Berlin-Tempelhof

Nærmest midt i Berlin ligger en enorm park. Tempelhofer Feld.





Parken - eller det rekreative grønne område er en lille smule større end Central Park i New York - hvis det giver et billede af størrelsen.

Inden området i 2008 blev det rekreative område det er i dag, var der en lufthavn på stedet. En lufthavn, der har en spændende historie, som ikke kun handler om at ligge midt i en by.

Oprindelig tilhørte området Tempelridderne - og lå sikkert langt fra noget, der lignede en by. Navnet fører også tilbage til Tempelridderne. Området har siden været underlagt militæret på en eller anden måde.

Der har været hospital for faldne soldater, gravpladser, hestevæddeløb, tivoli og sågar fodboldtræning på området. Fra 1720 og frem til første verdenskrig brugt som exercer- og paradeplads for først Prøjserne, senere formentlig andre tyske militærafdelinger. Allerede dengang er området opført som Tempelhofer Feld på gamle kort.





I flyvingens barndom gav pladsen også grundlag for opvisninger af blandt andet Orville Wright, der sammen med sin bror byggede det første succesfulde motordrevne fly.

I 1923 blev området udråbt til kommende lufthavn. I 1926 grundlagdes Luft Hansa på stedet og i 1927 blev den første terminal bygget. Allerede den første terminal var banebrydende for lufthavne og  var den første af sin art med en underjordisk jernbane. Lufthavnen blev hurtigt en af Verdens travleste lufthavne og lige inden første Verdenskrig havde den sine velmagtsdage.

Da Hitler overtog magten i Tyskland og drømte om det tredie rige med snorlige vejsystemer og ørne overalt, blev en ny terminal bygget. Det tog ti år at bygge den nye terminal, der er blevet kaldt moderen til alle lufthavne og havde mange nye funktioner.

Terminalen blev aldrig færdigbygget.. Fordi.. Anden Verdenskrig. Men den fungerede som lufthavn. Terminalen havde store hangarer og var den første, der med overdækning betød at passagerne kunne komme tørskoet fra luft til land i al slags vejr. På et tidspunkt var lufthavnsbygningen blandt de tyve største på verdensplan. Som kontrast havde lufthavnen den mindste toldfrie butik.

Også her kommer ørnen ind, for set oppefra har terminalen, med sine lange buede arme, form som en ørn i glidende flugt over himlen.





I løbet af krigen blev lufthavnen lukket for civil trafik. Nogle af de store hangarer blev brugt til at bygge Luftwaffes fly, der færdige blev fløjet derfra, men derudover blev lufthavnen ikke brugt. Kun til nødlandinger.

I slutningen af krigen blev der givet ordrer til at destruere terminalerne, men ordren blev ikke udført. En del af bygningerne blev bombet, en del blev oversvømmet, men som sådan overlevede bygningerne.

I delingen af Berlin overtog de allierede området og i de første svære år af den kolde krig blev Tempelhof brugt i en luftkorridor, der fløj fornødenheder ind til indbyggerne af den vestlige del af Berlin. Det var farligt at flyve ind over Østtyskland og senere blev der etableret andre forsyningsruter.

Lufthavnen var stadig militært område og frem til mures fald blev den brugt som en vigtig militære base fra amerikanerne.

I løbet af efterkrigstiden blev der igen fløjet civile passagerer til Berlin-Tempelhof og først i 2008 blev lufthavnen nedlagt. På det tidspunkt blev der stort set kun fløjet indenrigs og til de nærmeste lande.







I nutiden er terminalbygningerne vist stadigt militært område. Der er i hvert fald godt hegnet ind. Det er muligt at komme på guidede ture i byningerne, og det kunne sikkert være spændende. Vi var trætte, havde ikke overskud til mere end et kig udefra, og jeg ved ikke hvorfor jeg synes det var en fantastisk ide at bruge det sidste dagslys i eftermiddags til at gå hen over de gamle landingsbaner.

Måske fordi solen pludselig skinnede.

På området som er meget bart er de gamle landings- og taxibaner stadig intakte. Bygget af store asfaltblogge, på samme måde som autobanen blev bygget i mellemkrigsårene. Mellem hippikolonihaver, agilitybane til hunde og grillpladser til fri afbenyttelse er opstået områder med træer, der danner baggrund for et rigt fugleliv.

Det første lange stykke mødte vi ikke mange. Et par cyklister og så ham der vist trænede til hurtigløb på cykel. Han havde musik med, som sikkert gav ham ekstra styrke. Han kørte stærkt og han nåede at overhale os et par gange.





Vi nåede aldrig ud på midten, men fulgte den buede nordlige taxibane, der slutteligt førte os til landingsbanen og et lidt mere befolket område. Løbere dukkede op sammen med flere cyklister. Hundeluftere, forældre og børn gjorde deres entre, og mens vi kunne se mørke skyer i horisonten, var der stadig langt til udgangen.

Lige inden vi gik ud af et område, der har så meget historie, og tydeligvis bliver brugt - også på kolde dage, dukkede en regnbue op, samtidig var lyset helt specielt og meget mærkeligt. Vi havde stadig et par kilometer hjem, nød synet og håbede at nå hjem inden regnen for alvor satte ind.





Det gjorde vi ikke. Ikke længe efter vi havde forladt den gamle lufthavn lød et vældigt brag, og vi satte farten yderligere op. femhundrede meter længere fremme begyndte det at dryppe. Dryppene blev meget hurtigt til regulære hagl.

En voldsom byge satte ind. Haglene var ikke store, men der var mange. De lagde sig på kanten af mine sko, gled ned langs anklen og inden længe havde jeg følelsen af at gå på hagl - inde i skoene.

Anders var bedre stillet. han bukser gå ud over skoene, og lod haglede drysse af. Mig derimod - strømpebukser i gummisko i haglvejr... ikke en god ide.

Hjemme er skoene lagt til tørre på radiatoren og jeg er glad for at have set stedet.


Det var ret specielt at få lov at gå på de gamle landingsbaner.


Temmelig mange af oplysningerne er fundet på wikipedia.