Efterårsvejr

Skønne kolleger kan man aldrig få for mange af. Mens ungerne så absolut ikke havde brug for voksenassistance i dag, var der heldigvis mange gode historier at dele blandt os andre.

Dagen er gået med snak om krydstogter, bilkøb og hønsehold, bare for at nævne et par stykker. Vi fik vendt alt det sjove fra torsdagens generalforsamling, grinet af Henriks lilla regntøj – overvejet om ikke han mangler en lilla ble, og sukket henført over vilde drømme, der ind imellem går i opfyldelse.

Undervejs dukkede to af de gamle op. Drenge der nu går i niende, og mindst er vokset en halv meter, siden jeg så dem sidst. Det var lige før jeg fik ondt i nakken. Jeg elsker når de komme forbi. De afgående, der huskes og gemmes og glædes over.

Da jeg tog hjemmefra dryppede det. Mens dagen gik, blev regnen kun kraftigere, men hvad gør det, når der er skønhed af flere slags omkring dig. Da jeg smækkede døren og begav mig hjemad, var regnen blevet til et støvet lag, der næsten ikke kunne mærkes.

Pytterne i skolegården og på Jonnas petangbane var de sidste vidner om dagens regnfald. Jeg sadlede op og cyklede hjem, fyldt med glæde over at kunne fylde mine dage med så megen skønhed.