En dejlig dag

idste gang jeg var på Herlev station blev der bygget. Nu er byggeriet færdigt og de gladeste farver lyste imod mig da jeg nåede op til perronen.

Skønt at blive budt velkommen af sådan et farveorgie, der nok kan lyse op på en gråvejrsdag.

Det var nu ikke nødvendigt i går, for selvom vinden var kold, skinnede solen hyggeligt frem mellem skyerne og fik de glade farver til at gløde endnu mere.




Fremme i Frederikssund gik snakken, før vi kastede os over det egentlige – syningen. Bettina manglede foer til en taske.. eller fem.. og vidste i virkeligheden godt hvordan den skulle skæres. Jeg havde taget blomster med i den sekskantede form og mens symaskinen snurrede syede jeg sting efter sting til de første tre blomster, der senere gerne skulle blive en hel eng af sommer og hygge.

Når jeg ikke dertil er der allerede grundlag for en grydelap eller to.

Om stingene er af den rigtige art er jeg ikke helt sikker på, men det hænger sammen så jeg fortsætter nok i samme stil. At forarbejdet tog så lang tid i forhold til selve sammensyningen burde nok ikke have kommet bag på mig – men det gjorde det.

Jeg har læst et sted, at der findes en limstift, der kan hjælpe lidt på tempoet i forhold til foldning og fastholdelse omkring de udstandsede papskiver – har nogen erfaring med om det kan betale sig?




Midt i det hele stod symaskinen af – Puff sagde det, mens røg stod op af maskinhuset. Det stoppede dog ikke snakken og jeg håber den står til at redde. På den anden side tog Bettina det ikke så tungt… der var ønsket om en ny.

Da cyklen og jeg endelig vendte mod stationen og turen hjem, overvejde jeg et kort øjeblik om ikke vi bare skulle fortsætte forbi stationen og hjemad.. men hoppede alligevel på toget.

Tak for en dejlig dag :)

Jeg er på vej

Tasken er pakket og jeg er klar til en dejlig dag i skønne kvinders selskab :)

Blomster fra en blomst

risk og rask – ingen tvivl om det!

Næppe var jeg nået ind ad døren før Tøsebarnet krævede hård valuta og målrettet satte kurs mod Centret og Maosko.

Maosko er nemlig lige nu og her et must, der ikke kan leves uden… Som i NU!

Veninden blev opsporet og Maosko blev fundet.

Hjemme igen, var de sidste kroner vredet og investeret i roser til mig, og mig alene.

Hun er en knop :)

 

 

 

 

 

 

 

 

Fingerhækling

a otte meter af det grønne og ca femten meter af det brune.

Mange meter fingerstrikket uldent garn, hvis oprindelse ingen kender.

Siden vasket i maskine sammen med håndklæder på varme grader.

Mange meter der krøb omkring en fjerdedel efter behandlingen i maskinen.

Hæklet over tre fingre med tomlen som hjælp og krog. Fint havde det også været med fire fingre, men mængden af garn rakte ikke.

Enderne syet sammen som løkker med sytråd og nål – så tykt garn er svært at hæfte på en pæn måde.

Ti stangmasker om en ring. Ti stangmasker oveni og endelig tolv stangmasker jævnt fordelt af det grønne.

Kan det mon blive en taske?

En taske med foer og fine lommer?

Omkring tyve kilometer

eg mangler det helt rigtige stof til kanten af Daniels tæppe.

Møgirriterende er det, for det må gerne blive færdigt, men ikke for enhver pris. Jeg har virkelig ledt – i samtlige forretninger med en mulighed for stofsalg, men uden at have fundet det helt rigtige, der kan kombinere det maskuline med det feminine snit i et patchworkarbejde.

Mit sidste bud var Stof & Stil i Roskilde. Jeg har endda kigget i kataloget og fundet noget som nok kan gøre det. Ergo tog jeg afsted – det kunne nærmest ikke gå hurtigt nok.

Emilie er stadig hjemme, men hun er definitivt rask og klar til skole i morgen. I morges så hun dog stadig lidt sølle ud og klagede over ondt i maven. Det gik sjovt nok væk i takt med at hun fik noget at spise.

Med til Roskilde ville hun ikke – hellere blive hjemme med fjernkontrollen og adgang til computeren. Sådan skal det da være.

