onsdag den 6. januar 2021

2020

 

Selvom 2020 på mange måder ikke er et mindeværdigt år, og for mange et år, der bare skal glemmes, ser jeg tilbage på et år, der lærte mig en masse, og som gav nærvær en helt anden opmærksomhed.

Til trods for at vi ikke måtte kramme og at vi skulle holde afstand, synes jeg på mange måder at jeg blev tættere med de tætte. De nære. Familie og kolleger. 

Oscar voksede og dengang vi ikke måtte ses i hinandens hjem, voksede også en ny måde at være sammen. En skøn måde at være sammen, som måske lige nu står for at skulle findes frem igen. Det vil tiden vise. 

Jeg voksede i mit arbejde. AMR-rollen blev for alvor slået fast, og da corona slog til på skolen, lærte jeg en masse om arbejdsskader og føler mig brugt på en anden og bedre måde end jeg tidligere har været. I starten af året fik jeg muligheden for at agere praktikvejleder. Det gider jeg godt prøve igen. Teams blev en helt naturlig del af at netværke og holde møder. Jeg synes stadig ikke det er fantastisk, men må anerkende at det er en mødestruktur der er mere brugbar end forventet. 

I skolen trådte jeg over grænser, da jeg først måtte se i øjnene at drømmen om at være blandt de store er endegyldig slut, og tredje klasse er langt mere spændende end forventet. Udfordringen omkring håndværk og design er jeg stadig en smule høj over at have fået, og selvom jeg stadig mangler et maskinkursus, en udfordring som bare vokser. (Det der maskinkursus har jeg vilje skudt til det igen er tilrådeligt at tage ud blandt fremmede. Jeg krydser fingre for, at det vil være inden sommerferien, for i virkeligheden kan behovet for det snildt gemmes til næste skoleår)

Året var også et år, hvor mange af de mennesker jeg holder utrolig meget af, har været pakket væk. Jeg ved vi ses igen, og glæder mig over at tid i eget selskab er noget jeg er god til. Jeg synes ikke det har været svært at være alene. 

På den anden side, har jeg været på arbejde - mellem andre. Det har ikke været alle forundt.

Jeg glæder mig til at se hvad 2021 bringer. Jeg vælger at se håbet og lyset og tro på fremtiden.


Januar er uendelig længe siden. Det føles som i en anden tid. Dengang vi så hinanden, samledes i familien, holdt forældrearrangementer, gik til frisøren (jeg er ikke blevet klippet siden) og dansede zumba.
Karklude til min fætter, Randis æblekage til familietræf, Oscar-aften, Naturen, Starten på sweaterspind, Naturen, Scéal Grá, Bøger og masker, Rose og juletæppet.


Februar var knus, kram, ansættelsessamtaler, Daniels fødselsdag og vinterferie. Vi tog til Berlin, Emilie tog til USA og vi havde ingen anelse om hvad der ventede os.
Et slags farvel til Lotte, Bøger og masker, Oscar efter overnatning, Woodland Walk Socks, En pludselig haglbyge, Berlin, Oscar-aften, Tempelhof, Rigsdagen.


Marts var ny virus, lockdown, aflysning af alting, et mavetilfælde, en ufrivillig strikkepause, bekymring for tøserne i USA og aflastning af Oscar.
Zweig cardigan, Blå og brun spinding til min mor, Oscar-leg, langs sporene i Stenløse, Naturen, Puslespil og pas-på-håndled, den sidste Oscar-aften i lang tid, Fingerløs børnevarme, Endelig kom hun hjem.


April var nødundervisning, nødpasning og nye måder at være sammen. De virtuelle møder og sammenkomster satte ind, jeg legede ude med Oscar og tog til Kagsmosen med min mor.
Oscar og Oldemor, Bob og Olga, Ruusujuuri, Leg med ler, Broderet kærlighed, Sweaterspindet vokser, Fidelio socks, Bøger og masker, Oscar-leg.


Maj var et gensyn med Rose, skolehave, masser af skoletimer og begyndelse på et væveeventyr. Emilie begyndte at brodere og vi genoptog Oscar-aftenerne på Amalies fødselsdag.
Hinterland Dress, Færdigt sweaterspind, Rose, væven, Oscar-leg, Lovenote, Sunday Sweater, Bål på Byggeren, Emilie broderer.


Juni var sol, varme og fødselsdag i det grønne. Oscar fik min frisørtid, planlægningen af det kommende skoleår begyndte og vi genoplivede fysiske møder, holdt sommerafslutning på fodboldbanen og yndlingsfamilien kom helt fra Aarhus til udendørs hygge.
Rose, Nyt spind - igen nok til en sweater, Oscar-leg, Det hæklede restetæppe, Kentucky, Uld på væven, Oscar-aften, bøger og masker, fødselsdag i det grønne.

Juli var sommer, ferie, sommerhus og ture med ferieramte børn. 
Sagnlandet Lejre, Naturlegepladsen, Liseleje Strand, Naturen, Starten på en kurv, Asserbo Slotsruin, Fødderne i vand, På cykel langs nordkysten, En lilla Stegosaurus.


August var stadig varm, de sidste sommerferieture, aflysning af barnedåb og garnuniverser, Oscar fyldte 2 år, Rose 3 år, vi fandt ud af at mødes til kollegial hygge og grillhytten stod endelig færdig. 
Grillhytten, Garderhøj Fortet, Oscar-aften, Brise, Skolehaverne, En barnedåbsbunke, Et lyserødt næsehorn, På tur i nærområdet, Får på volden.


September indtog vi for alvor grillhytten, vi tog på Frilandsmuseet, nye klasser betød forældremøder, der var APV og tandlægebesøg og endelig smedekurset.
Rose, Oscar-aften, På Frilandsmuseet, Smedekursus, Bøger og masker, Smykker af hesteskosøm, Oscar, Naturen, Selfie.


Oktober var efterårsferie med fuld knald på rengøringen, Halloweenfest, ecoprint med den ene tredjeklasse over bål, borgmesterbesøg, tur til Heerupmusee, vigik ud og spiste kollegialt sammen, mens Yndlingsfamilien endnu en gang kom forbi til udendørs komsammen.
Hue til mor, Aftenudsigt, Leg med rokken, Laura Socks, Hænger du fast?, Blåt sweaterspind, Den færdige håndspundne cardigan, Halloween, Magnolia.


November blev skolen ramt af corona, alt gik stærk, alt var hektisk, samtidig spandt jeg videre, legede med syrefarver og pakkede adventsgaver og - overraskelser. Årets nissehue så dagens lys og vi julehyggede i det fri.
Advent i forhallen, Tern på væven, Nissehue og familiehygge i grillhytten, Syrefarveleg, Torsdagsbål, adventskopper, Bøger og masker, Årets sidste spind, Babuska dukker


December lagde op til en jul, der føltes langt væk i det triste grå vejr. Igen blev børn sendt hjem og Klubben blev tom. Vi holdt jul herhjemme, savede nisser og lavede sjov i forhallen.
Oscar, Laura Socks til Emilie, Juleaften, Lyserødt til Rose, Nisser i håndværk og design, Slipstravaganza, En forsovet hund, Mere bål, Oscar efter overnatning.




2 kommentarer:

  1. Det har været et dejligt år. Bare meget anderledes! Virkelig fine billeder du har.

    SvarSlet