Kalendertid

 

Jeg har som udgangspunkt altid haft en kalender. Det er bare ikke altid, jeg har brugt den. Kalenderbrugen har mildest talt gået temmelig meget op og ned. I øjeblikket er den oppe.

 

 

Ikke oppe som dengang jeg nærmest brugte den som dagbog. Men oppe som i nedfælding af aftaler. En fast plads i tasken. Og – har jeg nu kunne konstatere – en følelse af amputation, når jeg ikke lige ved, hvor den er. Ikke at jeg gik i panik. Mere undren. En smule leden, og en fornemmelse af, at den nok ikke var kommet i tasken, sidst den blev brugt til planlægning i Klubben. Ganske rigtigt, den lå på kontoret og ventede.

 

Selv i de perioder jeg har brugt kalenderen rigtig meget, har jeg aldrig været på forkant i forhold til en ny. Jeg har som regel manglet, når året gik på hæld, og stillet mig tilfreds med den foldeududgave for næste år, der sidder bagerst i de fleste kalendre. Foldeudkalenderen er allerede taget i brug i min nuværende.

 

Men nu er der sket noget nyt.

 

Jeg var forbi boghandlen i dag. Ikke for handle kalender. Det gjorde jeg så alligevel. Den udgave af 2012 jeg kom forbi, kunne jeg ikke lade ligge.

 

Så næste år kan bare komme an.

 

Tror du lige jeg føler mig tjekket.