Amager Strand

 

I går var vi på tur. Til Naturcenter Amager Strand. Her skulle tredje klasse lære om små dyr på lavt vand. 

Iført vaders, redningsveste, rejenet, vandkikkerter og spanden begav vi os mod vande og håbet om at fange små dyr. 

Vejret var overskyet, det blæste og det hele var en smule råt. Måske derfor var der ikke mange dyr at fange. Det lader til at de små dyr søger længere ud, når vejret bliver hårdt.

Ungerne lagde godt ud, humøret var højt og de var klar til det store eventyr. Det køledes noget, hos dem at dem, der har brug for at der sker noget hurtigt, og som ikke fangede noget. De mere tålmodige blev ved, holdt ud, fangede et par små krabber, et flok rejer og nogle småfisk. Der var blåmuslinger i nettet, og størst var fangsten af en tangnål. Det er en sjov fætter.

Et par stykker mistede fodfæstet, blev våde og synes ikke længere det var sjovt. Lidt flere blev også våde, men mest med vilje, og havde en fest.

Til sidst blev det tid til at slippe fangsten løs igen, spise frokost og tage tilbage mod skolen igen.

I det øjeblik vi pakkede sammen, klarede det op, solen fandt frem, det blev varmt, vejret mildere og blæsten lagde sig. Gad vide om det havde ændret på fangsten, hvis vi var startet forfra?

Det var en flok trætte børn vi havde med hjem.

Masker på en mandag - Uge 36

 

Ugen kort:

• Rollen som årgangskoordinator blev rullet lidt mere ud, efter et møde med nærmeste leder.
• Et fagteammøde med deltagelse af en repræsentant fra Alinea og Matematikfessor, fik programmet sat i et andet lys. Jeg har ellers aldrig været en fan, er det nok stadig ikke, men der er muligheder, som er værd at udforske.
• Det har været en hård studiestart med direkte overgang fra arbejde til studie, uden pause. Og foreløbig med for sene ankomsttider. Jeg er ikke udpræget fan af forsøget med tidligere studiestart, i håb om at slippe for indkald om torsdagen. Jeg vil hellere komme en del torsdage, i stedet for at komme midt i den opstartopgave den første time nu indeholder, og som flere af os ikke altid kan nå frem til. 
• Vi har brug for at styrke sammenholdet mellem børnene på årgangen. Både mellem alle og mellem drenge og piger. Derfor tog alle drengene på tur til Københavns svar på Rødovres TekX. Ikke helt så storslået, men det er der vist ikke meget der er. De skulle kode robotter og havde en fest. Det var trætte drenge vi havde med hjem. 
• Jeg gad rigtig godt se pigernes tilgang til samme opgave. Vi arbejder på at få samme tilbud til dem. 
• Jeg har været til mit første forældremøde som lærer. Tidligere var jeg med som pædagogen og det var altid lidt på sidelinjen. Jeg synes det var et godt møde, med fornuftige forældre.
• Jeg brugte et par dage på at forberede træsløjd i skolegården, når 3. klasse er bundet til egen klasse. Nu ligger det hele klart, og siden har det regnet hver gang 3. klasse har håndværk og design. 
• Jeg har skrevet en hel liste af spørgsmål om praktik til praktikvejlederen på KP. Og venter stadig på svar.
• Torsdagens valgfag bød på skriftlige opgaver, arbejdstegninger, dokumentation og design. Der var flere, der synes det var svært ikke at kunne gå direkte til at save noget træ i smadder.
• Jeg kørte forbi volden efter grene til de vævede ugler, som 3. klasse er godt i gang med. Jeg gled, forvred foden med et højt knæk til følge. Av, av, av!
• Som en slags held i uheld havde jeg en aftale med sygeplejersken hos lægen, for at få svar på alle de blodprøver, jeg fik taget sidste uge. Dommen lød på at jeg er  i tiptop stand. Alle prøver var fantastiske. Jeg har fået en ny tid til nye blodprøver om et år. 
• Inden jeg gik, kiggede hun sigende på min fod, konstaterede at jeg kunne støtte, og mente at jeg skal regne med flere uger før det bliver godt igen. Og bad mig komme igen, hvis der ikke er bedring inden en uge. Det er absolut bedring, men det gør stadig ondt. Av! Igen.
• Jeg havde en skøn dag sammen med min søster. Vi er blevet ret gode til at planlægge på forhånd. 

