at kunne tage billeder, når garnet igen er blødt, tørt og varmende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar