fredag den 21. februar 2020
På toppen af Rigsdagen
Tredie gang er lykkens gang.
Første gang vi var i Berlin, overvejede vi end ikke tanken om at skulle til tops i Rigsdagen. Vi så bygningen udefra, på afstand og tæt ved, men havde egentlig ikke nogen planer om at skulle ind.
Først hjemme, gik det op for os, at kuplen er mulig at besøge, og at det kunne være spændende.
Anden gang vi tog til Berlin overvejede vi. Vi vidste godt, at adgangen krævede ansøgning i mange eksemplarer og at sikkerhedstjek hører til dagsordnen. Vi planlagde ikke hjemmefra, men var forbi, så køen - som var overvældende lang - og opgav på stedet. Gad ikke engang forsøge med en ansøgning.
Men denne gang - tredie gang - besluttede vi at nu skulle det være. I undersøgelsen af hvordan det helt eksakt fungerer, gik det op for mig at der ligger en restaurant - eller snarere cafe - på toppen af bygningen, og med adgang til cafeen, er der også adgang til kuplen og synet ud over byen.
Vi besluttede os for morgenmad, som flere steder står beskrevet som et rigtig godt bud på sådan noget. Klokken ni i morges var vi klar, køen var forsvindende lille, vi stod opført på de rigtige lister og kom glat gennem sikkerhedstjekket, der ud over fremvisning af pas der er en lufthavn værdig, med scanning af tasker og overtøj gennem en maskine og håndholdt scanning af resten af gæsten.
Anders havde glemt at bæltespændet kunne slå ud, og var lige ved at forklare at hans albue er fuld af metal efter et crash på cykel for mange år siden. Dengang han var ung og kunne det hele.
Fra sikkerhedstjekket skulle vi vente på, i samlet gruppe, at blive fulgt op til den borglignende bygning, hvor ingen bare får lov at gå ind. Næ nej, her venter en sluse betjent af sikkerhedsfolk. Fra bygningens foyer er adgang til toppen via en betjent elevator, der kører hurtigt. Hele dagen op og ned, samme dame - jeg er ikke sikker på jeg ville føle mig udfordret af mit arbejde, hvis det var mig.
Oppe fandt vi restauranten, blev bænket med udsigt mod fjernsynstårnet, og valgte en anretning med masser af æg, det sjoveste brød og en ret lækker røget skinke. Det var ikke billigt, men adressen betyder selvfølgelig en del. Vi vidste det godt, men havde nok forventet lidt mere. Lidt mere lækkerhedsfaktor, lidt mere noget - i stedet for oplevelsen af lidt for meget profit i forhold til kundepleje.
Vi blev mætte. Det var vel egentlig det vigtigste. Og gik turen rundt, både på taget og i kuplen, som giver et godt vue ud over byen, men som med sine glasruder ikke er det bedste til fotografering. Det måtte ske på tagniveau.
Jeg tænker i øvrigt at flagningen på halv henviser til den skudepisode, som jeg ved et tilfælde så på instagram i morges. Det er ikke noget vi ellers mærker i byen.
Får du lyst til samme oplevelse kan du finde Käfer her og søge om reservering her. Har du reserveret bord, som i øvrigt kræver en mellemregning med anførsel af hvem og fødselsdatoer, giver det hele adgangen også til kuplen.
Vil du kun op på taget og kuplen, søges adgangen her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Holddaop, det er flot - det minder lidt om en indvendig og omvendt version af Skovtårnet, som Gisselfeld Gods har opført.
SvarSletJeg var nok også blevet en anelse skuffet over den mad, men som du siger, var den trods alt ikke det primære.
Ellen, jeg vil så gerne op i skovtårnet. Det sker nok en dag, og indtil da har jeg det til gode. Kuplen over Rigsdagsbygningen, var bestemt turen værd, og vi brude nok have forudset at et spisested i umiddelbar nærhed af en turistattraktion ikke har helt den standart vi gerne vil have :)
Slet