Jeg havde glemt, hvor hurtigt gips størkner. Kun et ganske kort øjeblik – sådan føltes det i hvert fald – vendte jeg ryggen til, og endte med en skålfuld gips og strik.
Det er ikke let at få ud – skulle jeg hilse og sige. Men det lykkedes, og skålen har været i brug igen. På mit køkkenbord står nu omvendte glas og holder på strik, der engang skal kaste lys over mørke tider.
Jeg ved det virker, for det kuldsejlede projekt, var ikke første forsøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar