På tur

Første gang jeg hørte om det årlige udsalg hos BC-Garn, var jeg toogtyve, gravid og næsten lige startet på seminariet. Jeg hørte om udsalget fra kvinder med strålende øjne, der fortalte om rigdomme i mængder, jeg slet ikke kunne forestille mig.

Den ene af ovennævnte var så blændet af garn og mulighederne, at hun slæbte hjem i mængder, der krævede mere end en affaldssæk, havde garn alle steder i sit hjem – selv på badeværelset - og i øvrigt senere åbnede en butik.

Det måtte være godt. Alligevel kom jeg aldrig til et af de årlige udsalg. Som årene gik, glemte jeg alt om udsalget, for der er langt til Kolding, når mobiliteten ligger på en cykel, og økonomien generelt ikke kan stå inde for storindkøb.

Da jeg startede med at blogge, dukkede udsalget op igen. Lysten til at se med egne øjne, blev større og endelig lykkedes det. Bettina kørte, Karina snakkede og jeg indtog bagsædet, da vi i går morges satte kursen mod lageret i Kolding.

Måske er det bare årene, måske er det fortællingerne, måske har jeg bare ikke helt forstået hvad det egentlig gik ud på. Men i min forestillingsverden, ville det havde været meget større og meget vildere.

Jeg er ikke egentlig skuffet. Jeg kom hjem med mere end forventet. Men – og der er et men – nu har jeg set det. Nu har jeg prøvet det. Og så er den ikke rigtig længere.

Måske er jeg bare sværere at dupere, end jeg egentlig gik rundt og troede. Men altså; Det er helt klart lækkert med udsalg. Det er helt klart lækkert med muligheden for at gøre et kup. Men jeg ville nok have en større chance for at vende tilbage, hvis udsalget lå i Skovlunde, eller et andet sted, hvortil afstanden kan tilbagelægges på cykel.

I forvejen havde jeg set at Lucca var nedsat med betydelige procenter. Da jeg og allerede flere steder har hørt Lucca omtalt meget positivt, var planen at det skulle afprøves.

Med hjem koom derfor ikke mindre en omkring halvandet kilo garn, fordelt på tre spoler og to farver, og en plan om noget langt. Og varmt.

Jeg fandt også strømpegarn, jeg troede kunne bruges i mit uendelige projekt. Tæppet, der består af små puder, og som lige nu har en tidshorisont på flere år. Min plan er strømpegarn i blå og grønne og en smule lilla nuancer. Men også garn med farveskift. Helst lange farveskift, ellers synes jeg det bliver for rodet.

Desværre viste det sig, at det ellers ret lækre strømpegarn, har alt for korte farveskift. Heldigvis kan jeg godt lide korte farveskift på sokker – så med kulden og vinteren på vej, er der også mulighed for varme om fødderne.