Emilie har altid og med jævne mellemrum gået rundt, mens hun sov og sagt ting, der ingen mening gav. Bortset fra sjov og grin.
Efter en lang dag ude i det fri – det meste af tiden – faldt hun ret hurtigt omkuld og lignede en, der ville sove godt hele natten.
For fem minutter siden, dukkede hun pludselig op i døren til køkkenet, hvor jeg stod og forberedte morgendagens gæstebud.
“Er Pernille kommet?”, spurgte hun.
“Hu…? Hvad siger du?”, svarede jeg, og var absolut ikke med.
“Er pernille kommet?”, fortsatte det tydeligt sovende Tøsebarn.
“Jeg står lige her!”, mente jeg.
“Er Pernille kommet?”, insisterede hun. Og fortsatte et par gange, mens jeg mente, jeg var til stede.
Først da det gik op for mig, at alting ikke altid ses med samme øjne svarede jeg: “Ja, hun er kommet”
“Okey”, sagde Tøsebarnet, vendte om og gik i seng igen.
Jeg skyndte mig at følge efter, og sørge for uddeling af kys og optrækken af dyne.
Hæhæ søvngang er kilde til smil fra morgenstunden, tak!
SvarSlet:O)
haha, hvor er det sødt og herligt- Og en lillebitte spøgelsesagtigt?
SvarSletKlem og god torsdag
Lotteriet, Hun siger tit sjove ting :)
SvarSletMette, Anders havde siddet og overhørt hele samtalen, og grinede det bedste han havde lært :)
God torsdag til dig.
Hahaha - skøn historie!
SvarSletJeg har aldrig gået i søvne, men vågner tit og taler meget højt i søvne.... det har også resulteret i mange sjove og pinlige historier. :D
Jens, så længe man selv kan grine af historierne synes jeg det er helt i orden. Emilie er rigtig god til at grine, og skal altid lige have historien en gang til :D
SvarSletsuper hyggelig historie, kan da godt forstå hun gerne vil høre den flere gange
SvarSlet