Genopfrisket tatoo

Dagens vigtigste opgave gjaldt en tur ud til skolen - hvor det i øvrigt lykkedes mig at slå alarmen til, så vagten dukkede op.





Af en eller anden grund bimler den ikke i øjeblikket, så jeg vidste ikke at den gik i gang, men jeg ved nu, at det er væsentligt at sørge for at døre er helt lukkede, før alarmen slåes til igen. Jeg havde for travlt...

Havde den bimlet, kunne jeg have ringet og han havde ikke behøvet dukke op. På den anden side, virkede det som om, han ikke havde andet at lave.

At jeg fik alarmen til at hyle - hos vagtkorpset - var udelukkende fordi jeg forsøgte at gøre en god gerning. Da jeg parkerede cyklen kunne jeg nemlig konstatere at nok var vinduet på skolelederens kontor lukket til, men det var ikke låst. Der er alligevel en del alarmer at slå fra - og siden til - inden man kommer via hoveddøren til kontoret. Men nu er vinduet både lukket og låst og vagten var temmelig snakkesaglig.





Den egentlige opgave på skolen handlede om overlevelse. Eller i hvert fald fodring. Dengang vi fik sneglene, havde vi den med hjem på skift i ferierne. Nu bliver de bare hvor de er, og vi kommer til dem. Jeg har vagten i påskeferien, og har været forbi cirka hver anden dag.

I dag fik de ekstra salat og ingen agurk, så kan de godt klare sig til tirsdag, hvor forberedelse til skoleåbningen betyder at jeg skal møde ind. De første bulletiner om børn, der ikke skal i SFO er begyndt at løbe ind. Vi regner med at en del vil gå hjem, og der skal vistnok meldes til, og som udgangspunkt skal SFOen kun bruges, hvis der ikke er andre muligheder.

Jeg kunne også godt forestille mig et par børn, der hellere vil være hjemme, når det går op for dem at inde er forbudt og al SFO foregår udendørs. Vi har med succes haft Ude-SFO før. Det er godt at have erfaringer at trække på.







Inden jeg gik, fik Olga genopfrisket sin tatovering. Eller hun fik ny lak på skjoldet. Et hjerte af rød neglelak i den ene ende af det skjold, som snildt tåler det - det er jo nærmest en negl. Et hjerte der nu igen er øverst på skjoldet - sådan et drejer under udvoksning - og som igen giver os mulighed for at kende forskel på de to.

Og ja, vi kalder Olga hun og Bob han - vi ved godt de er ingenting og begge dele.

Børnene ved det også.





Jeg fik også vasket sengetøj. Og håndklæder. Og hængt sengetøjet til tørre udenfor.

Det dufter skønt nu.