Jeg finder næsten altid et eller andet gammelt minde, når jeg leder efter noget i kælderen. Det er ikke fordi min kælder er specielt stor, men der alligevel mange ting, som putter sig mellem hinanden, for pludselig at dukke op.
Oppe på øverste hylde står for eksempel tre kasser, jeg ikke er helt sikker på hvad indeholder. En dag når jeg har god tid, vil jeg kigge i dem. Måske skal indholdet bare kasseres. Måske er der guld.
I dag fandt jeg en gammel mappe med billeder, fra dengang Bedsteveninde og jeg lånte hendes fars kamera og mørkekammer. Der var billeder fra den dag vi stasede os ud, smurte tykt med rød løbestift og sort om øjnene, kravlede op i æbletræet og lod Storm om at være fotograf.
Der var også billeder fra engang min søster og jeg gik amok over et par gamle brugte fodformede støvler. Billeder fra en dag i skoven sammen med samme søster og vores mor. Og så var der en flok portrætter af mig.
Jeg kan ikke huske hvornår de er taget. Eller af hvem. Mit gæt er Besteveninden, for det et eneste sted jeg husker at have haft adgang til mørkekammer og leg med fremkaldervæske. Jeg gætter på, at jeg er femten eller seksten år. Jeg er faktisk overhovedet ikke sikker.
Det sidste er jeg til gengæld sikker på. Jeg gik på efterskole. Det er taget lige omkring min syttenårs fødselsdag. Fotografen er min dansklærer, der også stod for skolens mørkekammer. Hvorfor jeg havde brug for et portræt fortaber sig i glemslens tåger. Men jeg kan godt huske jeg skulle bruge et. Det var afsindigt svært at sidde der og se alvorlig ud, for rundt om stod andre elever og lavede sjove ansigter eller ventede på deres tur.
Han lavede også en større forstørrelse og skrev smukke ord om et dejligt år bagpå.
Skønne billeder !
SvarSletLosarinas mor, de er sjove, når de sådan dukker op :)
SvarSletho! I'm in love!
SvarSletdenis (fr)
Merci :)
SvarSlet