Læse:

Jeg havde svært ved at komme i gang med syttende del i Serien om Anders Knutas på Gotland. Men så trak den, blev spændende og indeholder både fortid, nutid og en del mord. 

Morderen er som sådan identificeret. Men hvor er han og hvordan får de fat i ham. Og er det sidste mord begået?

Strikke:

Det lækre bløde garn, der gerne vil være et sjal, er lige nu på vej mod et Kamma Scarf. Det er en fin lille opskrift, beregnet, så alt garn kan bruges. Gentag blot en rapport til det er tid at lukke af. 

Jeg er spændt på hvor stort det bliver. Og synes ikke engang at drejet rib, der både involverer ret og vrangmaskerne er forfærdeligt a strikke. 

Rambouliet

 

For lidt over halvandet år siden startede jeg et håndten-spind. Planen var at spinde 15 minutter hver dag i 100 dage. Jeg tror jeg nåede gennem de to første måneder, inden det løb ud i sandet. Siden blev det et spind jeg fandt frem i løbet af sommermånederne, når ferien ramte og Tour de Fleece stod for døren. 

Jeg startede på en håndten, og sluttede med den lille tyrkiske håndten. I sidste weekend blev jeg færdig med den sidste lille fluffy sky af uld. 

Da julekalenderspindet var tvundet, fortsatte jeg med at tvinde det grønne garn. Og pludselig havde jeg to færdige projekter.

Materialer: Rambouilet farvet af Christina Birk.

Farven hedder Drivtømmer, og jeg havde 170 gram. Fibrene kom i et langt kæmmet bånd.

Forberedelse: Jeg havde fra start ingen planer om at farvestyre processen. Jeg rev 20-30 centimeter, delte det i 5-6 strimler, tesede hver strimmel en smule og spandt dem i tilfældig rækkefølge, inden jeg rev endnu et stykke af det lange fiberbånd.

Spinding: Jeg spandt som sagt hver enkelt strimmel efter den næste, uden at tage hensyn til hvilken ende jeg startede med. Til at starte med forsøgte jeg at vende hver anden, så farverne passede sammen. Efterhånden blev det ikke vigtigt. Jeg spandt, fordi processen var det vigtigste. 

Det var håndtensprojekt. Jeg startede med den ene håndten jeg på det tidspunkt ejede, der virkede. Senere købte jeg en lille tyrkisk håndten, og i sommers blev den det foretrukne værktøj. 

Jeg spandt med uret - Z-retning

Tvinding: Jeg nåede at overveje om dette skulle være projektet, jeg tvandt på en håndten. Men kun overveje. Indtil nu er alle mine projekter tvundet på rokken. Også det her. 

Jeg tvandt garnet 3-trådet mod uret - S-retning - og troede længe, jeg kunne have det hele på to spoler. jeg endte med en lille smule på en tredje spole, og har derfor ud over to fine fed, også et minifed. 

Ligesom jeg spandt tilfældigt, tvandt jeg også trådene mere eller mindre tilfældigt, Når det er sagt, forsøge jeg at fordele alle de små bolde, så jeg havde tre tråde så længe som muligt. 

Efterbehandling: Jeg haspede garnet af spolerne og havde et garn, der snoede sig om sig selv. Efter et opskyl og tørring over en bøjle, hænger feddene fint og garnet er blomstret en smule op.

Resultat: Det færdige garn er blødt, med blødt på og har en smule elasticitet. 

Jeg er endt med 166 gram garn og cirka 517 meter. Omsat er det cirka 311 meter pr 100 gram. 

Det her var et af de projekter, jeg ikke havde en plan med, da jeg startede det. Mens jeg tvandt viste det sig, at garnet gerne vil være et sjal - hvis der er nok. Ellers ender det nok som et mindre tørklæde. 

Jeg var ellers ret sikker på, at det med sjaler og tørklæder ikke er noget jeg beskæftiger mig med for øjeblikket. Og med et tørklæde, kan jeg tilmelde mig Henriettes #SjalerISeptember. 

Vil du se flere billeder af garnet, kan det ses på Ravelry.

Julekalenderspind

 

Vel hjemkommet fra lejrskole, stod der tvinding på programmet. Desværre må jeg erkende at mine knæ ikke holder til at trampe og trampe og trampe i rokkens pedal time efter time - så det tog længere tid, end jeg gerne ville have haft. 

