Jeg er hjemme igen efter en skøn uge på Fyn sammen med tre ottendeklasser. Jeg er træt, trætheden sidder stadig i kroppen, men jeg er også klar til at tage af sted igen, hvis jeg fik chancen.
Og jeg har en del at fortælle.
Men først:

I går fyldte Oscar syv år, og familien var kaldt til samling. Han har tabt en tand og ønskede sig brændende en computer. Så brændende at han gerne ville have det til at stå på kagemanden. Der var desværre ikke plads til hele sætninger, så han måtte nøjes med mindre.
Jeg var hjemme fra Fyn hen ad fredag eftermiddag, Emilie dukkede op hen under aften, nu med fint nyt kørekort, der passer til bilen.
Lørdag havde vi god tid, inden vi fandt klapstolene i kælderen og gik mod fødselsdag. Der var fyldt i den lille lejlighed, men alle var glade, og så er det nemt at være mange.


Han havde i forvejen fået et nyt værelse - eller en makeover. Amalie har forvandlet værelset til et Minecraftlandskab med et træ i hjørnet, skyer i loftet, streger på vinduesglasset og TNT langs sengekanten. Det er blevet ret sejt. Vi var en del, der havde skillinget sammen og jeg vil tro de sidste penge gik til gamerstolen, som passede til den computer morfar havde investeret i.
Det var et glad barn, som måtte vente på at Minecraftspillet blev downloadet, inden han kunne tage den i brug. Ventetiden brugte han på at sidde i den nye stol ved skrivebordet på hans værelse.
Det var her omkring jeg tænkte at det var tid til at tage videre.

Tillykke! Det er da helt vildt, så hurtigt det går!
SvarSlet