Når man først har sagt A, bør man også sige B. Så jeg lovede friskt og frejdigt at møde op, når BUPL Storkøbenhavn til aften holdt generalforsamling lige rundt om hjørnet.
Jeg havde frygtet for en aften fyldt med tørre indlæg. Det var det heldigvis ikke. Til gengæld var der sjove formalia, skægge stemmeafgivelser og kloge folk ude i landet med fornuftige budskaber og gode spørgsmål.
Og mad. Lækker mad. Der ikke bare så godt ud, men også smagte godt.
Og tid til strik. Masser af strik. Og et par mødedeltagere, der begyndte at snakke om at genoptage et for længst aflivet strikkeri – bare for aftener som denne.
Alting gik temmelig skemalagt lige indtil et af de sidste punkter. Valg. Der var valg til alting – formand, næsteformand, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og fanebærere, samt et par stykker mere, jeg ikke kan huske.
Generel var der bred enighed om valget og ingen overflødige opstillede kandidater. Lige indtil valget af meninge medlemmer. For når formanden, næstformanden, kassereren og et par stykker mere var talt op og trukket fra, var der lige præcis plads til ti menige medlemmer. Sjovt nok var der også opstillede et sammensurium af genopstillere og nye på lige præcis ti.
Der var også billeder af dem – i det udleverede materiale i den fine pink mappe, der er BUPL’s varemærke. Jeg er nu også indehaver af en pink/magentafarvet kuglepen med logo. De er vist i høj kurs…
Billeder siger bare ikke så meget, så et par stykker fra salen bad om ikke der i hvert fald fra næste år, kunne knyttes nogle ord og holdninger på de opstillede. For tillid er fint, men blind tillid er måske næsten for meget forlangt.
Det var så cirka her vores lokale Rødovre fællestillidsmand bekendtgjorde, at hun også gerne ville stille op. Så var der pludselig kampvalg, og i løbet af ingen tid var blyanterne spidsede og ordene parate til kamptaler, fra alle opstillede. De, der af den ene eller den anden grund, ikke var til stede, blev omtalt i rosende vendinger af nære kolleger, og sådan kan man også få de manglende ord og holdninger fra folk, der skal repræsentere bredt.
Det var faktisk så sjovt med alle salgstalerne, at det næsten druknede at adskillige af dem, ville have været bedre tjent med ikke at sige noget – eller i det mindste at forstå kunsten at konkretisere kort og præcist.
Da alle undtagen en havde præsenteret sig selv, meddelte den sidste at hun gerne trak sig. På den måde blev alle glade og kampvalget pludselig pakket sammen igen.
Som det allersidste kunne jeg konstatere, at nogen ting bliver hængende. Jeg kan stadig sangen om den røde fane udenad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar