tirsdag den 17. marts 2020
Hjemmeeeee
Hun kom hjem i går.
Speedsnakkende, overgearet og overtræt efter mere end et døgn hjem.
De endte med at tage sagen i egen hånd. Ambassaden ville gerne snakke med dem, men kunne umiddelbart ikke andet end henvise til flyselskabet - som ikke tog telefonen. Rejseforsikringen ville ingenting, og troede dem faktisk ikke, da de fortalte at udenrigsministeriet ville have alle hjem - manden i den anden ende måtte google, inden han gav efter. Og kunne stadig ikke hjælpe.
Det er flere dage siden.
Dengang de endnu var et sted mellem Charleston og Washington DC.
Fremme i Washington bearbejdede de nummeret til flyselskabet igen og igen, inden de forsøgte med biludlejningen. Bilen skulle oprindeligt afleveres i New York. Det tog også tid, men det lykkedes, selvfølgelig kunne den afleveres andetsteds.
Endelig fik de fat i nye billetter og fløj fra Dulles International Airport via Amsterdam hjem. De oplevede heldigvis ikke de afsindige køer og sammenpressede menneskemængder, der er billeder af allevegne. Det var vist kun den anden vej - dem der skulle ind i landet.
De har haft en fed tur, at de måtte opgive New York er vist godt det samme. Der er næppe meget at opleve. Lige nu.
Men de nåede en rundtur i Washington.
At vide hun er i Danmark er en god fornemmelse.
Også selvom vi undværer knus den næste tid.
Og hun i øvrigt er forsvundet ind til kæresten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er det godt at have hende hjemme igen. Og skøn og glad ser hun ud :-)
SvarSletDet er så godt Lene, og de har haft en skøn tur :)
SletDet må være en meget stor lettelse at vide hende sikkert hjemme igen.
SvarSletDet er noget af det, der berører mig i denne situation: At jeg er så langt væk fra Charlotte og børnene.
Ellen, det er det :)
SletSelvom vi skal holde afstand, er det rart at have hinanden tæt på, jeg føler med dig.