Down the rabbithole

 

Den 31. december 2018 hæklede jeg 302 luftmasker, og dermed var starten gået til et tæppe, der tog noget nær seks et halvt år at færdiggøre.

Der er ingen tvivl om at langsommeligheden også handlede om, at det lå stille i meget lange perioder. Men jeg arbejdede på det hvert år. Som regel lige efter nytår. Ikke sådan specielt planlagt, det var bare som om at lige efter nytår var der plads til det. Som månederne gik, blev pladsen fyldt op af noget andet, og tæppet fandt sig i at ligge stille. 

Jeg havde et dogme, da jeg slog op. Hele tæppet skulle hækles af håndfarvede strømpegarnsrester fra strømper jeg havde strikket. Det var meget håndfarvet strømpegarn. I de fleste år strikkede jeg også en del strømper hvert år. Det var faktisk kun det sidste år, det ikke blev til så meget, med en følge af knap så meget restegarn til tæppet. 

Jeg har glemt hvad hun hedder. Men jeg havde set et fantastisk smukt tæppe på Instagram, stadig undervejs. Også af håndfarvede rester, men muligvis ikke selvgenererede. Det var det, der fik mig i gang. At jeg brugte en forholdsvis lille nål - 3 mm - gjorde også sit til at det tog tid. 

Nu er det færdigt. Har været færdigt et stykke tid. Jeg har brugt det, men det har ikke været koldt nok. Til gengæld er jeg sikker på at det bliver dejligt hen over vinteren. 

Design: Jeg gik ud fra Attic24s opslag til et hæklet Granny Stripe tæppe. Jeg kan ikke huske hvilken nål Lucy foreslår at bruge. Jeg tror bare jeg tog en beslutning.

Jeg har en fornemmelse af at siden så anderledes ud, for seks år siden. Det er vist ikke umuligt. Opdateringer findes. 

Garn: Dogmet var rester af håndfarvet strømpegarn, jeg havde strikket strømper af. Jeg brugte ikke alle de rester jeg akkumulerede hen over årene. Der var farver jeg ikke ville have med i tæppet. 

Det eneste garn i tæppet, der ikke er en rest er kanten. Jeg købte et nøgle strømpegarn fra Sysleriget til kanten, da jeg nåede så langt. Jeg havde ikke noget liggende, som jeg synes passede, og jeg var ret sikker på at en rest ikke ville kunne skabe en kant alene. 

Jeg nåede at bruge restegarn fra 65 par strømper. Eller det vil sige, jeg tror to af dem var vanter. 

Der gik 1470 gram til hele tæppet. De 49 gram er kanten.

Hæklenål: Jeg hæklede hele tæppet på en hæklenål nummer 3. 

Størrelse: Det færdige tæppe måler cirka 135 x 178 centimeter. 

Jeg synes det har en god størrelse. 

Bemærkninger: Jeg hælkede frem og tilbage i oldemorrækker. Tre stangmasker i grupper mellem de underliggende tre stangmasker. Jeg undlod luftmasken der godt kunne have været mellem. 

Hver række er af et garn. Jeg skiftede garn i kanten, med en magisk knude. Cirka halvvejs begyndte jeg at forstærke knuden med en dråbe tekstillim, jeg masserede ind i knuden, inden jeg hæklede videre. Det gjorde jeg dels fordi, jeg oplevede en knude gå op. Dels fordi The crazy Sock Lady fortalte at det gør hun, og jeg synes det lød smart. 

Knuderne bliver hårde, når der er lim på, men de er stort set gemt i kanten hele vejen rundt. 

Jeg startede med en del farver, og tilføjede undervejs nye, når nye strømper var strikkede. Det betyder at der er en farveprogression hen over tæppet, hvor nogen farver forsvinder og nye dukker op. 

Jeg havde en nogenlunde plan for hvor mange rækker jeg skulle hækle, for at få et tæppe i en fornuftig størrelse. Den plan viste sig at holde til det sidste. 

Kanten hæklede jeg rundt. Den består af to omgange. Den første omgang er en gentagelse af oldemormønstret, mens den anden omgang er en stangmaske i hver stangmaske. 

Jeg valgte at at hækle oldemormønstret i første omgang af kanten, fordi de lodrette sider af tæppet gjorde det lettere at få til at hænge sammen. Jeg hæklede en gruppe stangmasker i hver anden række på siderne af tæppet. I top og bund, gentog jeg bare det allerede etablerede mønster. 

Det er som sagt blevet et ret lækkert tæppe.

Vil du se flere billeder af tæppet, kan de ses på Ravelry.