Bjergetape

Dagen har været fyldt med bjerge. Nogen mere virkelige end andre.

Mens en flok afpillede mænd med stærke benmuskler har taget livtag med bjerge af kød og blod, bestod mit bjerg af strygetøjet, der har hobet sig op gennem længere tid, og nu var nået elimineringsrunden.

Jeg blev slået på målstregen. Mens de første bjergbestigere kørte over mållinien, var mit bjerg stadig eksisterende - dog nærmere at betegne som en bakke. Og jeg nåede i hus inden for tidsgrænsen.

Det var nu ikke fordi jeg arbejdede hårdt. Jeg havde masser af pauser. En af dem var i selskab med Anders' bjerg. Han forelskede sig i et bjerg af ferskner i går, og i dag blev de fleste forvandlet til en ferskentærte.

Det er næsten synd jeg ikke overvejede billeder af den færdige tærte. for både udseende og smag var i top. Anders mente faktisk at han kvalificerede til betegnelsen "bedstemor", når altså den betegnelse dækker over kvalitet og rundhåndet brug af alt det *host* gode...

Vi havde for eksempel ikke lige creme fraiche ved hånden. Til gengæld har vi altid fløde - til kaffen. Vi ved nu at flødeskum rørt op med hakket chokolademynte, giver en fornemmelse af After Eight, og er ret godt sammen med ferskentærte. Specielt når ferskentærten er fyldt med marcipan - altså ud over fersknerne.

Måske skulle vi overveje en tur sammen med bjerggederne i morgen...

Vi har nu hverken cyklet eller løbet i dag. Men Emilie og jeg har været ude og fylde op, så "nogen" kan blive vækket med boller og varm chokolade i morgen tidligt. Jeg har besluttet, at jeg bestemmer hvornår det er tidligt, og så må hun bare blive i sengen, til bollerne er færdige...

Ved nærmere efterforskning gik det op for mig, at der er usandsynligt mange geocaches gemt i Rødovre. Så på vej efter mælk og (mere) fløde, var vi rundt og finde endnu et par stykker.

Det er en sjov leg, og så fik vi allligevel tilbagelagt et godt stykke. Godt nok til fods.

Nu må jeg må hellere få rodet den der bolledej sammen, så den står klar til i morgen tidligt. Og så tror jeg det er tid til at begive mig op ad endnu et bjerg. Bjerget, jeg næsten er nået til toppen af. Alle billederen og teksterne til kassen fuld af tøj, jeg er ved at sætte til salg i Amiobutikken. Det har taget tid. Og trukket tænder ud. Men jeg kan faktisk se toppen. Hvis jeg nu bare lige sætter gearet en tand op, så er jeg der lige om lidt.