Fingerløs varme til små fingre

Oscar gider ikke vanter. Han skal kunne bruge sine hænder. Sådan er det vist tit med små børn.





Inspireret af Gitte, strikkede jeg et par fingerløse vanter til ham. Han fik dem på, dengang for længe, længe siden, inden alting blev ganske anderledes, da jeg hentede, passede og han overnattede.

Han beholdt dem på hele vejen hjem, og kunne snildt spise en figenstang siddende i klapvognen.

Da vi gik mod vuggestuen dagen derpå, rakte han selv hænderne frem, da jeg fandt dem frem sammen med overtøjet. Alting tydede på, at dem gad han godt.

Jeg tænkte at et par sikkert hurtigt kunne blive våde, beskidte eller på anden måde trænge til at blive skiftet ud, så jeg strikkede et par stykker mere.

Da vi var ude og gå i går havde han dem stadig på, og synes tydeligvis de er fine og fungerer efter alle kunstens regler.





Jeg lagde de to ekstra par i klapvognens kurv, og mente at Daniel hellere må lade dem ligge et par dage, inden de rører ved dem.

Daniel mente også at ekstra par kunne være en rigtig god ide.











Design: Babelfeesh African Flower Crochet Pattern af Lone Kjeldsen.


Garn: Kauni i to forskellige blå og Pernilla Dark Chokolate.

Hver par vejer cirka 12 gram.


Pinde: 3½ mm - strømpepinde, for så småt var det ganske simpelt nemmest.


Størrelse: Meget lille - cirka to år.





Bemærkninger: Som Gitte slog jeg 28 masker op, og rettede opskriften lidt til undervejs.

Det første par strikkede jeg udelukkende rib, de to efterfølgende (som jeg af gode grunde ikke ved hvordan sidder) strikkede jeg glat - med ribkanter.

På det første par slog jeg op og lukkede af med italiensk aflukning. Det er meget pænt, men noget rod at sidde med på så små ting - specielt tomlen, så de efterfølgende slog jeg helt normalt op og lukkede helt normalt af.

Meget mere er der ikke at sig om dem. Andet end: det gik stærkt.


Har du lyst til at se flere billeder af vanterne, kan de ses lige her på Ravelry.