Jeg kan rigtig godt lide processen, og egentlig gør det mig ikke noget, at det tager tid. Jeg nød at sidde der, når jeg sad der. Men jeg kan også mærke, at når enden er nær, bliver jeg mere produktorienteret og var vildt spændt på hvordan det færdige garn endte. 

Jeg tvandt det tretrådet og fik med lidt list brugt alt hvad jeg havde. 

Da jeg lagde ud med projektet, var målet at få et harmonisk garn, der blandede alle de mange forskellige fibre og fiberpræparationer sammen til at samlet hele. At tvinde det tretrådet handlede ikke kun om, at det er det, jeg bedst kan lide og vender tilbage til igen og igen. Det handlede også om, at jeg havde en forventning om at tre tråd ville samle det mere end to. Det er muligt jeg tager fejl. 

Når det er sagt, er jeg endt med et garn, der er over al forventning. Jeg synes det ser ud, som noget der fra start har været tænkt som et samlet hele. 

Da jeg i sin tid startede med at spinde, troede jeg, at jeg altid ville have et projekt i tankerne, når jeg startede et nyt projekt. Jeg må erkende at det har jeg ikke altid. Jeg har håndspundet garn liggende, som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til. Men her vidste jeg det godt, inden jeg startede. 

For et par år siden strikkede jeg et par ærmer af et kalenderspind. Dengang var det mit første forsøg med rolags. Jeg bruger de ærmer rigtig meget og er rigtig glad for dem. Planen er at strikke et par mere, og rette op på nogen af de designmæssige detaljer, som kunne have været bedre i det første par. 

Det færdige garn viser sig at være af et lidt større omfang, end det jeg strikkede ærmer af i sin tid. Det betyder at jeg måske også kan få lidt krop, på dette års kalenderærmer. Måske. Det vil tiden vise.

Materialer: Alle mulige forskellige fibre og fiberpræparationer givet og samlet sammen til en fælles fiberjulekalender i Spindeforeningen sidste år. 

Alt er vist fra dyr, mest får - af forskellige racer - men også alpakka, angora, kamel og måske noget andet, jeg ikke har styr på. Der var både kæmmede fibre, blendede fibre, rolags og lokker. Noget virkede mere rent end andet og alt blev blandet i en stor pærevælling. 

Jeg er endt med 262 gram, så mon ikke jeg startede med noget i samme retning. 

Forberedelse: Jeg ville have et harmonisk garn, og tænkte længe over hvordan jeg kunne opnå det. 

Beslutningen blev at bygge et blendingboard, blende det hele godt sammen, og dizze det af i zigzag, så jeg fik blandet det så godt som muligt og endte med korte stræk af hver fiber og hver farve.

Oprindeligt var der en del lyserødt mellem de fibre jeg pakkede ud gennem december. Jeg er ikke specielt vild med lyserød, Emilie så det, og mente det var til hende, og så blev det let at tage alt det røde/lyserøde sammen med noget hvidt fra, og spinde til et lille sjal til hende. 

Jeg endte med nogle store bolde af fibre, der egentlig var et bånd, men visse steder meget ustabilt. jeg havde også en del rolags, som jeg ikke tog med i blendeprocessen, men delte op og blandede i spindingen.

Spinding: Det var en oplevelse at spinde de mange forskellige fibre. Langt hen ad vejen spandt jeg bagud og med lange afstande mellem hænderne. Men visse fibre duede ganske simpelt ikke til den måde at spinde på. Som tiden gik, lagde jeg mærke til at mine hænder helt automatisk skiftede mellem at spinde langt og kort og frem eller tilbage. 

Jeg havde seks af de store bolde og delte de tilbageblevne rolags i seks bunker, som jeg trak over i kvarte. Jeg spandt en del af bolden og en del rolag på skift, hele vejen gennem projektet. 

De mange forskellige fibertyper og spindemåder betyder at garnet ikke er homogent hele vejen gennem. Nogen steder er det meget tyndt og hårdt spundet, andre steder mere fluffy og mindre tyndt. Det var klart forventet, og jeg synes stadig det tilsammen virker som et hele. 

Jeg spandt og tvandt det hele på rokken - spindingen i urets retning, Z-retning. 

Tvinding: Jeg tvandt mod urets retning - S-retning - et tretrådet garn, som betød at alle de mange farver og fibertyper blev godt og grundigt blandet. Jeg havde fem spoler med spundet garn, og forsøgte at fordele spolerne, så jeg blev ved at have garn til tre tråde. 

