torsdag den 4. august 2011

Ferietid


Jeg holder meget af ferietiden i SFO’en. Jeg holder af at der er tid, tid til fordybelse, tid til snak, tid til at spille med det samme barn i flere timer og tid til at få gjort rent bord, vaske ned og komme i bund med det hverdagen ikke altid har plads til.


Malmø juli 2011


Ferietiden byder også på flere arbejdstimer. Når skolen har lukket, har vi åbent. De ekstra timer kompenseres andetsteds, og når først jeg er af sted, er det ikke noget problem at være der en time eller to mere end normalt.

Alligevel bryder ferietiden med min daglige rytme. Der er ikke tid til ret meget inden, ej heller efter. Den tid der er tilbage bruges på andet end computeren, og jeg se på mit antal af indlæg, at ferietiden betyder mindre tid til bloggen. Det er lidt sjovt.

I aften kommer tøserne og strikker. Vi har aftalt at rykke udenfor og jeg glæder mig. Ting skal nås inden jeg skal afsted og andre ting skal nås, når jeg kommer hjem. Mens jeg drønede rundt, var ved at skulle ud af døren og slet ikke synes jeg havde nået nok, tikkede en sms ind, at der er næsten ingen børn, jeg kan tage den med ro, og give mig selv endnu en time, inden tiden for afgang.

Det er guld værd. Gode kolleger, der passer på hinanden, er også guld værd.

Nu nåede jeg det hele, og har endda tid tilbage.

Jeg kan lige nå en enkelt pind eller to…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar