lørdag den 29. oktober 2011

Den lækreste garnbutik


Inden vi kørte helt hjem, foreslog Bettina en tur forbi Middelfart og Garniture. Den var vi med på, og inden længe kørte vi fra motorveje og broer, gennem Middelfart til parkering og adstadig spadseren hen til butikken.

Men hvilken butik. Der er langt mellem de rigtig lækre garnbutikker og Garniture er helt sikkert en af dem. Alt hvad hjertet begærer og lidt til, fandt vi på hylder i skuffer og kurve.

I butikken mødte vi også Yt. Endnu engang var det dejligt at få sat ansigt på ellers bare skrevne ord.

Mellem masser af garn, fandt jeg to nøgler strømpegarn, der gik gennem nåleøjet for farve og forløb til tæppet, der stadig vokser, er hyggeligt at strikke, nemt at tage med og kommer til at tage lang tid.

Da vi kørte fra garnbutikken, var vi også ved at være færdige. Heldigvis havde Anders bagt kage og sammen med en god kop kaffe eller the, nød vi den bagte chokolade, inden gps’en førte os med hård og til tider temmelig geskæftig hånd hjemad.


tæppegarn

6 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig måde at slutte jeres dag på. Garniture og Yt er absolut et besøg værd :)

    SvarSlet
  2. Den butik har jeg også forelsket mig helt og aldeles i - de forstår at vælge de gode ting ud og vælger at ha garnet i alle farverne - dejligt :-)

    Så fik I da også lige rundet det hele :-)

    SvarSlet
  3. Strikkeheksen, det gælder om at få noget ud af dagen :)

    SvarSlet
  4. Det var så hyggeligt i kikkede forbi ;)
    Ja, du har ret det er rart at få ansigter på folk ;))

    Yt

    SvarSlet
  5. Tak, Yt. Jeg synes også det var hyggeligt :)

    SvarSlet