Alligevel løbe først den ene og så den anden tråd tør. Den første løste jeg ved at vinde det resterende garn op, så jeg kunne tvinde fra begge ender, og da den anden tråd løb tør,  besluttede jeg at kædetvinde det allersidste. Jeg lavede nogle meget store løkker, så farvene fordelte sig, og så ud som resten af garnet. Det betød at det viklede sig noget om hinanden og den sidste del af tvindingen gik temmelig langsomt. Til gengæld synes jeg det blev godt.

Efterbehandling: Det afhaspede garn var meget krøllet. Ophængt fik garnets egen vægt det til at blive strakt ud, men med en del snoninger om sig selv. Lagde jeg det ned, krøllede det helt sammen. 

Jeg skyllede det op, lagde det i meget varmt vand med uldvask, uden at bevæge det, og lod det ligge til vandet var kølet af. Jeg krammede det i et håndklæde og lod det hænge over bøjler til det blev tørt. 

Færdigt snor det ikke længere - og krøller heller ikke. 

Resultat: Det færdige garn er blødt, men også rustikt og lidt kradst. Jeg kan godt lide uldne garner, så det er helt fint. Til trods for blødheden giver det sig ikke. Jeg er så spændt på at se det strikket op, og tænker at det skal være glatstrik, for at give garnet mulighed for at shine. 

Jeg er endt med 262 gram garn og 788 meter. Det giver et færdigt resultat på ca 300 meter pr 100 gram. Det er jeg godt tilfreds med. 

Vil du se flere billeder af garnet, kan de ses på Ravelry.

Spind på en søndag - Uge 35

 

Ugen kort:

• At komme tilbage på arbejde efter en uges lejrskole, er næsten som at starte igen efter sommerferien. Jeg har været træt.
• Hos lægen ville de have taget en blodprøve. Angiveligt for at finde ud af om jeg får D-vitamin nok. Da nålen skulle sættes i armen, tappede hun fire hele glas. Jeg tænker det var rigeligt til at sikre D-vitaminniveauet. Gad vide hvad der er taget prøver af?
• Jeg har tjekket svaret i Min Sundhed, men føler mig ikke voldsomt meget klogere. 
• Jeg kom ti minutter for sent til at få et svar, og fik en ny tid på torsdag.
• Jeg startede studie igen. Matematik er stadig spændende. Også selvom jeg kunne mærke, det var sent, dagen havde været lang og jeg klamrede mig til mine strikkepinde, for ikke at falde i søvn. Jeg forestiller mig at de lange tirsdag igen bliver rutine. 
• Jeg troede jeg skulle strikke til det månedlige lærermøde, men da det viste sig at mit team stod for referatskrivning, pakkede jeg strikketøjet væk og åbnede computeren. 
• Dagen efter kom skolelederen forbi, mente jeg var ret skarp til at skrive referat, og at det burde jeg gøre hver gang. Det synes jeg ikke. Jeg vil hellere strikke. 
• Indskolingen var til Fritidsfestival og afprøvede forskellige fritidsmuligheder. 3.X sang rytmisk kor og spillede rollespil. De var ret gode til begge dele, og flere synes det var ret sjovt. 
• Det blev tid til matematikvejledning af en af de kompetente matematiklærere på skolen. Jeg fik rigtig meget godt med, og vi aftalte at fortsætte vejledningen en gang imellem. 
• I 3.X er de rigtig gode til at regne det ene regnestykke efter det andet, men knap så gode til den undersøgende og legende matematik. Vi spillede 31, for at lære spillekort at kende. Der er et stort spænd mellem hvad de kan, og det skal der helt klart arbejdes mere med. 
• Husum Skole fyldte 95 år, og eleverne gav den hele armen med et show fyldt med modige elever, der turde stå på scenen foran alle de andre. Der blev både sunget og danset. Og bagefter var der is til alle. 
• Jeg hentede Oscar, senere kom Emilie. De overnattede begge, inden de lørdag skulle til Knuthenborg Safaripark. Det var fødselsdagsgaven til barnet fra de to fastre. Den anden faster blev hentet på vejen. 
• Oscar har længe badet i en lille balje. Han kan lige skrue sig ned i den. Jeg købte et oppusteligt badekar i Normal, det blev indviet (pustet op med hårtørreren sat på kold luft), og bestemt godkendt. Barnet var glad for at kunne få hovedet under vand. 
• Jeg besøgte Sille i Kolonihaven. Hun var ved bygge hegn. Der er et hul ind til naboen. Nu er hullet lukket. Mens hun byggede spandt jeg. Indtil der skulle bores et hul og det viste jeg at jeg havde flere krafter end Sille. Det var lettere at bore firs centimeter hul end forventet.
• Da stolperne var lidt for høje og Sille begyndte at fable om en elektrisk sav, mente jeg nok at kunne gøre det med en håndholdt sav. Det viste sig at redskabsskuret indeholdt en rusten fukssvans, som savede fantastisk. Vi var begge imponerede over mine evner med en sav. Sille over hurtigheden, jeg over hvor præcist jeg kan save. 
• Emilie kom tilbage fra Knuthenborg, afleverede Oscar hjemme og besluttede at blive til i dag. Inden hun kørte hjem, lod hun sig overtale til at køre mig ud og købe rundstokke og danskvand. Det kan måske godt betale sig at samle sammen og blive kørt rundt, når hun kommer hjem med bil.

