Nu med væv

Nå, men vis mig et eller andet fiberrelateret og jeg vil være med (det gælder også tit andre håndværksting...). Under alle omstændigheder har jeg en følelse af, at jeg kaster mig over hvad som helst, og alting, lige for øjeblikket.







Jeg strikker først og fremmest. Det tror jeg aldrig, jeg holder op med, og det betyder at nogen ting tager længere tid, mange ting har plads, og mange ting rykker lidt frem og tilbage i baggrunden. Sådan er jeg.

Det med at spinde for eksempel. Jeg er vild med det, men det er vigtigere at strikke, så det tager tid. Og det er fint. Det er helt i orden med mig. Hvis jeg kan spinde nok til en sweater i løbet af et år, så må andre gerne gøre det på en måned. Det bliver nok aldrig mig.







Og nu til noget nyt. Fredag morgen ankom den endelig. Væven. Den omsiggribende bestilling, der har taget alt for lang tid. Som forsvandt, som resulterede i endeløse ensidige korrespondancer, som til tider så ud til at lykkes, og som til sidst endte med en refundering og en ny bestilling. Jeg endte med at bestille hos Skytten-Danmark, der sendte med det samme. Og altså betød at jeg fredag morgen inden arbejde, kunne konstatere at vores skruetrækkerpark har set bedre dage.

Jeg endte med at hente skruemaskinen, for ikke at ødelægge kærven på de sidste to skruer - der krævede ekstra krafter. Jeg endte også med at sige farvel til den samlede væv, for at gå på arbejde og ae den lidt, da jeg nåede hjem igen klokken alt for sent, efter længe savnet kollegial tøsehygge i Lottes have.

Som det gjorde godt!

Vi har aftalt at gøre det igen om fjorten dage.







Lørdag morgen sov jeg længe, men ikke længere end jeg lidt tung i hovedet, kunne nå at sætte trend op og væve de først tyve centimeter, inden en aftale med Sille og Rose. Kom Lelle, sagde Rose i en uendelighed, og så trillede vi med bolde, så legede vi med lego, gik tur med dukken, klippede og tegnede, spiste vandmelon og så Gurli Gris på YouTube.

Jeg vævede færdig, da jeg nåede hjem.

Pillede det hele af i morges.







Det er ikke så stort det første stykke væv - eller stof. Der er ganske sikkert også plads til forbedring. Men det var skønt at komme i gang.

Det kunne blive et tørklæde, men jeg har andre planer - mere om det senere.

Mens det første tørrer i solen, er næste plan klar - det skal der også nok komme mere om.

Det tager nok længere tid end en enkelt dag.