Min cykel er punkteret og mens Emilie har ligget syg, har jeg taget patent på hendes.. skal lige huske at sætte sadlen ned igen, inden hun skal afsted mod skole i morgen…

Med tanke på at komme hurtigere frem og tilbage mellem stationen og butikken tog jeg cyklen med og fik endnu engang konstateret at DSB-medarbejdere ikke har styr på egne produkter. Jeg havde et cykelklippekort, og mente nok det ville gælde hele vejen til Trekroner station, men spurgte lige for en sikkerheds skyld… Damen kunne så oplyse mig at kortet kun duer, der hvor S-toget kører… altså ikke fra Høje Tåstrup til Trekroner…

Hmm … Tænkte jeg og kiggede en ekstra gang på kortet, hvorpå der står at ét klip gælder i syv zoner, mens fem klip gælder over femogtredive zoner. Ydermere kan jeg få cyklen fra Esbjerg til Fanø, hvis jeg klipper to gange ekstra… Jeg har svært ved at finde en tur gennem S-togsnettet der dækker over femogtredive zoner.. for ikke at tale om en tur til Fanø.

Jeg besluttede kortet nok ville bringe cyklen helt til Trekroner uden problemer… der var ingen problemer…

 

 

 

 

 

 

 

Jeg fandt stof og elastik til de næste Emiliebukser samt et stykke til et ekstra par og overvejede hjemturen. Togene fra Trekroner mod Høje Tåstrup kører ikke særlig tit.. og hvor langt er der egentlig fra Stof & Stil til Høje Tåstrup? Med hjælp fra et par venlige damer, blev vi enige om at der er nok er omkring tolv kilometer.

Det er da ikke noget tænkte jeg og satte igang, i et ret adstadigt tempo – Emilies cykel er ikke bygget til racerkørsel, men rar at sidde på.. en halv time senere var jeg ikke træt af at cykle, så vi fortsatte – cyklen og jeg – mod Rødovre. En tur på ialt omkring tyve kilometer… ret hyggeligt.

 

 

 

 

 

 

 

Også selvom Roskildevej ikke er det mest sindsoprivende spændende rent synsmæssigt at kigge på, men det kan lade sig gøre at tage billeder mens man cykler – har jeg nu konstateret og den fine bygning ved Hedehusene har engang rummet en mejeri. Viadukterne blev noget mere moderne ind mod byen og samtidig forsvandt det landlige efterhånden som der blev mere og mere bebygget.

Det var en ret lækker tur.. måske jeg skulle tage den igen en anden gang :)

Min fjollede, skøre familie

eg har strikket mere garn – fingerstrik og efterfølgende filtning i maskinen.

Mens det lå til tørre på altanen, fik Anders vilde ideer og mente det ville fungere fint som rastahår. Emilie gloede på ham, som om det nu for alvor rablede, hvorefter han forklarede hende, at han synes det lignede slanger, og sådan nogle slanger helt sikkert ville foretrække at ligge ovenpå nogens hovede.

Senere gik Emilie amok blandt resterne fra bukserne, jeg klippede tidligere på dagen.. og lavede et par sko, der muligvis ikke ville kunne holde særlig længe, med helt sikkert var unikke.

Jo – vi er fjollede, men andet ville være alt for trist :)

Hurtige haremsbukser

uren til Lyngby i går, gik også forbi Stof2000 og et hurtigt kig efter egnet stof til det buksemønster, jeg var faldet over og Emilie havde godkendt.

Efter vask og tørring blev saksen i dag sat i, og kort tid efter kunne de tages på. Den øverste kant, der efter planen skulle kunne holde sig selv, virkede ikke helt efter hensigten og efter først at have taget en del af omkredsen, besluttede jeg mig for elastik, mens Tøsebarnet bad om bindebånd.

Hun fik retten til at bestemme og endte med at mene elastik måske havde været bedre. Ikke noget problem, for der er stof nok til et par eller to mere, og næste gang følger der elastik med, fra start.

De fungerer fint, også selvom jeg sprang hurtigt hen over det med presning og strygejern – og helt undlod… de skal bare skylles op en enkelt gang, så ses det ikke længere.

Tøsebarnet er glad og ikke længere så snottet… så morgendagens ekvipering er også klaret. Mon ikke der kan ryge et par stykker mere igennem maskineriet i morgen…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ud af huset

  Lyngby ligger en dejlig butik med masser af stof. I løbet af den sidste tid har jeg ude omkring set det ene sekskantede håndsyede patchworkprojekt efter det andet.

Nogen projekter har jeg set, ved at følge link efter link og andre er dukket op af det blå, uden jeg kan huske hvor. Helt sikkert er det, at jeg så noget hos Rappedikke og hvor gerne jeg end vil vise andre steder, kan jeg helt ærligt ikke hverken huske eller finde dem igen.