Læse:

Serien Mordene i Åre af Viveca Sten er underholdende. Jeg har lagt Forsoneren bag mig og fundet Vildlederen frem. 

En ung kvinde er fundet død. Er det et mord? Og hvem står så bag? Skal morderen findes mellem vennerne og hvad med naboen, som ærlig talt virker lidt suspekt. Og skal titlen tages alvorligt, bliver læseren for alvor vildledt?

Daniel og Hanna arbejder på sagen, mens deres privatliv udvikler sig i baggrunden. 

Spinde:

Jeg blev færdig med håndtenspindet, da jeg var i kolonihaven i går. I dag har jeg tvundet den første halvdel og lige om lidt er det hele færdigt. 

Måske ved jeg endda hvad det skal bruges til. Mens jeg sad og tvandt, slog det mig, at det kan blive til et ret lækkert sjal. Jeg troede ellers ikke jeg gad strikke flere sjaler, men Henriette inviterer til sjaler i september og jeg har brug for noget let og overskueligt. 

Så måske er et sjal en rigtig god ide. 

Hul til naboen

 

Sille skrev og spurgte om jeg havde planer i weekenden. Hun var alene i kolonihaven og jeg var velkommen. Det gad jeg godt, så jeg kørte mod havehuset lørdag formiddag.

Sille var ved at bygge hegn. Projektet har været længe undervejs, og nu var der tid. Der er mange projekter, når man erhverver sig et kolonihavehus og hegnet er et af dem. Der er nemlig hul ind til naboen, og Sille vil gerne kunne gå rundt uden ret meget tøj på, i egen have, når solen skinner. 

Hvorfor der er et hul, er uvist. Der er bygget hegn på den ene side af hullet. På den anden side er der hæk. Sille synes ikke hun har tid til vente på mere hæk skal vokse op, så valget om mere hegn var let. Der lå vistnok materialer til mere hegn, da hun flyttede ind, men det havde ligget så længe, at hun har købt nyt. 

Jeg havde taget den lille håndten med, og spandt mens Sille skruede brædder på det første fag. Stolpen var lidt for høj, og Sille mente at den skulle skæres over med en elektrisk sav. Jeg tror aldrig jeg har set en elektrisk sav, og mente at det kunne vi da gøre med håndkraft, hvis hun havde en sav. 

Sille mente hun måske havde set en sav et sted og i redskabsskuret fandt vi en temmelig rusten fukssvans. Tænderne så fornuftige ud, og jeg var klar til at give den en chance. Jeg målte op, brugte vinklen på saven til at sætte streger, smed kjolen, som var i vejen og stillede mig øverst på stigen og savede sidelæns. 

Helt efter stregen. Jeg var imponeret. 

Sille var imponeret over at jeg kunne. Og at det gik så hurtigt. 

Da det næste fag skulle op, skulle der bores et hul. Sille havde et pælebor, vi blev enige om at prøve om vi kunne. Ellers var der hjælp at hente. Men vi er sådan nogle, der kan selv. Sille startede, synes det var hårdt. Dernæst prøvede jeg. Kjolen røg af igen, Sille hentede vand til at hælde i hullet, så det var lettere at manøvrere og inden jeg så mig om havde jeg drejet boret ret langt ned. 

