Prøvestrik

Mens lørdag var fyldt med snak, hygge, kage, lækker mad, lange gåture, kodebrydning og opdateringer af enhver art, har søndag været anderledes stille og uden andre end mig selv.

En af de ideer der har kværnet rundt i mit hovede, har jeg med vilje udsat til weekenden og ungernes afgang til det fædrende ophav. Det krævede nemlig min strikkemaskine. Et monstrum, der desværre ikke er plads til, men som jeg havde planer om at passe ind på Emilies værelse. Det virker fint. Endda så fint, at jeg overlader at lade den blive og høre om om ikke den må være på besøg et par dage mere. For jeg er slet ikke færdig med ideudviklingen.

Hele formiddagen – og eftermiddagen med, har jeg siddet bøjet over apperatet og fremtryllet små firkanter, der mest af alt appelerer til betegnelsen teststrik. En test er det måske nok, men de skal ikke være større.

Jeg lagde ud med glatstrik, men inden længe summede ideer om hulmønstre og små fine tuckmønstre. Formiddagen har derfor også indeholdt en tur i kælderen i forsøget på at finde mine hulmønstre.

Det gav nu ikke pote. Hvor jeg har lagt dem, er ikke godt at vide. Fuldstændig forsvundet er de. Til gengæld fandt jeg hultangen, og så er der mulighed for nye. Hvis altså jeg kan finde et sted der forhandler tomme hulkort.

Heldigvis kan jeg sagtens lave små simple mønstre af både den ene og den anden art. Simpelt er fint. Det er alligevel forestillingen. Så jeg klarer mig. Uden hulkort.

Måske er der tid til en eller to mere. Efter sigende skulle ungerne være på vej til afgang, og om en times tid, kan jeg forvente opkald om afhentning og hjemturssnak. Det er altid hyggeligt at følges med dem fra stationen. Mig med cykel, der fint fungerer som pakæsel og ungerne fyldt med ord.

Måske skulle jeg hellere fortsætte til næste del af processen. Bare for at se om tankerne virker.

Jeg tror det.