Under alle omstændigheder er jeg blevet inspireret, eller måske er jeg blevet forhekset. Uanset hvad hvirvler mine tanker om at jeg vil og jeg kan .. også selvom det er mange år siden jeg har lavet et større håndsyet projekt.

jeg havde besluttet at turen skulle gå til Lyngby i dag, både for at finde lidt stof at starte ud med, men også for at købe udskårne papsekskanter – for nogen gange er det en god ide at springe over hvor gærdet er lavest.

Men ak, Emilie er syg – sådan noget med snot i hele hovedet og en smule feber. Jeg har et eller andet sted ventet på det, for Tøsebarnet tror det er sommer og, de sammme omkvæd om at tage mere tøj på har lydt gennem de sidste uger. Af samme grund har jeg egnetlig ikke den store medlidenhed med hende – vil hun ikke lytte, må hun lære.

Så jeg tog afsted, lovede at skynde mig alt hvad jeg kunne, og efterlod hende med frisklavet the, dyne og sofaliggende foran fjernsynet – for nok kan man have regler om begrænset fjernsynskiggeri … men nogle gange er regler til at bøjes.

Jeg nåede frem, fandt stoffer i afstemte farver og måtte spørge om hvor langt det mon ville række. For nok kan jeg udregne mål til en kjole, jakke eller bukser, men patchwork… der er jo sindsygt meget sømrum… og selvfølgelig kan jeg ikke starte ud med et mindre projekt – skal jeg så skal jeg, og så må jeg gå hele vejen.. vi kan sagtens bruge et tæppe mere.

Damen mente jeg havde til et halvt – jeg troede der var til meget mindre, men det er fint med mig, så er der til en start og jeg har ikke travlt…. det kan selvfølgelig også være jeg ender med en lille pung eller en nålepude, men lige nu er tanken et helt tæppe af en fornuftig størrelse.

Hjemme igen gider Tøsebarnet ikke være syg, men har det ellers fint og lige om lidt er jeg nødt til at køre igen, for Anders er på arbjede og har glemt noget, han ikke kan undvære. Det er helt okey med mig .. vejret er skønt og jeg tager gerne en tur på cyklen.

Så kan der samtidig fyldes op med alt det et sygt Tøsebarn ikke kan undvære.

Fredag og ferie

et er fredag og på sin vis også ferie. Jeg glemmer det bare hele tiden.

De sidste to feriedage skal afholdes inden ferieåret udløber og selvom jeg sikkert godt kunne skyde dem til engang i løbet af de næste måneder, så min chef helst de blev formøblet nu.. specielt med tanke på alle de afspadseringstimer jeg også har til gode.

Så jeg pegede på et dage, der passede med resten af kalenderen og har nu pludselig mandag og tirsdag uden arbejde. Jeg glememr det bare – nåede lige at komme i tanke om det, inden døren lukkede og jeg sagde farvel for i dag – huskede lige at sige: vi ses engang på onsdag.

Men lige nu er det weekend, og der skal hygges med Tøsebarnet. Ungersvendener draget til Sønderjylland og kammeratbesøg på en skole for utilpassede unge. Besøg hos en kammerat han indtil fjerde klasse delte klasselokale, –kammerater og –lærer med, og siden har holdt fast på, selvom det ind imellem har været svært, når den anden ikke helt fungerer efter reglerne.

Jeg tager hatten af for ham, tager hatten af for at han ikke bare fulgte strømmen og kiggede den anden vej, når kammeraten ikke forstod eller kunne kapere den gængse måde at fungere på. En snak med kammeratens mor i aftes satte aftaler for weekenden og Ungersvenden drog alene ud i verden og mod områder af landet, der godt kan give sådan en Københavnersnude besvær med kommunikationen.

Jeg er sikker på de får en fantastisk weekend og skulle han en anden gang få lystt til at tage på besøg, er der allerede åbent for at det kan lade sig gøre.

Så weekenden står i Tøsebarnets tegn .. men også noget med noget stof sniger sig indenom.. jeg har en voldsom trang til stofbutikker, men hun tager gladeligt med, specielt da jeg luftede tanken om et par bukser i endes størrelse.. for hun trænger og jeg har fundet et mønster, jeg er nødt til at prøve af.

Mandag og tirsdag er helt mine egne og lige nu er tirsdagen allerede reserveret til hygge , syning og strik – for ikke at tale om snak og dejlige oplevelser – sammen med et par fantastike kvinder.. Uhm jeg glæder mig.