Sille prøvede igen, men opgav. Vi blev enige om at der muligvis er forskel på vores kræfter fordi hun har skrivebordsarbejde, mens jeg går rundt hele tiden. Boringen endte, da jeg ramte en sten, som sad godt fast. Da havde hullet en dybde på lige over firs centimeter - præcis det, der skulle til. 

Senere savede jeg også enderne af brædderne på fag nummer to. Det gik stærkt, og jeg fik alle enderne med hjem til min undervisning. 

Jeg tænker 3. klasse skal lære at save. 

Masker på en mandag - Uge 34

 

Ugen kort:

• Lejrskole med 8.A, 8.B og 8.C. En skøn uge.
• Vi mødtes under uret klokken 8.00 tog toget til Odense og troede vi havde bestilt en særbus til Assens. Det havde vi ikke, og noget kaos brød ud, da 60 mennesker med bagage skulle med en bus, der allerede sad en del passergerer i. Vi endte med at dele os i to.
• Turen gik til Thorø, en lille ø syd for Assens, ejet af Københavns Lærerforening, der ud over en smuk natur, køer, får, geder og masser af blomster indholder tre kolonier. Vi beboede de to.
• Pigerne, Tine og jeg boede på Vesterborg. Det runde hus som pigerne på forhånd havde besluttet sig for var forfærdeligt, men som alle blev meget glade for. Der hører en lærerbolig til, så hvis de larmede om natten, har vi ikke hørt det. Det tror jeg nu ikke. 
• Vi gik øen rundt, fiskede efter krabber og nød stilheden. En del af pigerne havde bøger med, og læste udenfor i solen. 
• Tine er vinterbader, jeg pakkede badedragten og vi nåede i vandet tre gange, uden pigerne vidste det. Børnene måtte ikke bade, vi havde ingen voksne med livredderkursus med. 
• Vi var på heldagstur i Odense, så kunst på Brandts Klædefabrik, mødte min mor og Annelise og daskede rundt i byen, inden turen gik tilbage mod Thorø.
• I Assens fandt jeg både min morfars barndomshjem og det hus min morforældre boede i, da min mor kom til verden. Assens er en superhyggelig by.
• Jeg var smadret da jeg nåede hjem. Det var en skøn uge, og jeg gør det gerne igen.
• Oscar fyldte syv på og der var inviteret til fødselsdag, med kagemand og boller.
• Emilie kørte mig til Terslev og havefest og overnatning i Anjas have. Det er altid hyggeligt. 
• Søndag gik jeg i brædderne og sov mere end forventet.

Læse:

Jeg har læst bogen færdig. Åremordene af Viveca Sten med politikommisærerne Hanna Ahlander og Daniel Lindskog er gode og godt fortalt. Jeg troede jeg havde læst de første, og hoppede på den tredje i rækken. Jeg har ikke læst de to første, men de er filmatiserede og jeg har set dem. Jeg kan bare ikke huske hvor. 

Bogen var fyldt med lige dele mord, tilbageblik og alle fortællingerne rundt om persongalleriet. Det endte selvfølgelig med at de fandt morderen og jeg har næste bog i rækken liggende. Den gider jeg godt læse. 

Strikke:

En uge med lejrskole betyder behov for et lille overskueligt medbringeligt projekt. Jeg slog på til en strømpe. Søndag aften inden afgang fandt jeg garn, vandt op og besluttede mig for en opskrift. 

Jeg slog op i toget på vej mod Hovedbanegården. Jeg endte med at beslutte mig for årstidssokkerne_februar af Wenche Roald og garn fra Knit by Moltrup - det er i øvrigt lækkert at strikke af.

Jeg har startet strømpe nummer to, og satser på at morgendagen bringer fremgang. Der er nemlig både lærermøde og studie. Som ofte er det meningen at strømpe nummer to skal være magen til strømpe nummer et. Jeg synes de skal være symmetriske, og regner med at vende mønstret. 

Det kan jeg uden at skulle tænke ret meget. Og så er det jo bare at gøre det. Men det er ikke alle, der kan se sig ud af at vende et mønster. Personligt synes jeg det ville have været fint at tilføje opskriften de to diagrammer, der skal til, for at strikke strømpe nummer to spejlvendt.

Men sådan er der så meget.

