søndag den 30. oktober 2011

Swing


Jeg satte pindene i det nye garn allerede fredag aften. Ikke fordi jeg nåede særlig langt, men lidt har også ret.

Jeg har forelsket mig i Harlequin Swing Coat fra bogen Swing, Swagger, Drape som jeg har lånt på biblioteket. Jeg er rigtig meget i tvivl om den egentlig er mig, men den spøger nok til, at jeg startede op.


Swing


I første omgang handlede det om strikkeprøver. Som i flertal, for jeg havde lige behov for at strikke samme prøve mere end en gang. Og det selvom den valgte pind aldrig blev ændret..

Bagefter var det bare at gå i gang. Så det gjorde jeg, og valgte at springe let og elegant hen over det med at læse opskriften igennem. Jeg har nemlig helt styr på dominostrik. Jeg skrev speciale om det på seminariet, fandt selv på nye former, og mente mig derfor vældig kompetent inden for dominostrikken.

Det var heller ikke fordi mit første forsøg var forkert. Jeg havde bare ikke lige set det indbyggede mønster. Ved nærmere eftertanke blev jeg enig med mig selv om at nok ville være pænere at følge opskriften. Så jeg pillede op, strikkede endnu en firkant, blev i tvivl, pillede det hele op igen, satte mig foran computeren og rodede godt og grundigt efter en helt anden opskrift. Men fandt ingen.

For den spørger. Den der Herlequin. Så nu prøver jeg igen. Strikker ensfarvet og allerede flere ændringer er på vej. Måske bliver det godt, måske kommer jeg til at hade den. Jeg er virkelig meget i tvivl.

På den anden side er det også lidt sjovt; Jeg har strikket masser af dominostrik, men aldrig til mig selv. Det er vel egentlig på tide.


Swing

8 kommentarer:

  1. noiii sikke et arbejde og den bliver helt sikkert så flot :)

    SvarSlet
  2. Anne, jeg tror også den bliver rigtig flot... men gider jeg bruge den?

    SvarSlet
  3. tjaaa..det vil tiden jo vise ;)

    SvarSlet
  4. Hold da op - sikke et arbejde :)
    Den er flot - men også lidt "fin", synes jeg.

    SvarSlet
  5. Det kan jeg godt følge Helle. Jeg tror det er det "fine", der gør at jeg er i tvivl om jeg kommer til at bruge den :)

    SvarSlet
  6. Nøj, hvor jeg synes, at du strikker af smukt garn!

    Selv havde jeg vist ikke tålmodighed til et arbejde af den størrelse, men jeg er fuld af beundring over, at du har. :-)

    SvarSlet
  7. Tusind tak Erika. Jeg har vist altid kastet mig ud i de store projekter :)

    SvarSlet