Havefest

 

Det er karamboleret før. Anja og Jens holder hvert år havefest i deres skønne have - stort set altid samme weekend som Oscar har fødselsdag. I år samme dag.

Ud over muligheden for at se mine skønne veninder/tidligere kolleger, er det også altid en skøn aften i hyggeligt selskab i dejlige rammer og i et tempo som selv bestemmer. 

Begge arrangementer startede samtidig. Det kunne jeg ikke. Men jeg kunne få Emilie til at køre mig til Terslev, da hun skulle hjemad, og dermed ende aftenen i Anjas have samme med de skønneste af de skønne. 

Og Emilie fik muligheden for et kig i haven og at se en enkelt løbeand. De gemte sig nemlig. 

De var næsten nået til desserten, da jeg nåede frem. Så jeg spiste i omvendt rækkefølge. Når Anja og Jens holder havefest er der altid et tema. I år var temaet dansk og smørrebrød. Alle gæster medbringer en ret, og der var heldigvis overskud, så jeg spiste omvendt og nåede at få et par af de fine kreationer, der var pakket væk, men snildt kunne findes frem fra køleskabet.

Vi overnatter altid, sover i shelteret, denne gang lige ved siden af de nyligt opførte bistader. Der plejer at være flere der sover, men pludselig var vi bare fem tilbage - inklusive Anja og Jens. 

At vågne op til udsigten fra Anjas shelter, og sidde i morgengryet sammen med en flok ænder, der bestemt ikke var tilfredse med at hverken Berit eller jeg gav dem morgenmad. Anja har både Moskusænder og Løbeænder og begge slags stillede sig op og kiggede anklagende på os. De var også henne og banke i skålen, uden der skete det store. 

Mens jeg fik fikset Louises trøje, hun havde vasket for varmt, i løbet af aftenen, bød morgenen på ansøgningsskrivning, så Berit kunne få sendt af sted. Det var skønt at vende tilbage til vores gamle gennemprøvede system. 

Jeg skrev en masse, Louise læste igennem, tilføjede og rettede lidt til, inden jeg fik det igen og rettede det hun havde overset. Hvis jeg så det. Sådan har vi arbejdet i mange år, når vi sendte vigtige beskeder til forældre eller arbejdede med handleplaner, visioner eller andet i SFOregi.

Da vi havde spist et morgenmåltid med egne æg, tomater fra drivhuset og håndslynget honning, kørte jeg med Berit hjem. Hjemme gik jeg i brædderne. Jeg var sikker på at det nye fag på studiet startede i dag, det viste sig at det først er i næste måned. Det var godt at finde ud af, for der er noget forberedelse, som er dukket op i løbet af sidste uge, og som jeg på ingen måde har haft tid til at kigge på endnu. 

Det troede jeg, jeg skulle i går. Men nu kan det heldigvis vente.

7 år

 

Jeg er hjemme igen efter en skøn uge på Fyn sammen med tre ottendeklasser. Jeg er træt, trætheden sidder stadig i kroppen, men jeg er også klar til at tage af sted igen, hvis jeg fik chancen. 

Og jeg har en del at fortælle. 

Men først:

I går fyldte Oscar syv år, og familien var kaldt til samling. Han har tabt en tand og ønskede sig brændende en computer. Så brændende at han gerne ville have det til at stå på kagemanden. Der var desværre ikke plads til hele sætninger, så han måtte nøjes med mindre. 

Jeg var hjemme fra Fyn hen ad fredag eftermiddag, Emilie dukkede op hen under aften, nu med fint nyt kørekort, der passer til bilen. 

Lørdag havde vi god tid, inden vi fandt klapstolene i kælderen og gik mod fødselsdag. Der var fyldt i den lille lejlighed, men alle var glade, og så er det nemt at være mange.

Han havde i forvejen fået et nyt værelse - eller en makeover. Amalie har forvandlet værelset til et Minecraftlandskab med et træ  i hjørnet, skyer i loftet, streger på vinduesglasset og TNT langs sengekanten. Det er blevet ret sejt. Vi var en del, der havde skillinget sammen og jeg vil tro de sidste penge gik til gamerstolen, som passede til den computer morfar havde investeret i. 

Det var et glad barn, som måtte vente på at Minecraftspillet blev downloadet, inden han kunne tage den i brug. Ventetiden brugte han på at sidde i den nye stol ved skrivebordet på hans værelse. 

Det var her omkring jeg tænkte at det var tid til at tage videre.